I maj 2024 havde bevægelsen ‘Undskyld vi er her’ med Casper Eric og Monica Lylloff i spidsen, fyldt Christiansborg Slotsplads med mennesker, der ønskede at sige fra på vegne af samfundets sårbare.

‘Undskyld vi er her’ opstod i efteråret 2023, i kølvandet på finansminister Nikolaj Wammens erklæring om, at det specialiserede socialområde koster samfundet dyrt. Bevægelsen afholdt en vellykket demonstration lige mellem Christiansborg og den delvist nedbrændte børs, som demonstranterne nok vil mene, er lige så nedbrændt som handicappolitikken. Denne onsdag satte demonstranterne netop fokus på den førte handicappolitik. Ifølge arbejederen.dk mødte omkring 5.000 mennesker op for at støtte landets udsatte mennesker. Her kan du møde nogle af demonstranterne.

Rikke Østfeldt-Witt, 38 år, hjemmegående pædagog, og Maria Nielsen, 45 år, operatør

Maria, som selv har aspergers og ADHD ligesom begge hendes børn, forklarer:

“Jeg er her for at vise, at vi eksisterer, og det, der foregår på handicapområdet, er fuldstændig uacceptabelt,” fortæller hun.

Rikke tilføjer: “Vi har lige undskyldt til pigerne fra Sprogø og Godhavnsdrengene. Hvem skal undskylde for det her? Vi skal forestille at have et velfærdssamfund, men det her har intet med velfærd at gøre. Det er mishandling af mennesker, der ikke kan forsvare sig selv, og det skal stoppes.”

Maria afslutter med at kritisere den kommunale forskelsbehandling, som hun har oplevet: “Jeg ville ønske, at handicapområdet ikke lå ved kommunerne. De kan hverken håndtere eller prioritere det, og der er en skævvridning af muligheder fra kommune til kommune. Vi er selv flyttet fra Lolland Kommune til Københavns Kommune, som har flere ressourcer for at sikre vores børns fremtid og udviklingsmuligheder.”

Leonora Nielsen, 13 år, elev på Skolen i Charlottegården

“Jeg er mødt op, fordi det ikke er fair, at vi ikke får rettigheder ligesom andre. “I have rights” (“jeg har rettigheder” red.) skrev jeg på slotspladsen. Jeg vil gerne have, at mennesker faktisk kan se os. Og der er faktisk nogen, der kommer her og viser det. Jeg synes, politikerne ignorerer os. Hvis de skulle gøre noget for mig, kunne det være at skaffe flere lærere og at flere kunne få stillet en diagnose, så man nemmere bliver set,” fortæller Leonora.

Nichell Mogensen, 30 år, klassementor

“Jeg er til demonstration i dag, fordi det er vigtigt at sætte fokus på rammeaftalen og de vilkår, vi begynder at bevæge os mod. Vi er bare blevet et nummer i rækken og ikke et menneske bag nummeret. Det er udelukkende økonomi, der ligger i første række. Det burde være omvendt,” fortæller Nichell.

Samtidig er hun imponeret over opbakningen på slotspladsen: “Jeg synes, det er stort, at der møder så mange op, og vi kan bakke op om hinanden, på trods af forskellige handicap. Så håber jeg, at vores minister tænker sig om en ekstra gang.”

På dagen blev der holdt flere taler fra bl.a. Caspar Eric og Monica Lylloff og flere organisationer. Musikerne Katinka og Peter Sommer støttede op om dagens budskab med en sang eller to.

Astrid Christensen, 42 år, servicearbejder

“Jeg synes, det er fedt, at folk gider støtte op om, at folk med særlige behov og handikap skal have bedre forhold, men jeg tror ikke, demonstrationen gør en kæmpe forskel. Der er så meget i medierne om, at folk er farlige, hvis de har en psykisk diagnose. Jeg oplever, at samfundet ser rigtig negativt på det. Desværre,” siger Astrid.

Mogens Mathiesen, 75 år, frivillig i Foreningsfællesskabet Ligeværd

“Det kan ikke betale sig at spare. Vi er meget bange for, at kommunerne selv skal få lov til at vurdere og ikke giver den nødvendige støtte til de voksne og unge med særlige behov. Politikere er forskellige, og det skal vi lære at forstå. Det handler om at kende politikerne og vide, hvem der støtter de svageste. Det er jo meget forskelligt, hvordan de ser på området. Nu har vi set Enhedslisten og SF være aktive, og dermed siger de jo, at det gælder om fællesskabet og de svageste. Men vi har også partier, der siger det modsatte. Det er meget, meget sørgeligt,” siger Mogens.

Er de handicappedes frihed og rettigheder gået ned med flaget? Vi for se i fremtiden!

The post ‘Undskyld vi er her’-demo: Mød demonstranterne på Christiansborg Slotsplads appeared first on TV Glad.

I anledning af Glads 25-års jubilæum har jeg skrevet om min vej ind på Glad – en vej, som har været lidt af en kamp.

Jeg blev udredt sent i livet, og det gjorde skoletiden svær. Jeg gik på en almindelig folkeskole, men jeg kunne ikke rigtig følge med, og jeg måtte få ekstra timer i nogle fag. Jeg var anderledes end de andre elever, og det førte til, at jeg blev mobbet, fordi jeg havde brug for mere hjælp. Det var først i de større klasser, at jeg fik en diagnose, som viste sig at være en fejldiagnose. Derfor fik jeg forkert medicin, som gjorde mig anderledes, end jeg er. Jeg har altid været den stille type, men medicinen gjorde mig hyperaktiv, udadreagerende og højtråbende, uden jeg selv vidste det. Folk blev bange for mig. Jeg kunne heller ikke sove om natten. Jeg ville gerne, men jeg kunne bare ikke. Jeg blev udredt igen og fik den rigtige diagnose. Jeg er autist.

Hvor hører jeg til?
Da jeg gik ud af skolen, kom jeg i jobprøvning for at vurdere, hvor meget jeg kunne. Jeg kom i et køkken, men jeg var ikke så hurtig, så jeg fik ikke lov til så meget. Jeg skulle tit tage opvasken, men jeg kan ikke kan tåle vand i store mængder. Jeg har også OCD, og det gør, at jeg ofte spritter og vasker hænder, så opvasken fik mine hænder at revne. 

Efter jobprøvningen gik jeg hjemme i ca. et halvt år. Jeg havde ikke noget at stå op til, og det gjorde mig restløs – jeg byttede om på nat og dag. Jeg følte mig lidt ensom derhjemme, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle foretage mig. En dag hørte jeg om Glad gennem en bekendt, og min mor syntes, det kunne være en god mulighed for mig. Jeg har altid været glad for film, og dengang drømte jeg om at blive filmanmelder. Min mor ringede til Glad for at høre, om jeg kunne komme i praktik. Det kunne jeg heldigvis. 

Praktik, praktik og endnu mere praktik
Jeg kom i praktik forskellige steder på Glad for at se, hvordan det er at være her. Praktikkerne gav mig mulighed for at starte på STU, hvor jeg gik i tre år. Det var jeg glad for, både dengang og den dag i dag. Da jeg startede på STU, kom jeg på radiolinjen. Her var der ikke så mange elever, så man fik sit eget rum, og det kunne jeg godt lide, da jeg bedre kan koncentrere mig, når der er ro omkring mig.

Da jeg blev færdiguddannet, undersøgte vi, om jeg kunne blive ansat på Glad. Det krævede, at jeg kunne komme i flexjob, så jeg kom i praktik igen. Glad ville gerne ansætte mig, og de hjalp mig med at få jobbet. I dag arbejder jeg med forskellige ting. Jeg er en del af den skrivende redaktion, hvor jeg skriver klummer og artikler, og derudover er jeg også fotograf og tekniker. En gang imellem er jeg også foran kameraet. I dag er jeg på mit 9. år på Glad, hvoraf jeg har været ansat i 6 år – og forhåbentligt i mange år endnu. 

Jeg fandt det rette sted
Jeg har nogle gode kollegaer, og jeg er glad for at have noget at stå op til. Glad har udviklet mig og lært mig de ting, jeg arbejder med i dag. De har lært mig at tro mere på mig selv, og jeg er blevet mere social. Jeg har fået flere venner, som jeg ikke havde så mange af før. Da jeg startede, kendte jeg ingen, og jeg skulle lige lære folk at kende, før jeg åbnede mere op. Og så begyndte jeg at få flere venner herude, og lærte, at jeg er god nok, som jeg er. 

Jeg kan især huske én dag, da jeg lige var startet og stadig ikke kendte særlig mange. Jeg var gået til frokost i kantinen, og pludselig kom en fyr løbende og råbte: ”Ej, en fed taske du har!” Og så sagde han noget om et tøjmærke, der hedder Dark Dudes. Fyren er goth-typen, og jeg kendte ham slet ikke, så jeg blev lidt forskrækket. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige, men han spurgte, hvad jeg hedder. Jeg svarede, og så sagde han: ”Ej, hvor sjovt. Det hedder min ex også!” Jeg var helt paf. Men i dag er jeg venner med ham. Slet ikke så skræmmende, som jeg først troede. Jeg havde bare ikke oplevet den slags før, fordi jeg var meget stille dengang. Men jeg er ikke så stille og forsigtig mere.

Før var jeg ikke vant til at være på lige fod med andre, men på Glad blev det noget helt andet. Jeg er ikke den eneste, der har en diagnose. Jeg føler, jeg hører til her, og det er her, jeg er glad for at være. Så kan man udvikle sig og blomstre. Det har været en kamp for mig at nå hertil, hvor jeg er i dag. Men det lykkedes for mig.

The post Fra ensom til Glad appeared first on TV Glad.

2024! Et nyt år med nye planer og en masse forventninger, også på gamer-fronten.  Men hvilke forventninger har Tobias Qwist og Casper Frisk fra gamer-redaktionen i Ringsted?

Her kommer nogle bud på, hvad de ser frem til på gamer-fronten i 2024.

MARVEL’S WOLVERINE: En hovedperson med en interessant historie

Et af de spil, Tobias glæder sig til er Marvel’s Wolverine, som kommer, eksklusivt til PlayStation 5, i slutningen af 2024. Den nøjagtige udgivelsesdato er endnu ikke offentliggjort.

Normalt har Wolverine haft en birolle i spillene, som primært har fokuseret på andre karakterer, såsom Spiderman. Men i dette spil er han hovedpersonen, og det kommer, ifølge Tobias, med al sandsynlighed til at påvirke spillet.

“Jeg regner med, at det bliver en mørkere og mere blodig udgave af Marvel-spillene, i stedet for at man bare skal flyve rundt som Spiderman, i fællesskab med en maskot” siger Tobias.

Det Tobias især glæder sig til er at finde ud af, hvorvidt spillet fokuserer på Wolverines historie, som han synes er den mest interessante af alle Marvel-karaktererne.

“Han har altid været en outsider, som altid har kørt sit eget løb” siger Tobias.

STAR WARS: OUTLAWS: Udviklet af en kvinde

Casper ser frem til et Star Wars-spil, som hedder Outlaws, og om faktisk er udviklet af en kvinde, ved navn Nikki Foy.

Der er ikke så mange informationer om spillet endnu, ifølge Casper, men han ser stadig meget frem til det.

“Det lyder som om, de prøver at lave noget nyt, hvor det ikke er så børnevenligt” siger han.

Det bliver udgivet til alle formater, formentlig i sommeren.

LIKE A DRAGON: INFINITE WEALTH – Godt mod en dårlig dag

Et andet spil, Tobias glæder sig til er Like a Dragon: Infinite Wealth. Det er et kampspil, som handler om nogle japanske gangster-typer, kaldet yakuza på japansk, og spillet er nummer 9 i rækken af Like a Dragon-serien.

Normalt foregår spillene i Japan, men i dette spil foregår det på Hawaii, hvor hovedpersonerne Ichiban Kasuga og Kazuma Kiryu er taget hen, for at lede efter Ichibans mor.

Det er sat til at skulle blive udgivet den 26. januar, og Tobias glæder sig til det, da han altid har elsket japanske spil, da de, ifølge ham, tit har en god historie. Derudover har han også altid haft en forkærlighed for kampspil.

“Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kan jeg bruge det til at komme af med mine aggressioner” siger han.

PALWORLD: Parodi på Pokémon

Et andet spil, Casper glæder sig til er Palworld, som er en slags parodi på Pokémon.

Det foregår i en fantasiverden, hvor man kan fange monstre, ligesom i Pokémon. Men udover, at man kan bruge dem til kamp, så kan man også bruge dem som en form for slaver.

“Man kan få dem til at lave mad til én, og så videre, så det er både seriøst og useriøst” siger Casper.

Det udkommer i januar, udelukkende til computer, og Casper glæder sig især til det, fordi det er en klon af Pokémon, som prøver noget nyt.

“Jeg synes, Pokémon er blevet lidt kedeligt, og det her Palworld lyder som noget, jeg har ventet på, at Pokémon selv skulle blive til” siger han.

GODT GAMER-NYTÅR

Vi håber, at 2024 bliver et år fyldt med nye og spændende spil for jer alle.

Rigtig godt gamer-nytår!

The post NYE SPIL VI SER MEST FREM TIL I 2024 appeared first on TV Glad.

Selvstændigheden kalder på mig
Den minder mig om, at jeg skal ordne en masse forskellige ting
Betale regninger og tjekke e-Boks

Selvstændigheden kalder på mig 
Når jeg kan selv, får jeg en positiv glæde inde i mig 
Overskud til morgengymnastik og gåture 

Selvstændigheden kalder på mig
Når jeg får en opgave på arbejdet, går jeg i fuld gang 
Jeg føler mig helt fokuseret 

Drømmene skal have plads
Når jeg gør ting selv, har jeg overskud til at sætte mål
Opnå det, jeg drømmer om

Drømmene skal have plads 
At stå på egne ben er ikke nemt, men det er nødvendigt 
Hvis jeg vil bo selv 

Drømmene skal have plads
Har længe haft et ønske om at komme i et mindre bofællesskab 
Drømmen er at kunne selv 

The post Selvstændigheden kalder appeared first on TV Glad.

Fotos af Matias Olsen

Når man spiller sit yndlingsspil, kan man blive draget af hele det univers, spillet foregår i og måske endda drømme om selv at leve i det univers.

På TV-Glad-redaktionen i Ringsted er der i hvert fald nogle, som har et yndlingsspil, hvis univers, de gerne ville leve i hvis de kunne.

Men hvorfor? Hvordan ville de leve deres liv der, og ville de have deres udfordringer med?

DENNIS & GTA – Våben, helikoptere og swimmingpool 

Dennis Madsere er vokset op med GTA (Grand Theft Auto), som blev udgivet for første gang i 1997 og i dag er der hele 15 spil i serien, til forskellige platforme.

“Jeg vil gerne bo i det univers, da man kan gøre lige hvad man vil” siger han.

Han vil være ligesom de karakterer, der er i spillet, f.eks. en der hedder Franklin. Han får i slutningen af spillet en formue på 17 millioner dollars – svarende til cirka 117 millioner kroner – og ender med at bo i en stor villa med swimmingpool og helikopter i baghaven.

“Her ville jeg bo sammen med min kæreste, og samtidig få nogle nye venner i det her univers, som jeg kan chille med i denne store villa – og jeg ville blive der resten af livet.”

TOBIAS & HARRY POTTER – Storbritanniens eneste troldmandsby

Tobias Qwist er stor fan af Harry Potter. Han blev fanget af universet allerede efter, han så den første film. Herefter så han alle filmene og læste bøgerne, men efter udgivelsen af spillet Hogwarts Legacy blev han for alvor draget af universet og drømmen om at leve i det.

“Mit største ønske er at være en troldmand” siger han.

“Man kan lære at flyve på kost eller hippogriffer, som er et fabeldyr, og man kan dyrke troldmandssporten Quidditch.”

Han vil bo i byen Hogsmeade, som er Storbritanniens eneste by, hvor der kun bor troldmænd, og som har de bedste butikker, hvor troldmændene køber alle deres ting.

“Hogmeade er ganske enkelt drømmedestinationen for alle der elsker trolddom. Her ville jeg gerne bo sammen med min kæreste.”

Han vil starte med at være i lære hos troldmanden Ollivander, der ejer en butik i Diagonalstrædet, hvor alle hogwartseleverne henter deres tryllestave.

“Herefter vil jeg rejse til Afrika og lære at blive en Animagus, som er en troldmand eller heks, da kan trylle sig selv om til dyr.”

Men er det ikke et farligt univers, at leve I?

“Det er meget forskelligt. Generelt kan man leve et meget fredeligt liv, men hvis man er meget eventyrlysten, kan man også leve et risikabelt liv der.”

Hvis han bliver sur på nogen i dette univers, ville han drikke eliksiren Polyjuice Potion, der ville transformere ham om til den person, han er sur på.

“Og så vil jeg gå ind i deres bank og hæve alle deres penge” siger han med et smil på læben.

CASPER & POKEMON – Gratis lægehjælp, som i Danmark

Casper Frisks yndlingsspil er BioShock, men det er ikke et univers, han ville leve i.

“Jeg elsker karaktererne, historien og universet, men jeg vil ikke bo der, da der er for meget død og ødelæggelse” siger han.

“Det ville simpelthen være for farligt.”

Til gengæld ville han elske, at bo i Pokemon-universet.

“Det er et superflot univers, med masser af natur og venskab, og der er så meget, man kan gøre.”

Her ville han enten fange og træne pokemons, eller også vil han have et reservat, hvor han passer på dem og bl.a. forhindrer pokemon-tyvene fra Team Rocket i at stjæle dem.

Hvad ville være det bedste ved at leve i dette univers?

“Det ville nok være, at få nye venner og opleve den smukke natur. Samtidig er der også gratis lægehjælp, ligesom i Danmark.”

Han tænker dog ikke, at han ville bo der fast, da han, udover sine forældre, ville savne den virkelige og realistiske verden.

“Det er en drømmeverden, hvor naturens love er sat ud af spil. Måske vil jeg bare have et sommerhus der og så være der når jeg har fri.”

DAVID & DRAGONBALL – Supersoldater på Namek

David Frantsen elsker DragonBall over alt i verden og ville derfor elske, at bo i det univers – og gerne på planeten Namek, som står i direkte kontrast til Jorden med sin grønne himmel og sit blå græs.

Noget af det, han godt kan lide ved DragonBall-universet er, at de er meget ærlige og siger tingene ligeud, f.eks. ved at de bander.

“Min yndlingsfigur er Freezer og jeg ville gerne være en af hans øverste soldater, og hans repræsentant på planeten Namek” siger han.

“Både han og hans soldater har de sejeste kampuniformer, jeg nogensinde har set.”

Han vil bo i det største rumskib og være leder af et hold soldater, og spise dinosaur-bøffer. Men han ville måske ikke bo der alene.

“Hvis jeg havde en kæreste, ville jeg tage hende med, så vi kunne bo sammen i dette rumskib.”

Hvad med jeres handicap? Vil I tage det med eller være handicapfri i spiluniverset?

“Hvis jeg efterlader min ADD i denne verden, ville jeg ikke være mig” siger Casper, og Tobias er helt enig med ham.

“Beckwith-Wiedemann syndrom er en del af min identitet.”

David vil heller ikke efterlade sit handicap i den virkelige verden, da han ellers ikke ville kunne befinde sig i spiluniverset.

“Jeg passer bedst ind i DragonBall-universet, netop fordi jeg er på autismespektret. 

Dennis derimod vil gerne efterlade sit handicap i den virkelige verden.

“Jeg er blind, men i GTA vil jeg være 100% seende og bare leve det fede liv.”

The post Hvilket spilunivers ville du leve i? appeared first on TV Glad.

Foto af Chris Palmgren

Tvangssterilisering, indespærring, vold, seksuelle overgreb… 

Det er et lille udpluk af de ting, mennesker med forskellige former for handicap har været udsat for i Åndssvageforsorgen i årene 1933 til 1980, viser en historisk udredning, bestilt af Social- og Ældreministeriet.

Det har fået SVM-regeringen til at melde ud, at de mandag den 8. maj vil give en offentlig undskyldning til de mennesker, der har været udsat for disse overgreb. 

Det er noget, som formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, er rigtig glad for.

DET ER VIGTIGT FOR OFRENE

Vi har Godhavnsdrengene, de grønlandske eksperimentbørn og tidligere anbragte i Åndssvageforsorgen. 

Hvorfor er det vigtigt, at regeringen siger undskyld til alle disse mennesker? 

Det spørger jeg Thorkild Olesen om, da jeg møder ham på hans kontor i Høje Taastrup.

Han mener, det er vigtigt, pga. de overgrebslignende tilstande, som udredningen fra Danmarks Forsorgsmuseum har lavet, fortæller hvad mennesker med forskellige typer handicap er blevet udsat for i de forskellige institutioner.

“Voldtægt, fysisk og psykisk tortur… det er vigtigt for dem, at samfundet siger at det er ked af, at det er blevet tilladt og at det kunne lade sig gøre” siger han.

SAMME FEJL I “ET GYLDENT BUR”

Jeg spørger om denne undskyldning vil forbedre samfundets syn på mennesker med handicap?

Det håber han, ikke mindst i forhold til, hvordan politikerne tænker, når de laver ny lovgivning på området – for måske er vi ved at lave den samme fejl, bare på en anden måde?

De daværende “åndssvage-institutioner” var typisk kæmpestore bygninger i fjerntliggende områder, heriblandt øer som Livø i Nordjylland og Sprogø mellem Sjælland og Fyn. 

Nu om dage ser man, ifølge Thorkild Olesen, institutionslignende botilbud, hvor 40 til 60 mennesker bor sammen.

“Ganske vidst i hver deres lejlighed, men stadig sammen” siger han og henviser til, at man har det med at placere disse botilbud i industrikvarterer og i byens yderområder.

“Så måske er vi ved at lave den samme fejl, bare i et “gyldent bur” i stedet for i en totalinstitution” siger han, og mener man har set tegn på det siden årtusindskiftet. 

MERE ØKONOMI, MINDRE MENNESKESYN 

Særforsorgen blev lukket ned i 1980 og dengang var der en mere progressiv holdning til handicapområdet, fordi man kunne huske alle de ting der skete. 

Siden årtusindeskiftet er vi til gengæld kommet så langt væk fra det, at vi har glemt det igen, og regneark og økonomi begyndte at tælle mere end menneskers velbefindende.

“Man laver en masse bureaukratiske øvelser, hvor man, for at sikre sig, ikke at give en krone for meget til en borger, men hellere bruger fem kroner på at kontrollere det.”

– Tror du, at undskyldningen vil forbedre disse forhold, som man også længe har hørt så meget kritik af?

“Jeg håber det, men jeg er ikke sikker på, at det vil gøre det, så længe der bliver tænkt mere på økonomi end på hvordan mennesker har det. Vi har vel aldrig været rigere, og alligevel så opfører vi os som om, vi er ved at gå fallit.” 

UNDSKYLDNING OM 50 ÅR

Landsformanden hos handicaporganisationen LEV, Anni Sørensen, udtalte i en DR-artikel fra september 2022, at der om 50 år kan være belæg for en undskyldning for de forhold, mange mennesker med handicap lever under i dag.

Det er Thorkild Olesen enig i.

Vi har blandt andet set kommunalreformen, som af-specialiserede handicapområdet. Vi har oplevet inklusion i skolen, som har gjort det sværere for børn og unge med handicap at være en del af skolen. Og vi oplever, at der er 18.000 unge med handicap under 25 år, som hverken har uddannelse eller er i beskæftigelse.

“Så hvis ikke vi tager os alvorligt sammen, så kan vi godt stå i den situation, at vi om 50 år kommer til at skulle sige undskyld for de ting, som vi ikke gjorde nu” siger han.

DET NÆSTE SKRIDT EFTER UNDSKYLDNINGEN?

Mandag den 8. maj vil socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil give undskyldningen på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Men hvad skal regeringens næste skridt være derefter?

Ifølge Thorkild Olesen skal det næste skridt være at man laver en reform, hvor der kommer fokus på, hvad det er, der hjælper borgeren først.

Her har han nogle klare bud på, hvad der skal til.

“Der skal noget viden til om handicap, der skal noget faglighed til og der skal noget økonomi til. Hvis man gør det, så tror jeg på, at vi kunne være en større del af fællesskabet, i endnu højere grad end vi er i dag.”

Selvom vi er et velfærdssamfund og generelt har det bedre end i andre lande, så er der altså masser af plads til forbedring – og her er Thorkild Olesen også klar i spyttet.

“Hvis man ikke gør noget nu og ikke bruger pengene mere fornuftigt, så kommer vi til at opleve at velfærdsstaten forsvinder.”

The post GØR NOGET, ELLERS FORSVINDER VELFÆRDSSAMFUNDET appeared first on TV Glad.

Det kan til tider være lidt skræmmende at kaste sig ud i noget nyt – især i så gigantisk et univers som gaming tilbyder. Hvor skal man overhovedet starte, hvis man ikke har en computer? Hvilket spil skulle man prøve først? Og kan ens handicap komme i vejen for at spille?

Nadja Dalgaard vil rigtig gerne hjælpe dig godt igang som gamer og har lavet begynderguiden ovenover for at besvare spørgsmål som disse!

Psst – mangler du mere inspiration efter videoen, så er der en masse fedt indhold på vores gaming underside, som kan hjælpe dig videre!

The post Begynderguide: Sådan kommer du igang med gaming appeared first on TV Glad.

The post Hvordan ser fremtiden ud? appeared first on TV Glad.

The post Fremtid appeared first on TV Glad.