Af Magnus Schultz Pedersen
Foto af Chris Palmgren
Tvangssterilisering, indespærring, vold, seksuelle overgreb…
Det er et lille udpluk af de ting, mennesker med forskellige former for handicap har været udsat for i Åndssvageforsorgen i årene 1933 til 1980, viser en historisk udredning, bestilt af Social- og Ældreministeriet.
Det har fået SVM-regeringen til at melde ud, at de mandag den 8. maj vil give en offentlig undskyldning til de mennesker, der har været udsat for disse overgreb.
Det er noget, som formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, er rigtig glad for.
DET ER VIGTIGT FOR OFRENE
Vi har Godhavnsdrengene, de grønlandske eksperimentbørn og tidligere anbragte i Åndssvageforsorgen.
Hvorfor er det vigtigt, at regeringen siger undskyld til alle disse mennesker?
Det spørger jeg Thorkild Olesen om, da jeg møder ham på hans kontor i Høje Taastrup.
Han mener, det er vigtigt, pga. de overgrebslignende tilstande, som udredningen fra Danmarks Forsorgsmuseum har lavet, fortæller hvad mennesker med forskellige typer handicap er blevet udsat for i de forskellige institutioner.
“Voldtægt, fysisk og psykisk tortur… det er vigtigt for dem, at samfundet siger at det er ked af, at det er blevet tilladt og at det kunne lade sig gøre” siger han.
SAMME FEJL I “ET GYLDENT BUR”
Jeg spørger om denne undskyldning vil forbedre samfundets syn på mennesker med handicap?
Det håber han, ikke mindst i forhold til, hvordan politikerne tænker, når de laver ny lovgivning på området – for måske er vi ved at lave den samme fejl, bare på en anden måde?
De daværende “åndssvage-institutioner” var typisk kæmpestore bygninger i fjerntliggende områder, heriblandt øer som Livø i Nordjylland og Sprogø mellem Sjælland og Fyn.
Nu om dage ser man, ifølge Thorkild Olesen, institutionslignende botilbud, hvor 40 til 60 mennesker bor sammen.
“Ganske vidst i hver deres lejlighed, men stadig sammen” siger han og henviser til, at man har det med at placere disse botilbud i industrikvarterer og i byens yderområder.
“Så måske er vi ved at lave den samme fejl, bare i et “gyldent bur” i stedet for i en totalinstitution” siger han, og mener man har set tegn på det siden årtusindskiftet.
MERE ØKONOMI, MINDRE MENNESKESYN
Særforsorgen blev lukket ned i 1980 og dengang var der en mere progressiv holdning til handicapområdet, fordi man kunne huske alle de ting der skete.
Siden årtusindeskiftet er vi til gengæld kommet så langt væk fra det, at vi har glemt det igen, og regneark og økonomi begyndte at tælle mere end menneskers velbefindende.
“Man laver en masse bureaukratiske øvelser, hvor man, for at sikre sig, ikke at give en krone for meget til en borger, men hellere bruger fem kroner på at kontrollere det.”
– Tror du, at undskyldningen vil forbedre disse forhold, som man også længe har hørt så meget kritik af?
“Jeg håber det, men jeg er ikke sikker på, at det vil gøre det, så længe der bliver tænkt mere på økonomi end på hvordan mennesker har det. Vi har vel aldrig været rigere, og alligevel så opfører vi os som om, vi er ved at gå fallit.”
UNDSKYLDNING OM 50 ÅR
Landsformanden hos handicaporganisationen LEV, Anni Sørensen, udtalte i en DR-artikel fra september 2022, at der om 50 år kan være belæg for en undskyldning for de forhold, mange mennesker med handicap lever under i dag.
Det er Thorkild Olesen enig i.
Vi har blandt andet set kommunalreformen, som af-specialiserede handicapområdet. Vi har oplevet inklusion i skolen, som har gjort det sværere for børn og unge med handicap at være en del af skolen. Og vi oplever, at der er 18.000 unge med handicap under 25 år, som hverken har uddannelse eller er i beskæftigelse.
“Så hvis ikke vi tager os alvorligt sammen, så kan vi godt stå i den situation, at vi om 50 år kommer til at skulle sige undskyld for de ting, som vi ikke gjorde nu” siger han.
DET NÆSTE SKRIDT EFTER UNDSKYLDNINGEN?
Mandag den 8. maj vil socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil give undskyldningen på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Men hvad skal regeringens næste skridt være derefter?
Ifølge Thorkild Olesen skal det næste skridt være at man laver en reform, hvor der kommer fokus på, hvad det er, der hjælper borgeren først.
Her har han nogle klare bud på, hvad der skal til.
“Der skal noget viden til om handicap, der skal noget faglighed til og der skal noget økonomi til. Hvis man gør det, så tror jeg på, at vi kunne være en større del af fællesskabet, i endnu højere grad end vi er i dag.”
Selvom vi er et velfærdssamfund og generelt har det bedre end i andre lande, så er der altså masser af plads til forbedring – og her er Thorkild Olesen også klar i spyttet.
“Hvis man ikke gør noget nu og ikke bruger pengene mere fornuftigt, så kommer vi til at opleve at velfærdsstaten forsvinder.”
