Af Christian Drost
Foto: Freja Armstrong
Anders Matthesen voksede op i Albertslund og tilbragte weekenderne hos sin far på Vesterbro. Jeg er opvokset på Vesterbro med min mor, men jeg har også trådt mine barnesko på Vestegnen, da mine bedsteforældre boede der. Mens jeg som barn har haft Frederiksberg Have som min nærmeste baghave, har Matthesen haft Vestskoven i Albertslund som sin. I dag er det omvendt, da jeg bor næsten 500 meter fra Vestskoven, og Matthesen er flyttet fra ”Lunden” og bor nu tæt på Frederiksberg Have.
Matthesen og min vej har flettet hinanden i perioder af vores liv, men hans værker har fulgt mig det meste af tiden. Lige siden jeg var en 12 år og tilbragte timevis foran ghettoblasteren i fritidshjemmet, har Anders Matthesens lydsketches, liveshows og litteratur spøgt i kulissen, og den rejse vil jeg gerne tage jer med på.
Jeg stiftede for første gang bekendtskab med Anders Matthesen omkring 2000 i min fritidsordning. Jeg var 12 år, og jeg hørte cd’en ”Hva´ Snakker du om? – Den ka´ Byttes vol.1” sammen med nogle venner på vores fritidshjem på Vesterbro. Det var en cd, der var fyldt med mange af de sketches, Anders Matthesen havde lavet dengang til børneradio på P1. Jeg kan tydeligt huske, at vi drenge sad og lyttede til cd’en på fritidshjemmets ghettoblaster, og hvordan vi med mindre succes forsøgte at imitere Matthesens sketches.
Næste gang jeg stiftede bekendtskab med Matthesen og hans produktioner må have været i 2001 omkring samme periode, hvor jeg gik til noget motion og idrætsmotorik ude i Tingbjerg. Jeg kan huske, at jeg blev hentet af en taxaordning, der skulle køre mig derud fra mit fritidshjem, som lå på Vesterbro. På vejen ud til Tingbjerg hørte jeg engang i taxachaufførens radio et radiohørespil, der mindede lidt om det, vi i forvejen havde lyttet til på fritidshjemmet og i frikvartererne i folkeskolen. Hørespillet, jeg hørte i taxaen, handlede om en skoledreng, som hed Terkel, og der kom en sang om en thailandsk dreng, som hed Quang. Det var spændende og samtidig morsomt at høre på vej hen til noget finmotorik.
Efter et par taxature, uden at vide hvordan Terkel og Quangs skæbne endte, fik jeg erhvervet mig cd’en ”Arne fortæller Terkel i Knibe”, så jeg kunne høre hele historien. Derhjemme lå allerede cd’en ”Hvad snakker du om”. Jeg hørte dem flittigt som enhver anden skoledreng.
Et år senere i 2002 stiftede jeg bekendtskab med stand-up showet, der hed ”Den Ægte Vare – Live fra cirkusbygningen” på dvd, hvor Matthesen var med. Jeg fik den i konfirmationsgave, og jeg kan huske, at Matthesen var den sidste komiker, der optrådte på dvd’en. Selvom jeg syntes, at Carsten Eskelund var den, der havde de sjoveste punchlines, så var der noget helt unikt over at se den måde, hvorpå Anders Matthesen lavede alle de forskellige stemmer til sine karakterer i sin optræden. En mand med så mange stemmer og energi, det var fedt at se på tv-skærmen derhjemme.
Herefter så jeg flittigt stand-up på tv, så da Anders Matthesens ”Jul på Vesterbro” blev en realitet på tv i 2003, og jeg var 15 år på det tidspunkt, var det lige noget for en dreng i min aldersgruppe. Jeg gik på dette tidspunkt i 8. klasse på Vesterbro og var ved at forberede mig på at skulle på efterskole på Fyn det efterfølgende år.
Det var bl.a. på det tidspunkt, jeg fik konstateret begyndende epilepsi og skulle derfor til at begynde at tage medicin, samtidig med at jeg skulle prøve at stå på egne ben. Det var en svær tid at skulle igennem, så det var meget godt at have noget at grine af og have det sjovt med på dette tidspunkt i livet.
Jeg kan huske, at der skete mange ting det følgende år, hvor animationsfilmen Terkel i Knibe udkom. Jeg havde en støttekontaktpædagog, der gennem 2003-2004 havde hjulpet mig med at komme ud af min skal, da jeg indtil da havde været en meget introvert ung person, der indadtil var meget skrøbelig, måske lidt som en krydsning af hovedfiguren Terkel og duksen Silas i samme historie ”Terkel i Knibe”. Jeg lærte sent at være social med andre, end dem jeg var vokset op med, og jeg var kun tæt og tryg ved få venner.
Men som en anden krydsning mellem Arne og Steward var denne støttekontaktpædagog en, der gav mig det rette skub og lærte mig de begyndende skridt ved at stå ved sig selv og sine egne holdninger og ikke lade sig kue. Lidt ligesom Matthesens tekst i sangen ”Spørg om Hjælp” fra Terkel i knibe.
I 2004 eller 2005, da jeg var 17 år gammel, blev jeg for første gang inviteret ud af min mor til at se comedy live. Min comedydebut foregik på Comedyzoo på Knabrostræde, og én af hovednavnene var Jonathan Spang, som vi var taget ind for at se. Spang sprang dog fra af uvisse årsager, og i stedet var det Matthesen, der stod i kulissen som vikar den aften.
Fra ét liveshow til et andet hopper vi videre til år 2006, hvor Matthesen fremførte ”Anden på Coke”, som var et mix af comedy og teater. Imens udlevede jeg min teaterdrøm på en produktionsskole på Møn. Jeg var på skolen frem til 2009, og jeg var så heldig at blive en del af et fællesskab, der også interesserede sig for comedy og dermed Anden. Efter min tid på Møn var jeg trofast publikum til flere af Matthesens liveshows. I 2012 så jeg ”Anders”, i 2016 var det ”Shhh”, i 2018 ”Anden bringer ud” og ikke mindst ”Jokes fra en hvid straight mand” fra 2022.
Showet ”Anden bringer ud” var ret specielt for mig at se. Jeg var inde og se det, da Anders opførte det i Cirkusrevyens telt ude på Bakken i 2018. Det var et slags testshow og hed ”En Aften med Anden”, og midt under showet begyndte det at regne så kraftigt, så man skulle tro, det var løgn. Man kunne høre det på teltdugen, og Anders begyndte at kommentere på det fra scenen og jokede med, at han nok kom til at se sig selv på forsiden af Ekstrabladet den efterfølgende dag med titlen ”Anden stod på scenen i cirkusrevyen og så folk drukne fra første række”. Efter det statement prøvede Anders at lave en overgang til en ny joke med vand, hvor han spurgte ud til publikum, henvendt ned mod mig og min kammerat, der sad på første række: ”Hvad hedder den Disney-film, hvor der er en, der kan tale med vandet?” Jeg mindes, at vi råbte op til ham, at den vist hed Vianna eller Moanna. Det var en sjov aften.
Udover at se comedy nyder jeg at læse en god bog. Det er ofte selvbiografier, der fanger min interesse, men i 2019, da jeg skulle en tur til Mallorca, var der en lille, ternet ninjabog, der sneg sig med i kufferten. Ternet Ninja har jeg også hørt på lydbog, og der er noget specielt over at høre historierne blive indlæst af Matthesen. En slags oplæsning, men stadig en snert af stemmeskuespil, når de forskellige karakterer siger noget i bogen. Det er lidt som at være tilbage på fritidshjemmet med ghettoblasteren og i taxaen på vej til finmotorik igen.
I dag kører jeg ikke i taxa til arbejdet, men jeg kører i bus. Og undervejs hører jeg indimellem ”Den hvide væg,” som er Matthesens podcast.
I ”En særlig samtale” fik jeg med mine kolleger den fornøjelse at snakke med Anders Matthesen om hans personlige tanker og refleksioner over karriere og liv. Det var spændende at møde og stifte bekendtskab med den mand, hvis værker har fulgt mig, fra da jeg var en lidt usikker skoledreng i fritten til den voksne og mere selvsikre mand, jeg er i dag.
Tak for dine fine værker, Anders.
