Frantsen på Slottet: Rosenborg, symbolet på min kærlighed til kongehuset

Af David Køhn Frantsen
Foto: Matias Olsen  

Frantsen på Slottet  I denne artikelserie besøger David Køhn Frantsen en række af Danmarks historiske kongeslotte. Som engageret royalist og passioneret formidler af danmarkshistorien ønsker han at dele sin glæde ved vores fælles kulturarv.  I hver artikel fremhæver David de tre mest fascinerende oplevelser eller fortællinger fra sit besøg i håbet om at vække læserens lyst til selv at opleve de mange smukke slotte i vores land.

Rosenborg, den bedste Blå Mandag man kan ønske sig!
Rosenborg Slot er centrummet, symbolet og det bedste levende bevis på min kærlighed til de europæiske og særdeleshed det danske monarki!

Kærlighed blev Rosenborg nemlig skabt af, da Christian 4. i sin tid opførte slottet tilbage i 1606, da han var rivravruskende forelsket i den purunge adelskvinde Kirsten Munk.

Rosenborg blev ombygget, op til 4 gange, og stod endelig komplet færdig i 1633 og var sågar den officielle bolig for det danske kongehus helt frem til 1710, hvor Christian 4.´s oldebarn og nummerbror, Frederik 4., flyttede derfra.

Vores kongehus er jo igennem årtusinder blevet formet af krig og kærlighed! Liebe nærer jeg også for Rosenborg af en ganske særlig årsag:

I år 2006, under den kulørte hipstoptid, hvor alt handlede om vittigheder under bæltestedet, samtidig med at danske unge langsomt blev skærmafhængige og gjorde en dyd ud af, at udskamme os, der var anderledes, såvalgte jeg efter min konfirmation at holde Blå Mandag på Rosenborg Slot.

Shoppetur på Strøget? Med hængerøv og lommekniv ligesom mine jævnaldrene? Vorherre bevares, ikke på min vagt! Næ, Rosenborg dét var det helt perfekte valg, til den dag hvor jeg kunne slippe for skole og spendere pengene fra min konfirmation! Og nu, som voksen, har jeg igen været så heldig at få mulighed for at besøge Rosenborg og få en guidet rundtur med Museumsinspektør Lydia Skov Andersen og lave et interview med hende.

Her vil jeg dele nogle af højdepunkterne med jer. God fornøjelse!

1. Christian 4. og Kirsten Munk: Danekongens dramatiske liv med krig og kærlighed
Christian 4. har i mange år været den længst siddende konge, indtil Dronning Margrethe 2. slog hans rekord. Men hans ægteskab med Kirsten er nok en af de allerstærkeste liebefortællinger blandt danernes regenter…

“Kirsten Munk var hans helt store kærlighed og glæde, uden tvivl,” fortæller museumsinspektør, Lydia Skov Andersen.

Jeg spørger hende så, om det ikke er noget med, at man kan finde gamle breve, hvor kongen til Fru Kirsten skriver “Min allerkæreste mus”.

“Jo, det er rigtigt,” siger Lydia Skov Andersen og fortsætter:

“Han skriver faktisk både ’Min hjertens allerkæreste mus’, ’Lille hjerte’, ’Lille mus’ og så videre. Det er meget underholdende at læse disse gamle breve. Men hun var ham jo utro senere med den tyske rhingreve Otto Ludwig. Og da bliver majestæten så rasende, at han lader sig skille.

Som om kærlighedshistorien med Kirsten Munk ikke kunne blive dramatisk nok, så får jeg også lov til at beskue regentens blod. Museumsinspektøren viser mig det blodplettede tøj fra Søslaget ved Kolberger Heide. En kanonkugle ramte nemlig den kanon, som kongen stod ved. Den eksploderede, hvilket betød, at en regn af granatsplinter maltrakterede majestætens højre øje, så han de sidste fire år af sit liv gik med klap for øjet.

Christian Firtals regeringstid var virkelig et levende bevis på, hvor langt vi mennesker er villige til at gå i Krig og Kærlighed!

2. Et næsten bortgemt portræt af Leonora Christine, Prinsesse Isabellas antikvariske dobbeltgænger
Leonora Christine er en af de mest fantastiske og stærkeste kvinder i danmarkshistorien, hvis man spørger undertegnede. På slottet hænger et lille billede af hende i det, som Lydia betegner som “skammekrogen”, og det er formentlig ikke nogen tilfældighed.

Leonora Christine var datter af Christian 4. og Kirsten Munk, men blev aldrig prinsesse, da hendes mor “kun” var adelig og ikke kongelig. Ikke desto mindre var hun Christian 4.´s yndlingsbarn, og kongen var meget ømtålelig om hende.

Så da Kongen og Kirsten Munk blev skilt, optrådte Leonora Christine som rigets førstedame. Men da hendes halvstorebror Frederik 3. blev konge, så blev det hans kone Dronning Sophie Amalie, som pludselig var rigets førstedame. Jeg spørger Lydia Skov Andersen, om det kan have været årsagen til det flammende had mellem kongens søster og svigerinde. Til det svarer hun:

“Ja, for der er ingen tvivl om, at Leonora Christine rigtig gerne ville have været prinsesse. Derfor har der uden omsvøb været en stor fejde mellem de to damer. Sophie Amalie var nemlig fra en tysk hertugslægt, der var noget finere end kun at være adelsfrøken.”

Jeg tilføjer også, at når jeg ser malerierne af Leonora Christine, så synes jeg faktisk at vores nuværende Prinsesse Isabella både af sind og udseende godt kunne ligne hende.

“Ja, det kunne der faktisk godt være noget om. Det har jeg aldrig tænkt over, men kan godt se det, nu du nævner det, David,” svarer Lydia Skov Andersen.

3. Kronjuvelerne: Kærlighedens kroner
Kronen på værket er selvfølgelig Rosenborgs kronjuveler. Hvilken sand fryd det er at beskue kronjuvelerne, ligesom da jeg var dreng og pakkede gaver op juleaften.

Lydia Skov Andersen viser mig Christian 4.´s strålende krone, og jeg frydes og opfyldes af glæde. For Christian 4.´s krone fænger virkelig, hvis man både er royalist og vild med dyr, som jeg nu er.

En detalje, som jeg er yderst fascineret af, er pelikanerne på kronen. På lang afstand kan det nemlig godt se ud, som om hunnerne hos pelikaner fodrer deres unger med blod ved at hakke på brystet, og det gør de rent faktisk også. Så jeg tillader mig at spørge, om pelikanen skal symbolisere den lidende Kristus på korset. Til det svarer museumsinspektøren:

“Ja, der er faktisk tre pelikaner her på kronen. Og pelikaner er typisk blevet brugt, som symboler på den korsfæstede Jesus. Christian 4. bruger disse fugle på sin krone dels for at markere, at han er kristen, men også for at vise at han som regent også er villig til at ofre sig for sit folk, ligesom Jesus ofrede sig,” siger Lydia Skov Andersen og fortsætter:

“Og bogstaveligt talt ofrede Christian 4. sig jo også, da han mistede sit højre øje, men han ville altså være en konge, der gav lidt af sig selv, for at folk skal synes, at han er en god konge. Og derfor er pelikanen så vigtig, og du kan se tre unger, der sidder nede ved fødderne.”

Rosenborg, et romantisk besøg for alle!
Der var utroligt meget spændende at se på vores rundtur, og Rosenborg er bestemt et besøg værd. Som royalist opfyldes man med så stor en glæde og kærlighed, at selv Mickey Mouse i Disneyland Paris godt kan gå hjem og lægge sig. Rosenborg er pengene værd, og samtidig er Kongens Have det herligste sted at visitere om sommeren. Så måske efter du og din kæreste har set kronjuvelerne, skal I da lige også belønne jer selv med jeres eget lille kongerige af kærlighed i Kongens Have, mens ænderne plasker og solsortene synger til jeres liebesymfoni.

Og hvis du ikke er så heldig at have en kæreste, så kan du bestemt også besøge Rosenborg på egen hånd. Single eller ej, så tror jeg, at enhver ville blive helt romantisk stemt af at høre kærlighedshistorierne fra Rosenborg, der er det største værk, som et forelsket statsoverhoved har præsteret.

Hvis du har lyst til at dykke endnu mere ned i Rosenborgs historie, kan du læse hele afskriften med mit interview med Lydia Skov Andersen via dette link: Læs det fulde interview fra Rosenborg her