Af Sumer Mansoor
Foto: Freja Armstrong
Jeg skal med til ’Store Flyttedag’, hvor seks Alsgade-beboere skal flytte ud til deres nye hjem på Grøndalsvænge. Mon det går godt?
SUMERS MISSION – en artikelserie i tre dele: Sumer Mansoor fortæller i tre kapitler om lukningen af botilbuddet Alsgade i København. Her kan du læse tredje kapitel. Første og andet kapitel finder du her .
KAPITEL 3: STORE FLYTTEDAG
”Jeg kan ikke finde mine piller”, lyder det igen og igen fra Jens. Mundvigene vender ned. Han græder lidt.
Jens’ medicin er forsvundet i flytterodet. Flyttemændene blev forsinkede, så nu farer de mellem lastvognen og de små, nye lejligheder. Det gør mig trist at se Jens græde midt i al stresset. Han har venlige øjne, er en lille, rar mand med gråt hår og let strittende ører.
Nu kommer hans nabo Helle og rækker ham hånden.
Jeg befinder mig midt i flytterodet. Seks beboere fra Alsgade skal i samlet flok flytte ind på i stueetagen på et botilbud i Københavns Nordvestkvarter ved navn Grøndalsvænge. De har hejst flag i dagens anledning.
Jens, Helle, Lars Bo, Preben, og Lene står i papkasser op til halsen sammen med deres familie og prøver at indrette sig i deres nye hjem. Jeg har fået lov at være fluen på væggen på en dag med kaos, med smil og med tårer.
”Eeej, det er snyd”
Da jeg ankommer, bliver jeg budt velkommen af lederen Rikke Brishøj og Lene, der lige er flyttet ind fra Alsgade. Lene er en dame i sin bedste alder, hun giver mig høfligt hånden og virker lidt forvirret.
De vil vise mig rundt på Grøndalsvænge, et botilbud med plads til 50 beboere på fire etager indviet i 2011. Det ser nyt og stort ud. Rundt om botilbuddet er der dejlig grønt og park-agtigt.
Første stop er et rum, de kalder ”sanserummet”.
Der er en vandseng og nogle glasrør med kulørte lys og bobler. I en skønhedssalon kan man få ordnet hår og fødder.
Lene lægger sig i sengen, den skvulper og klukker.
– Er det ikke flot, Lene, siger Rikke Brishøj og peger op på stjernehimlen i loftet.
Sanserummet giver mig en dejlig følelse. Bare det var mig, som boede der, så kunne jeg få stress ud, når det bliver for meget.
– Ej, hvor er det snyd, jeg klager til Kuben, siger jeg. Rikke griner. Nu skal vi videre.
Lene starter forfra
Jeg skal se Lenes værelse. Lene er super sød, men ikke så nem at forstå. Hun har kort, mørkt hår, går på kunstskole, og så har hun downs, ligesom de fleste andre beboere, der flytter ind.
Jeg spørger, hvordan det føles lige nu? Lene svarer ikke, så hendes søster hjælper lidt.
– Man er nok lidt nervøs, ikke? For det er jo noget helt nyt, når man har boet det samme sted i mange, mange år. Men lidt bange har vi været, ikke Lene?
– Jo, siger Lene.
Udover flere af Lenes bofæller følger også en del af personalet fra Alsgade med. Men ikke alt kom med.
Lene har i mange år arbejdet på et helt særligt værk. På tætskrevne A4-sider skriver hun sit navn – Lene – et ad gangen, indtil linjen er skrevet færdig, og så næste linje, og næste, indtil papiret er fyldt ud, så vender Lene papiret om og gør det hele én gang til – bare spejlvendt.
Værket voksede sig over årene op til fire bunker papir – hver på over en meters højde. Lenes søster strækker sine arme ud til hver side for at vise bunkernes størrelse.
Men nu ligger alle papirerne med Lenes tusinde navne forfra og bagfra i en skraldespand blandt tomme mælkekartoner og madrester. En pædagog smed dem ud. Lene blev rasende.
Så nu er Lene på den igen og er startet forfra. Indtil videre har hun skrevet 5-10 sider, de måler knap en centimeter.
Beskidte lejligheder mangler maling
Skråt over for Lenes lejlighed ligger Helles. Da jeg besøgte Helle på Alsgade, var hun ét stort smil. Nu zigzagger hun uroligt med sin rollator uden smil. Hun virker træt og svarer ikke på mine spørgsmål.
På Helles værelse mangler stadig skrivebordet og sofaen. Flyttelæsset er blevet forsinket. Mange ting er blevet forsinkede. Lejlighederne var hverken rene eller malet færdig, da de kom. Så der kommer snart malere og rykker rundt på det hele.
Helles forældre er trætte. Det har været en lang, hektisk dag. De undrer sig lidt over processen.
Mærkeligt nok begrundede kommunen bl.a. lukningen af Alsgade med, at lejlighederne støder direkte op til køkken og stue. ”Men det gør det jo også hjemme hos os”, siger Helles forældre.
Et andet problem på Alsgade er, at der ikke er nogen elevator mellem stue og køkken. Her på Grøndalsvænge er der to elevatorer mellem etagerne.
Lejlighederne er ældrevenlige med loftslifter, hjælpemidler og 24 timers bemanding. På Alsgade var der intet personale efter kl. 18.
Leder: ”Jeg ved ikke særlig meget om byggeri”
Jeg får mig en snak med lederen, Rikke Brishøj. Jeg undrer mig over, hvorfor lejlighederne ikke var rene og færdigmalede?
Rikke Brishøj har været med i gruppen, som er ansvarlig for flytningen. Hun fortæller, at det har været en lang og besværlig proces. Undervejs prøvede de at spare nogle penge.
– ”Og jeg ved bare ikke særlig meget om byggeri, så når byggeteknikerne siger et eller andet, så ved jeg faktisk ikke altid, hvad det betyder. Jeg er uddannet pædagog og leder.”
Jeg har en bedre følelse inden i nu
Selvom det har været en kaotisk dag, hvor beboerne har været forvirrede, så har jeg faktisk fået en bedre følelse i kroppen. I min dagbog skrev jeg sådan her.
Jeg kan mærke en glad og rolig følelse jeg synes det er bedre end Alsgade fordi Grøndalsvænge har elevator og et smukt sanserum og der er mere hjælp og personale døgnet rundt.
Jeg sidder ikke med en helt lettet følelse i kroppen for jeg ved ikke om det ender godt.
Jeg har lært af alt det her, at det er vigtigt at nyde sit liv og så må man håbe man har det godt og træffer den rigtige beslutning om at bo et sted hvor man er tryg.
Tilbage hos Jens er gråden stoppet. Pillerne er fundet. Han sidder i en blød lænestol og får en kop kaffe. Helle, hans nabo gennem hele livet, holder ham i hånden.
– Så, så, Jens. Vi skal feste, siger hun.
TIDSLINJE: LUKNING AF ALSGADE
Hvordan er Alsgade blevet lukket?
- Det starter med, at kommunens tilsyn har peget på en række problemer med Alsgade.
- Så foreslår kommunens forvaltning en gradvis lukning af Alsgade.
- Det stemmer politikerne i socialudvalget for.
- Det passer nemlig ind i en politisk plan om at skære i antallet af botilbudspladser.
- Så Københavns politikere vedtager, at Alsgade lukker ved udgangen af 2026.
- Alle beboere flyttede dog ud kort efter, socialudvalget vedtager lukningen.
