Af Mathias Thing Nielsen
Foto af Matias Olsen
En af mine bedste filmoplevelser i meget lang tid er om én af historiens store stemmer inden for autismefeltet, Temple Grandin, der selv har autisme.
Filmen portrætterer meget godt de barrierer, udfordringer og dilemmaer, mange med autisme møder i deres hverdag. Både på billedsiden, lydsiden og i klipningen forsøger man at illustrere de indre oplevelser, man har som menneske med autisme. Mødet med omgivelserne og ting, som andre kan tage for givet, kan føre til voldsomme sansemæssige og psykiske udsving hos den autistiske person.
Fremme på forskning, bagud på pædagogik
Noget, som filmen skildrer ganske glimrende, er, hvordan hovedpersonen føler sig presset af især usynlige, sociale krav og forventninger, og hvordan det tærer på hendes psykiske batteri at skulle afkode disse.
Der hoppes og springes i tid – vi følger Temple i hendes ungdom med løsrivelsen fra hendes mor, som er en vigtig støtte for hende. Temples voksenliv følger vi også, hvor hun stædigt kæmper imod et amerikansk sundhedsvæsen, der nok er fremme på forskningsdelen, hvorimod holdningen på det pædagogiske område er nærmest opgivende. Denne opgivende holdning nægter hendes mor at godtage på datterens vegne, hvorefter hun stædigt kæmper for, at hendes datter skal få så selvstændig en fremtid som muligt.
Talsperson for mennesker med autisme
Det lykkes Temple at gennemføre en universitetsuddannelse i dyrevidenskab, trods sit psykiske handicap. Hun deltager yderst aktivt i den amerikanske debat om dyrevelfærd – ligesom hun også, i takt med at der i 80’ernes USA kommer fokus på handicappedes vilkår, kommer til at repræsentere mennesker med autisme. Temple kaster sig hovedkulds ind i arbejdet med at udbedre vilkårene for denne gruppe.
Filmen er en stærk fortælling om at møde modstand – og viser, at man, på trods af megen modstand, sagtens kan få sig et godt liv. Jeg vil anbefale den, hvis man har brug for lidt inspiration til selv at kæmpe sig ud af sin situation.
Jeg kan se mig selv i Temple
Da undertegnede selv har autisme, og der traditionelt ikke findes så mange nuancerede skildringer af livet med autisme, er denne film ikke mindre end et mesterværk! Jeg kunne i hvert fald i dén grad genkende mig selv i den skildring, der blev lavet af Temples liv og hendes måde at opleve verden på. På tværs af tid, sted og det nationale skel, var det, for undertegnede, som at se sig selv og sit eget liv udfoldet.
Hovedpersonen spilles af den amerikanske skuespiller Claire Danes, hvilket hun gør med en kraft og indlevelsesevne, der i dén grad slog benene væk under mig – kunne i dén grad sætte mig i hovedpersonens sted. Pragtfuld præstation!
Filmen er baseret på bogen “Mit liv i billeder” og kan ses på HBO max.
Læs også denne artikel, som Mathias har skrevet :
