David Frantsen, der ellers er erklæret kødelsker, har besluttet sig for at udfordre sig selv med at lave en vegetarret, fordi han gerne vil blive bedre til at passe på klimaet. Derfor har han inviteret klimaformidler Nina Bendixen med i udekøkkenet. Mens de snitter tomater, koger pasta og taler om alt fra hverdagsvaner til klimaforandringer, undersøger de sammen, hvad vi alle kan gøre for at leve grønnere og passe bedre på kloden.

The post VERDEN IFØLGE GLAD: Frantsens vegetariske udekøkken appeared first on TV Glad.

Af Tobias Qwist
Foto af Matias Olsen

Kender I det, at man nogle gange støder på en historie, som man bare sidder helt fast i, og som rammer hele følelsesregisteret?
Det var lige præcis hvad der skete for mig, da jeg så en anime ved navn Your Lie in April. Her møder man karaktererne Kousei Arima og Kaori Miyazono, som mødes og bruger musik til at støtte hinanden igennem op- og nedture

En kamp tilbage fra angsten
Første gang vi møder Kousei, møder vi en pianist, som er et supertalent, men har opgivet at spille, efter at have mistet evnen til at høre, hvad han selv spiller på klaveret. Det sker på grund af en mor, som har presset ham alt for hårdt, og derfor udvikler han angst for at spille klaver.

Så møder han en helt speciel pige, Kaori Miyazono, som er violinist og bare har den her vilde livsglæde, som springer ud af skærmen, og man bliver bare draget af hende.
Hun sparker bogstaveligt talt vores pianist Kousei i gang med at spille klaver igen.

Kousei er en type, som vil have det hele skal være perfekt. I hans yngre dage blev han kendt som “robotten”, som lavede nul fejl. Det var så vildt for mig at se, hvordan hans syn på musik ændrer sig igennem animeen, og hvordan han åbner sig op, lige så stille, som menneske, og begynder at inspirere andre igennem sin musik, fordi han møder den helt rigtige person. 

En livsnyder, som tror på det bedste i mennesker
Som jeg skrev før, er Kaori Miyazono et helt specielt menneske, som tror på det bedste i mennesker, og én, som bare får mig til at sige ”wow”, når man ser hende på scenen.
Men hun er også en skrøbelig person, som kæmper med sit, og derfor har besluttet at få det bedste ud af sit liv og skjule, hvordan hun virkelig har det.

Det kan jeg virkelig relatere til. Jeg siger også selv tit: “Tænk ikke på mig, jeg klarer mig. Jeg vil bare se så mange glade som overhovedet muligt.”
Men selvfølgelig er der altid to sider af en sag. Både når det gælder mig, og når det gælder karaktererne i serien. Kaori er også bare en pige, som er bange, ligesom Kousei. Han er også bare bange og må se frygten i øjnene.

Sammen kan man mere
Det, som rørte mig ved Your Lie in April, var måden, de to hovedpersoner hjælper hinanden igennem musik og næsten taler til hinanden igennem musikken, men også taler til os seere, ved at fortælle deres tanker igennem det, de spiller.

Og jeg siger jer, at musikken er så smuk. Igennem den klassiske musik, viser de os en god fornemmelse for de virkelige ting, man går igennem, når man har angst eller er alvorligt syg.

De viser også noget, man nogle gange glemmer: hvordan folk på sidelinjen har det. At der er to sider af samme historie. Men vigtigst af alt er, at så længe man har gode mennesker at støtte sig op ad, så skal det nok gå.
Så jeg vil sige, at det er et mesterværk af en anime, som vækkede nogle følelser i mig, som gjorde, at jeg var nødt til at holde pause, tage en dyb indånding og få styr på mig selv.  

Så hvis du tænker ”den må jeg bare se” –  kan den ses Crunchyroll og Netflix.

Tobias Qwist

Tobias Qwist er en passioneret skribent, der skriver med hjertet uden filter. Med en personlig og ærlig tilgang inviterer han sine læsere med ind i sit univers af tanker og refleksioner. Hans mål er både at underholde og inspirere – især når det gælder hans store passioner: Anime, gaming og sport.

The post Anmeldelse af Your Lie in April: En historie om op- og nedture appeared first on TV Glad.

Hvordan forvandler man en af de mest elskede fantasybøger til et visuelt magisk filmunivers? Det undersøger Harry Potter‑entusiasterne Casper Frisk, Dennis Madsere og Tobias Qwist i fjerde afsnit af deres nørdede podcastserie.

Denne gang dykker trioen ned i Flammernes Pokal — den længste bog i serien, som i filmudgaven er blevet kogt kraftigt ned. Tempoet er skruet op, dele af handlingen er forsvundet, og der er flere magiske øjeblikke, som Casper, Dennis og Tobias savner at se i filmen.

Men der er også klare lyspunkter: Skrækøje Dunder, de intense turneringsopgaver og selvfølgelig det ikoniske Julebal. Og dine værter har endda fundet galla‑tøjet frem for at gøre episoden ekstra festlig.

The post Harry Potter og Flammernes Pokal – Bog vs. Film appeared first on TV Glad.

Af David Køhn Frantsen  

Foto af Matias Olsen

Goddag! Jeg hedder David og er Rævefyrste på TV Glad. Denne skriftelige serie, kommer til at gå under navnet “Frantsen på Slottet”!

Og denne første udgave, kommer til at handle om Rosenborg Slot. Rosenborg var tidligere officiel bolig, for det danske kongehus. Både Christian 4., Frederik 3., Christian 5. og Frederik 4. boede på dette prægtige og vidunderlige slot! God fornøjelse!  

INTERVIEW:

Min tilrettelægger Mira, min fotograf Matias og jeg er alle ankommet til Rosenborg, hvor historiker Lydia Skov Andersen og Kommunikationschef Nanna Ebert har taget elskværdigt imod Os. Vi ledes ind på dette pragtige slots bonede gulve, og så kan interviewet ellers begynde!:  

Kapitel 1: Christian 4. 

(Mig  

Lydia) 

Lydia præsenterer stolt et utroligt, og storslået maleri af Christian 4. fra 1612 af den dansk-hollandske maler Pieter Isaacsz, og beretter:  

Når man taler om Rosenborg, er man nødt til, at nævne kong Christian 4.! Som står her ved siden af sin dronning, Anna Cathrine! Hun var den perfekte tyske prinsesse, og på dette tidspunkt hvor maleriet er udført, var kongen nemlig på toppen af sit liv!  

Han står her klædt i sort. Og Udtrykket “Det nye sort”, kommer faktisk fra dengang, for Sort var den flotteste og dyreste farve som man kunne klæde sig i, dengang! Det var nemlig en måde, at vise at man havde mange penge!  

Lydia, apropos Rigdom og Lykke, så fik Christian 4. jo først en søn, der hed Frederik der desværre døde det år han blev født i. Derefter fik han en søn til, Den Udvalgte prins Christian. Men at kongen opkalder sin søn efter sig selv, skyldtes det at han var et meget troende og religiøst menneske?  

Lydia  

Jeg tror egentlig både, at Christian og Frederik er meget udbredte kongenavne på det tidspunkt. Og måske kongen har følt det for mærkeligt, at opkalde sin næste søn, efter den søn han lige mistede.  

Derfor, ville det for ham være mere nærliggende at kalde sin efterfølger for Christian, ligesom ham selv. Dog navngav han jo den søn han fik efter prins Christian, nemlig Frederik, den senere Frederik 3.! 

Nu vi er ved det, Lydia! Sammen med vores nuværende konge Frederik 10., og kong Frederik den 8., så er Den Udvalgte prins Christian jo den konge, der har ventet i længst tid på, at blive konge, som han jo som nævnt ikke blev. Men Lydia, var det et meget udsvævende liv han døde af?  

(fniser gladeligt) Jo, Den udvalgte prins plejer vi jo at sige, døde af druk. Men han har uden tvivl også haft andre kropslige skavanker, eller medfødte dårlige gener. Men at han drak og festede som han gjorde, har bestemt ikke gjort tilstanden lettere.  

Lydia forresten, den lille knægt på billedet, er det den udvalgte prins Christian?  

Nej, det er det faktisk ikke, David. Men derimod er det en tjener, nærmere bestemt kammerpage. En kammerpage havde mange danske regenter, både i Renæssancen, samt i Enevælden og Oplysningstiden. Det var en slags børnearbejde. Dengang, da man var 11-12 kunne man allerede flytte hjemmefra, såfremt at man skulle være kammertjener for kongen, som kammerpager jo var. Den alder, har drengen på billedet, muligvis også haft. 

Og alene de sorte klæder på maleriet, siger jo hvor godt at drengen blev behandlet. At arbejde for kongen, fra barnsben af, var et lille smuthul til, langsomt at stige i graderne!  

Kan man så sige, at Kammerpage for regenten, det var Creme de La Creme, om man vil? 

Dét var det i den grad. Creme de La Creme af Børnearbejde, med tanke på at der er børn, der har det meget værre. 

(Lydia viser mig i øvrigt en spændene detalje, på maleriet)  

Denne lille detalje her på billedet er, at du kan skimte en røgsky bagved, og nogle bygninger der gik i brand. Og som du kan se, ligger Christian 4.´s rustning også på billedet, sammen med hans hest, og det er for at vise hvilken stor erobrer og sejrherre, som kongen var. Derfor valgte man, at male krigen ind.  

(Og nu viser Lydia Os ind, i en ganske særlig stue, som i skrivende stund er ved at blive renoveret. Nemlig en stue, der er fyldt med landskabsmalerier. Og derefter, skal vi nu ind i Christian 4.´s soveværelse, hvor en hvis uniform hænger…) 

Lydia, denne blodplettede uniform, det er vel ikke den hvor han under et slag mod Sverige, mistede sit øje?  

Det var det lige netop, jo David! Det er helt klart den mest kendte genstand, i dette her rum. Der er mange udenlandske turister, der besøger Rosenborg, og at se hvor Christian 4. mistede sit øje, er altid det store højdepunkt. Søslaget på Kolbergerheide, der er et sted ved havet! 

Det var i 1644, på hans skib der hed Trefoldigheden, opkaldt efter den bibelske Treenighed, da kongen jo var meget religiøst anlagt. Og mens at kongen står på sit skib, så er der en svensk kanonkugle, der rammer den Kanon som han opholder sig et stykke fra, så den eksploderer og rives i tusinder af stykker, så splinterne fra kanonen springer med nærmest perfekt sigte, ind i monarkens højre øje.  

Og den skjorte og jakke, som han havde på, har man bevaret. Bukserne fra dengang er der ikke mere, men han havde bukser på, så bare rolig(ler hjerteligt)! 10 mand på det danske skib, er i hvert fald døde, men Christian 4., var ikke sådan at knække!  

(Lydia tænder nu en lommelygte)  

Kan du se denne her hjelm, David?!  

Dét kan jeg!  

(Hun lyser på en blanding, mellem hjelm og bandage, som kongen bar da han om til skade)  

Og efter, at Christian 4. havde slået sig, så gik han med denne her lap på, så folk rigtigt kunne se, at han havde ofret sig i krigens navn, for Danmarks skyld, da han jo var ret forfængelig. Og derfor kan man stadigvæk se, at der er blod indeni! 

(Jeg bliver ganske forbløffet, ikke bare over Christian 4., men også over Lydias store viden og intelligens) 

Waaauw, men Lydia når jeg ser disse blodbeklædte klæder, så slår det mig pludselig, at kongen altså har været et ægte levende menneske, af kød og blod!  

Ja, og især af blod! 

(vi griner hjerteligt, af den gode stemning og kærligheden til Kongehuset) 

Dette her stof, der ligner et lommetørklæde, er et stykke stof man finder, som man binder rundt om hans øje, inden man skynder sig hjem med ham og får ham opereret. Derfor er der stadigvæk blodpletter på. Det er ikke hele øjet, der er røget ud, men han kommer aldrig til at kunne se med det, igen. Han har fået skadet det permanent.  

Men ud af de to splinter, som man alligevel får opereret ud af øjet(Og David, du kan lige forestille dig, sådan to granatsplinter i øjet, hvor ondt det må gøre!), dem får han lavet om til to øreringe, til sin elskerinde Vibeke Kruse, og dem ved man at hun har gået rundt med.  

(Lydia viser Os nu en ganske særlig krog, der hænger i loftet) 

Kan du se denne her krog, David?  

Ja, jeg kan lige ane den.  

Super, og denne her krog har han haft sin sengehimmel på. Og hvis du kan se på pudebetrækket her, når Christian 4. har sovet på siden efter slaget, så er der stadigvæk blodpletter her. Og det viser, at det ikke er stoppet med at bløde, lige med det samme! 

Waauw! Men Lydia, nu du før nævnte, apropos blod at Christian 4. fik lavet øreringe ud af sit blodsprængte øje, til Vibeke Kruse, så kommer vi jo til Kærlighed. Og bare for at være sikker, det var Kirsten Munk, der var hans livs store Kærlighed, ikk`?  

Præics! Dét var det, uden tvivl! Og kongen var jo så god, at hvor han normalt kun havde én kæreste af gangen! Dog, da han var gift med dronning Anna Cathrine, havde han dog en elskerinde ved siden af! Men Kirsten Munk var hans helt store kærlighed og glæde, uden tvivl! 

Og Lydia, er det ikke noget med, at man kan finde gamle breve, hvor kongen til Fru Kirsten skriver “Min Allerkæreste mus”? 

Det er rigtigt, ja! Han har faktisk både skrevet “Min Hjertens Allerkæreste Mus”, “Lille Hjerte”, “Lille Mus” og så videre. Det er meget underholdende at læse disse gamle breve. Men hun var ham jo utro senere, med den tyske rhingreve Otto Ludwig. Og da bliver majestæten så rasende, at han lader sig skille.  

Men ikke desto mindre, havde de inden da blandt andet fået en datter, som på et lille portræt hænger herovre!  

(Lydia er så elskværdig at vise Os et lille hjørne, med en ganske særlig person, fra det royale galleri..) 

Kapitel 2: Leonora Christine 

Er det Leonora Christine?  

Det er lige præcis hvad det er! Hun hænger dér, i det jeg nærmest vil kalde for skammekrogen! Det er et maleri, der først er blevet malet hele to år efter at Leonora Christine døde.  

Lydia, Apropos Leonora Christine, så vil jeg gerne spørge om det had, der var mellem Frederik 3.(Christian 4.´s søn)´s dronning Sofie Amalie og Leonora Christine, kan det skyldes at efter Christian 4. og Kirsten Munk blev skilt, så var det jo, om man vil Leonora Christine der optrådte som Rigets Førstedame.  

Ja, det gjorde hun 100%, og jeg tror egentlig at Leonora Christine gerne ville være mere, end hun kunne. Hendes mor Kirsten Munk, var jo “kun” adelig og kunne derfor aldrig blive dronning, hverken i Danmark eller andre steder. For at være adelig, var ikke fint nok, i forhold til at få kongelig status, dengang, så hun havde ikke højt nok rang. 

Og det gjaldt jo så også, at hendes datter ej heller kunne få status af prinsesse eller dronning. Men ingen tvivl om, at Leonora Christine rigtigt gerne ville have været prinsesse. Derfor har der uden omsvøb været en stor fejde, mellem de to damer.(Sophie Amalie var nemlig fra en tysk hertugslægt, der var noget finere, end “kun” at være adelsfrøken) 

Men vi ved, at Leonora Christine har stået lige her, i sovekammeret ved Christian 4.´s dødsleje. 

Jamen…! Vil det så sige Lydia, at Leonora Christine sad ved sin fars side, da han døde!? 

Det var hun ja, for Frederik 3. nåede ikke hjem i tide til, at sige farvel til Christian 4., og hans dødsportræt hænger herover!  
 

(Lydia viser mig et billede, der er blevet malet af den døde Christian 4., og så skal det lige tilføjes, at Leonora Christine rent faktisk var hans yndlingsbarn!  

Derefter viser Lydia mig hen til Det Mørke Værelse.) 

Kapitel 2: Frederik 3. 

Men Lydia, inden vi vandrer ind i Det Mørke Værelse, så må jeg lige sige at når jeg ser malerierne af Leonora Christine, så synes jeg faktisk at Vores nuværende Prinsesse Isabella både af sind og udseende godt kunne ligne hende. 

Ja!? Det kunne der faktisk godt være noget om. Det har jeg aldrig tænkt over, men kan godt se det, nu du nævner det, David! 

Ja og også med tanke på, at prinsesse Isabella jo har ry for at være lidt rebelsk! 

(Vi fniser allesammen, mens Lydia viser Os voksfigurerne af kong Frederik 3. og dronning Sophie Amalie)  

Det kan sagtens være! Der er jo en historie om, at da Sophie Amalie skulle have smedet en krone til sin og Frederik 3.´s kroning, så var Leonora Christine på visit hos guldsmeden, hvor hun bad ham om, om hun kunne få lov til, at se sin svigerindes krone, hvor smeden samtykkede, og i samme øjeblik sagde Leonora Christine “ups”, og tabte kronen på gulvet med vilje.  

Så i al hast, skulle der smedes en ny krone, til Sophie Amalie. Så de har virkelig hadet hinanden, Leonora Christine og Sophie Amalie, mere end vi aner!  

Og hér David, kan du se de to meget fine voksfigurer, der blev modellerede efter Frederik 3. og Sophie Amalie!  

Frederik 3. er så sandelig en nydelig herre!  

En Nydelig herre, ja! 

Men Lydia, hvad jeg har læst om Frederik 3., så var han vist lidt mere reserveret og indadvendt end sin far. Men man ka´ trods alt godt se slægtskabet, når man ser malerier af disse to regenter, side og side. 

Ja, ja uden tvivl de ligner hinanden! Men den stil de er klædt i, var også den højeste mode dengang, i 1600-tallet. Men jo, han var meget boglig, og elskede at læse i bøger! Hans kone til gengæld, hun var virkelig en spradebasse og elskede at feste og klæde sig ud, og kunne ovenikøbet danse ballet og synge opera!  

Helt forbløffet spørger jeg Lydia, om dronning Sophie Amalie virkelig kunne synge opera?  

Altså, jeg ved ikke om hun var god til det, men hun elskede at gøre det i allefald! 

(Lydia fører Os nu hen til Marmorgemakket!) 

Marmorgemakket, er simpelthen så smukt! Det er lavet af Frederik 3., lige efter at han er blevet enevældig konge! Han var nemlig den, der indførte denne styreform! Det Enevælden er, når kongen bestemmer det hele!  

Hans fader Christian den 4., styrede sammen med rigsrådet, der var en gruppe af adelsmænd, som han var meget bundet af! Eksempelvis kunne Christian 4. ikke gå i krig, uden at forhandle med Rigsrådet. Med mindre han snød dem, som han af og til gjorde, en gang imellem, men det´ en anden historie!  

Men altså, Frederik 3. lykkes efter en af svenskekrigene(der varede fra 1657-1660), at få de her adelsmænd til ikke at have magt, men at have magten alene. Og det er dét, som vi kalder et statskup! Og for at fejre det, vil han gerne bygge et nyt rum, her på Rosenborg!  

Og dér valgte han, sin tidligere stedmoder Kirsten Munck´s soveværelse, og byggede det om, til at det blev dette smukke, smukke rum! Og senere kommer hans søn, Christian 5. og bliver konge, og det er ham, der har fået skrevet sit Monogram C5, som I kan se… 

Kapitel 3: Enevælden 

(Lydia viser Os et andet monogram, hvor der står “CA”)  

CA står for Charlotte Amalie, som han var gift med og senere blev dronning af Danmark.  

Men Lydia, når jeg står i dette her rum, så kommer jeg til, at tænke på dengang i Oktober 2011 da jeg var på Versailles Slottet, i Paris. Jeg synes jo, at Versailles er det smukkeste sted i Verden! Faktisk Lydia, når jeg skriver dagbog, så er min udgave af Valhalla en blanding af Versailles og Rosenborg.  

(Lydia fniser og siger : “Vidunderligt!”) 

Og jeg kunne godt tænke mig at spørge, om Frederik 3. i sin tid var inspireret af  

Solkongen Ludvig 14.´s Palads? 

Vi ved ikke så meget om Frederik 3.,s holdning til Frankrig, men dronning Sophie Amalie elskede virkelig Frankrig, og alt der var fransk, og hun var meget betaget af Versailles slottet!  

Og hun sendte sine børn på rejser til Paris, så de kunne få inspiration, og tage med hjem til Danmark, i forhold til udsmykning, pomp og pragt! Så der har været inspiration! Vi ved ikke, hvor meget involveret Frederik 3. var, men det var Sophie Amalie, der var hjernen bag den meget fransk inspirerede udsmykning! 

(Jeg er meget imponeret især over hvor vidende, nærværende og engagerende Lydia er, og så vil hun gerne vise mig en ganske særlig, og sjov detalje, inden vi går videre…) 

Dengang i 1600-tallet, var folk meget religiøse. Så da Frederik 3. får lavet dette her rum, så siger man at ingen ting må være perfekt! For der er kun én, der er perfekt, og hvem er det, David?  

Le Roi! 

Njaarj, det er faktisk ikke kongen, men én der er over kongen og hvem er det?  

Åhh ja, selvfølgelig Gud! 

Præcis, så selv kongens rum må ikke være perfekt, for regenten ved godt, at det kun er Gud der er perfekt! Derfor, så tag David et kig på dette Mønster! 

(Vi er i et rum, hvor fliserne har et mønster, der er grå, rød, grå og rød) 

Men så se flisen her, den er farvet grå og grå og IKKE rød og rød! Og det er hvordan det er meningen, det skal være så kongen på den måde siger “Jeg er kun et menneske, der også kan begå fejl, selvom jeg er enevældig monark!” 

Hvor er det fantastisk, Lydia det er jo helt mageløst! Men Lydia, apropos det mageløse og enevælden, så sagde den salige historiker Palle Lauring jo, at under Enevælden og Opslysningstiden fra midten af 1600-Tallet til Slutningen af 1700-Tallet, der har Europa hverken før eller siden været så Europæisk.  

Og Lydia, med tanke på at vi i Europa bevæger Os mere og mere væk fra den afhængighed vi i en menneskealder har haft af USA, og gerne vil stå på egne ben, kan vi så her i 2000-tallet komme ind i en ny gylden europæisk æra, ligesom under den barokke Enevælde? 

Åhh, det er svært for mig som historiker, at svare på vil jeg sige! Men ingen tvivl om, at når man mister båndet endnu længere ude, så begynder man jo selvfølgelig at kigge indad og så kan det godt være, at der vil blive styrket noget i Europa, men jeg ved desværre ikke nok om det. Jeg beskæftiger mig, med fortiden jo (Vi får Os et godt grin, der er så typisk for Os danere) 

(På vejen til næste lokale, får vi hilst på Rosenborgs elskværdige konservator, som jeg desværre ikke fik navnet på, og så viser Lydia mig Kongens Gemak) 

Hér ser vi så Kongens Gemak! Der er jo mange konger, men dén konge og hans hustru dronning Charlotte Amalie brugte dette, som deres private gemak. Og under Christian 5.´s regeringstid fra 1670-1699, var vægtæpper utroligt moderne og populære.  

Og Christian 5. stod selv for dekorationen af vægtæpperne, og rummet her, står fuldstændigt som da han levede, undtagen disse glasmontra, som vi jo har nu fordi det er et museum. Men ellers ligner rummet fuldstændigt, som da han levede med disse vægtæpper! 

Hvor er det dog vidunderligt! Men Lydia, disse mervelliøse vægtæpper er de virkelig blevet produceret her i Danmark? 

Nej, de er produceret i Nederlandene eller rettere sagt Holland, om man vil. Nederlandene var nemlig et lidt større område, end det vi kalder Holland i dag og dengang var der virkelig flot kunst! 

Kapitel 4: Dekorationer og Inspiration 

Gud! Nu slår det mig pludselig Lydia, at selvom vi lige har været forbi Christian 4., så kan jeg bedre forstå nu når man siger, at kongen ønskede at København skulle være Nordens Amsterdam!  

Nemlig, David! Kongen hentede meget inspiration fra Nederlandene, og Rosenborg her er også bygget i Nederlandsk Renæssancestil! Og det er disse røde teglsten, samt bjælker af sandsten, det er meget nederlandsk! Og her er lige en ekstra Christian 4.-ting herinde, for han er sådan en opfinder! Ved siden af, at han jo selvklart er krigskonge og dameglad! 

Men han er også en opfindertype, og han får lavet et ganske særligt samtalesystem! En slags telefon, om man nu vil, selvom der ikke var telefoner dengang. Hvis du ser dette rør her! Det har vi for øvrigt sat glas på, da vi desværre har nogle kedelige erfaringer, med gæster der kastede ting og sager igennem røret, hvilket vi helst vil undgå! 

Men altså, med røret her kunne han tale ned til vinkælderen, men også ovenpå var der forbundet rør til, så han kunne kalde på en tjener! Da Christian den 4. boede her, var hans rør det sted som vi her på Rosenborg er ved at renovere! Men lige hér hvor jeg står, har Kirsten Munck haft sit rør så hende og kongen kunne tale sammen, ud af dette rør! Det er Historiens Vingesus!  

(Mens jeg kan mærke, at jeg får gåsehud, så er min Tilrettelægger Mira i gang med at optage en lille video med TV Glad´s SOMe-Telefon, så vi via de sociale medier kan gøre reklame for Nørdiversitet, Rosenborg og Lydias store viden og begavelse, så Rosenborg forhåbentlig kan få flere gæster!  

Og så viser Lydia mig en hemmelig dør..) 

Når nu, at konservatorerne har åbne, så giver det mig anledning til at vise dig denne her hemmelige dør! Det er Kirsten Munk´s private påklædningsværelse eller nærmere bestemt, hendes Walk-In Closet kunne man også kalde det, kært barn har mange navne!  

Og i dag er det altså opbevaring! Så det er lidt kedelig, men det smukke himmelske loft er bevaret! Så i dag er det rent praktisk, og man kan stadigvæk have store kjoler hængende!  

(Og så får jeg øje på en helt speciel glasmontre..) 

Lydia, der er noget jeg MÅ spørge dig om! Nu er det jo sådan, at sammen med Kongehuset så er Dyr og Disney mine størse interesser! Og denne overmalede skabning, det er vel ikke en Koral vel? 

Det er lige præcis en Koral! En Ægte Koral, som man har lavet en figur ud af, fra Christian 5.´s tid! Og David, når nu du elsker Dyr så skal jeg lige sige, at Christian 5. elskede at avle heste! Og du kan faktisk se, hans samling af pokaler! Det er nemlig Pokaler, for hesteavl! Du kan se, at der på toppen både er en Hingst, en Hoppe og et Føl! Christian 4., var for øvrigt også ret glad for Hesteavl!  

Waauw, hvor Fantastisk! Men nu vi er ved Dyr, Lydia så er der jo historien om at Christian 5. døde af et sammenstød med en Kronhjort. Men jeg tænker, om du kunne fortælle Os om denne dramatiske episode?  

Det vil jeg gerne, men lad Os gemme den til vi kommer nedenunder, hvor vi muligvis har det Gevir, som Kronhjorten anvendte til, at stange kongen med! Imellem tiden, lad Os ile op i Riddersalen!  

(Mens, at Lydia og jeg går op mod Riddersalen, så fortæller jeg hende, at jeg også er stor fan af Pokemon og Dragon Ball, der begge har stærke rødder i Japansk Kultur. Det nævner jeg, grundet at man i Japan mener, at Yokaier både omfatter Dyr, Planter og Kryptider! Og Kryptider er Spøgelser jo!..  

Så jeg kan ikke dy mig for, at spørge hende om hun har oplevet fantomer mens hun har arbejdet her på Rosenborg)  

Hehe, nej det har jeg dog ikke! Men der er en historie om en rengøringsdame, der har et en tallerken bevæge sig, da hun gjorde rent!  

Kapitel 5: Riddersalen 

(Da vi ankommer til den prægtige Riddersal, kan jeg ved døren se Christian 4.´s spøgelser der smiler og nikker anerkendende til Os. 30 års hjemmestudier af Yokaier, har givet pote! 

Og Apropos poter, frydes jeg med fromhed og glæde, da jeg ser Rosenborgs 3 sølvløver!)  

Ej! Wauw… Lydia, for det første er Løven mit yndlingsdyr og for det andet, så brugte Christian 10., jo disse Guldløver, da hans fader Frederik 8. skulle begraves! Men kan du fortælle mig hvad hemmeligheden og historien er, bag disse vidunderlige gyldne katte? 

Det kan jeg, men det er faktisk ikke guld, men sølv! Men lyset er er gyldent, derfor kan det se ud som om, at de har et gyldent skær! Men der er faktisk guld på manken, øjnene og på halespidsen! Disse områder er lakerede med Guld! Og så vejer de omkring 60 kilo hver, så de er relativt tunge!  

Og de blev lavet af Frederik 3., der jo som sagt var meget boglig! Og han havde også læst sin Bibel, hvor der jo er historien om en konge, nemlig kong Salomon søn af kong David. Kong Salomon var en meget retfærdig konge! Så han var god til at dømme, hvornår nogen havde gjort noget forkert!  

Så mange konger, også blandt de danske meget, meget senere i historien, ville rigtigt gerne ligne ham! Og historien om Kong Salomon er jo, at han har Løver foran sin trone! Og Frederik 3.´s helt store forbillede var Salomon, så derfor ville han også gerne have sin trone udsmykket, med Løver! Han drømte om, at få 12, og så mangler vi jo 9!  

Men kongen ønskede 6 Løver i Sølv og Ditto Leoer i Bronze! Men lige, da der var blevet lavet 4 så fik Frederik 3. lungebetændelse og døde! Og den sidste Løve, blev smeltet om! Så nu har vi 3 Løver! Men hvis du kender Det Danske Rigsvåben, der jo også er Kongens Våbenskjold, for Vores nuværende konge Frederik 10?  

Er det dét Våben, der blandt andet har Isbjørnen?  

Isbjørnen, ja! Men der er også på dette Våbenskjold 3 Løver som symboliserer Danmark, og det giver meget god mening! Så de er lavet af Frederik 3., og som du selv så fint nævnte omkring Frederik 8.´s begravelse, anvendes de i dag ved kongelige begravelser!  

Så når en konge eller regerende dronning dør, da tager man De 3 Sølvløver og sætter rundt om kisten, ved Christiansborgs Slotskirke! Og så står de rundt om kisten, så alle danere kan komme og sige farvel, og se kisten. Og sidste gang det skete var i 1972, da Frederik 9. døde. Så næste gang, bliver den meget ærgerlige dag hvor dronning Margrethe 2. dør.  

Og så skal Løverne i en uges tid udlånes til Christiansborg Slotskirke, inden kisten køres til Roskilde Domkirke, hvor begravelsen skal foregå. Tiden op til, hvor løverne omkredser den døde monarks sarkofag kaldes for Castrum doloris, som betyder “Sorgens Slot” på Latin. Og derefter vender Løverne så tilbage, til Rosenborg. 

Åhhh… Men Lydia, når den frygtelige dag kommer, hvor Vores elskede gamle dronning Margrethe lukker sine øjne for sidste gang, så får hun jo en ganske særlig kiste. For var det ikke i 2010 eller 2011, at hun selv var med til at stå bag designet og udsmykningen, til sin egen kommende sarkofag?  

Yøps, det gjorde hun nemlig! Og den er færdigtdesignet til, at den kan stå i Roskilde Domkirke, hvor den nu er dækket til. Men den er helt klar!  

(Lydia peger nu på de prægtige Tronstole, der får de 3 sølvløver til at virke endnu mere majestætiske!) 

Tronerne som du ser her, er hvor den hvide er lavet til Frederik 3., så er den sølvfarvede kreeret langt senere, til Christian 6.´s dronning Sophie Magdalene! 

Hvor vidunderligt! Nu vi taler om det vidunderlige, Lydia disse Narhvalshorn på tronstolene er det helt bevidst for, at det skal symbolisere Enhjørningen?  

Lige præcis! Kong Salomons trone bestod nemlig af Elfenben(Materialet fra Elefanters og Hvalrossers stødtænder), og derfor ville Frederik 3. have sin tronstol næsten lige så sej, eller måske endnu sejere, og der skulle det så være med Enhjørning, nærmere bestemt Narhvalstand! 

Og mange troede helt oprigtigt, at der fandtes Enhjørninger, da han levede, og når folk så beskuede Tronen, har de været helt overbeviste om at det har været en enhjørningetrone, selvom det i virkeligheden “bare” var af Narhval, men det er nu også ret vildt. Men man ville ikke kunne lave den i dag, for man må ikke bare fange Narhvaler, da de er fredede. Men dengang gjorde kongen, lige hvad der passede ham.  

Imponerende, det må jeg sige! Men Lydia, nu vi taler så meget om døden, så er det mig ganske nærliggende at spørge, at når Vores nuværende konge Frederik 10., en dag dør eller abdicerer og kronprins Christian bliver konge, og lad Os nu antage Lydia at Christian til den tid har den datter. Bør man så ikke ændre det til, at en regerende dronnings mand kan blive tiltalt “Hans Majestæt Prinsegemalen”, så der ikke kommer samme konflikt som med salige prins Henrik? 

Hmmm, det er svært at sige! Det er jo i sidste ende Kongehuset, der bestemmer dette. Men det er jo ikke sikkert, at en kommende prinsgemal vil have de samme følelser, som prins Henrik havde. Så det er svært at forudsige, min vi må se hvad der sker!  

(Lydia viser mig nu vej til Frederik 4.´s glassamling) 

Kapitel 6: Udsmykninger og Hobbier 

Og hvor er vi så nu, Lydia? 

Jamen, der har jo boet 4 konger på Rosenborg! Nemlig Christian 4., Frederik 3., Christian 5. og Frederik 4.! Så vi er nu i Frederik 4.´s Glassamling! Dette helt vidunderlige rum skaber Frederik 4., på Rosenborg! (Jeg hiver mine briller frem, mens Lydia fortæller videre for Frederik 4. er en af mine yndlingskonger!) Han elskede glas! Og i dette rum, har han samlet glas fra Venedig i Italien, og han samlede alt det her glas og så fik han lavet disse smukke hylder med guld og det hele, og sat op!  

I dag har vi buret det lidt mere inde, så folk ikke kommer til, uanset om det er med vilje eller ikke vilje at støde ind i det. Men ellers ser det fuldstændigt ud, som da Frederik 4. var konge!  

Ej, Lydia nu bliver jeg altså helt rørt når du fortæller det(Må lige pudse mine briller, fra glædestårer). Men når nu du snakker om Frederik 4., Lydia så vil jeg gerne vide at fordi han jo fik 12 børn, hvor kun 2 af dem overlevede ham, så selvom at spædbarnsdødelighed var almindeligt dengang i 1700-tallet, kan det høje antal så have skyldtes at kongen kan have haft dårlige gener? 

Åhh, det er svært at svare på, David. Børn døde jo af mange ting i 1700-tallet, men Frederik 4. var selv ret overbevist om, at det var Guds straf, fordi at han var bigamist hele to gange, i sin regeringstid!  

(Lydia viser mig nu et smukt broderi, af Christian 5. til hest på et vægtæppe!) 

Så hopper vi lidt tilbage i tiden, og her har Christian 5. fået broderet og vævet sig selv, til Hest!  

En Nydelig Statsmand!  

En Nydelig statsmand! Her på Rosenborg, har vi også en dreng i voks, som jeg ikke nævnte før. Det var Christian 5.´s lillebror prins Jørgen, der sidder her på den hvide hest!  

Lydia, det var ikke ham, der blev til prins George af England vel?  

Jo, det er lige præcis ham! For George er den engelske version af Jørgen!  

Men Lydia, apropos det danske, så vil jeg ufatteligt gerne spørge dig om noget, angående både Frederik 3., og Christian 5.! Frederik 3. tilbragte jo det meste af sin barndom i Tyskland, og med tanke på at de fleste hoffer i Europa dengang primært talte tysk, kunne Frederik 3. og Christian 5. så overhovedet tale og skrive på dansk?  

Altså, de fleste royale, adelige og rige mennesker har primært talt tysk med hinanden, og sågar også Latin! En del danske love er faktisk skrevet på Latin! Men vi ved dog, at Christian 4. kunne tale og skrive dansk, det kan vi blandt andet se i hans breve til Kirsten Munck! Altså udefra, hvordan man talte dansk i 1600-Tallet. Så hvis du kan forestille dig rigsdansk, med tysk accent!  

Der blev nemlig, i modsætning til i dag skrevet mange danske ord med W´er! De kongelige kunne dog godt tale dansk, til deres laveste tjenere, men til de finere folk blev der talt tysk, her i Danmark! 

Vil det så sige Lydia, at dengang, både under Renæssancen og Enevælde,- og Oplysningstiden, der blev dansk mest anset for at være et bondesprog?  

Ja, det er fuldstændigt rigtigt! Og i England var det mere fransk, der blev talt ved hoffet, fordi at en del af Frankrig faktisk har hørt under det engelske rige! Fransk var dog også et, af de højtstående sprog i Danmark! 

(Lydia fortæller, at fordi at Frederik 4. bygger Frederiksberg Slot, og flytter ud af Rosenborg i starten af 1700-tallet, så beslutter man i starten 1800-tallet, at nu skal Rosenborg Slot laves om til et museum!  

Og i den forbindelse, skal jeg nu se selveste kronjuvelerne, men vi skal lige se en lille statue først, af Christian 4.!) 

Ej, Lydia nu bliver jeg helt forblændet! Den statue af Christian 4., ser jo nærmest helt romersk ud! 

Og det er også med vilje, fordi at Christian 4. var selv meget fascineret af Antikken!  

(Nu viser Lydia mig første del inden kronjuvelerne, nemlig Vinkælderen og de kongelige våben, hvor jeg nu muligvis står overfor geviret, der i sin tid spiddede Christian 5!!) 

Se, David! Her ser du Geviret, som man mener er den Kronhjort, der gik til angreb på Christian 5.! Christian 5. elskede, at gå på jagt! Og han nød især Parforcejagt, som går ud på at jægeren bruger en hel dag på, at løbe en hjort så træt og udmatte den, så den segner om, helt udkørt, og næsten ikke kan bevæge sig. Derefter skal man så stikke den i hjertet til døde, med en hirschfænger. 

Det er jo i den grad dyrplageri, men ikke desto mindre, var det en utroligt yndet sport under Enevælden! I vore dage skyder man jo Krondyr for, at kunne spise dem. Og det går rigtigt hurtigt, uden at dyret stort set mærker noget. Men på det tidspunkt, handlede det om at få noget sjovt en hel dag! For man spiser ikke dyret, for stressen i Kronhjortens krop gør, at kødet mister sin kvalitet!  

Seriøst!? 

Helt Seriøst! Og det, der så sker på en parforcejagt er, at Christian 5. er den, der skal slå dyret ihjel! Det skal kongen jo, for han er den fineste i det selskab! Så da kongen tager en, af disse Hirshfængere, går det galt!  

Der er både historier om, at enten så sparker Hjorten ham, eller også falder den ned lige oven på ham! Uanset hvad, kommer monarken slemt til skade, og det ender så med at han kommer i kørestol, og har problemer med at gå ordentligt bagefter og så dør han et års tid senere, og det er sandsynligvis på grund af de her skader, men Christian 5. havde nok også været syg i forvejen, så det er nok en kombination! 

Og nogen mener, at dette her gevir er Kronhjorten, og nu siger jeg nogen for vi kan ikke bevise det! Med en stor streg under Måske, men det var under alle omstændigheder en Kronhjort, som Christian 5. havde nedlagt på en Parforcejagt, så dét ved vi!  

Jamen…. Det er jo helt utroligt Lydia, og noget ganske andet end den nuværende britiske konge Charles 3., der jo i sine unge dage var en ivrig Polospiller! Der er alligevel lidt forskel på Parfocejagt og Polo! 

Haha, ja det er noget helt andet!  

(Nu peger Lydia på Vintønderne, der stammer helt tilbage fra Christian 4.´s tid)  

Her ser vi så tønderne med vinen, helt fra Christian 4´s tid! Og man kan se både på tønderne, og flaskerne hvor gammel den er! Her kan du se, at der står 1684!  

Ej hvor vildt!  

Ja, og Vinen drikker man stadigvæk, og den kaldes for Rosenborgvinen! Og dem drikker man første Januar, holder Nytårstaffel! Men den skulle vidst smage af Æblecidereddike!  

Årrr, det lyder lækkert Lydia!  

Ad nej! Æblecidereddike er ikke noget, at råbe hurra for! Det er meget surt, men det er en gammel tradition! Nå, lad Os trille ned og se guldet!  

(Og da fører Lydia Os ned til Kronjuvelerne, og men jeg kan dog ikke dy mig for, at komme med et ekstra spørgsmål til, da jeg jo er glødende royalist) 

Lydia, ved godt at dette spørgsmål kanske lyder lidt fjoget, men i Maj 2023 hvor kong Charles blev kronet, der blev jeg simpelthen så bevæget og rørt, da jeg så denne stærke og vidunderlige ceremoni! Så hvorfor har vi i Danmark ikke haft lignende begivenheder for regenten, siden Christian 8., med samme pomp og pragt som i England? 

Jo, da vi får demokrati i Danmark, den første grundlov i 1849, der bliver det en gang for alle cementeret, at nu bestemmer kongen ikke! Og det at få kronen på hovedet, plus det med at have en krone, det er ligesom et symbol på at dette her er Danmarks mægtigste mand!  

Så for at markere, at Enevælden nu er en saga blot så beslutter Frederik 7.(Christian 8.´s søn og efterfølger) at monarken derfor ikke længere skal krones, da Demokrati jo betyder “Folkets Styre”! I England har de jo også demokrati, men der har de valgt at beholde kroningen, så at vi har afskaffet det i Danmark kan måske skyldes noget kulturelt forskellighed! 

Vi beholdt dog den kirkelige velsignelse, men den ebbede også ud! Sådan forholder det sig dog ikke i Norge, hvor de har Signing, altså en kirkelig velsignelse stadigvæk hvor kongen tages i Ed, hvor præsten velsigner ham i Guds navn! 

(Og nu hiver Lydia noget ganske interessant frem, af den royale historiefortælling…. Kronjuvelerne!!) 

Kapitel 7: Kronjuvelerne 

Apropos kroning, David! Det var jo sådan, at Christian 4. blev kronet! Hagen var bare den, at han ikke engang var fyldt 11, da hans fader Frederik 2. døde! Så man ventede med, at udskyde hans kroning til han fyldte 19 år, for så mente man han var klar! I dag ville man nok sige 18, men dengang var myndighedsalderen altså, når man var nået sit 19. Leveår!  

Og det blev en kroningsfest uden lige, hvor man blandt andet fyldte springvandene med vin, så selv de allerfattigste kunne få sig en lille tår. Og samtidig slagtede man et hav af grise, geder, okser og fjerkræ så ingen skulle være i tvivl om at Christian 4. var trådt ind på arenaen!  

Og så til kroningsfesten, holdt Christian 4. også ringridderkonkurrencer, og han vandt flere præmier, og for disse præmier vandt han sølvfigurer, der også blev klædt i guld(Lydia fremviser en herlig figur, af Christian 4., som ringrider)  og søjlen her, kan du se i Kongens Have hvis du går en tur der! Søjlerne står som et symbol, på hans kroning!  

Hold da op, Lydia! Vil det så sige, at en kroningsfest som Christian 4´s er ikke noget vi har oplevet hverken før eller siden?  

Præcis, det er helt enestående!  

(Nu kommer Rosenborgs flinke vagt, der hedder Jørgen og kommer og hjælper Os med at komme ned til Kronjuvelerne i Skatkammeret!) 

Lydia, når nu du er historiker, så har jeg et ønske til dig!  

Ja, lad høre!  

Jo altså, i 1996 udkom bogen “En Familie og dens Dronning”, hvor dronning Margrethe og prins Henrik virkelig lod danskerne komme tæt på den kongelige familie! Derfor Lydia ønsker jeg mig af dig, at du skriver en lignende bog om Kong Frederik og Dronning Mary, der kunne hedde “En Familie og Dens Konge”! 

Ja, det kunne være fedt det skal da lige overvejes!  

(Jørgen og Nanna, Rosenborgs supersøde tilrettelægger lukker Os ind i Skatkammeret nu! Både jeg, min tilrettelægger Mira, og min Fotograf Matias er ret spændte) 

(Nu er vi kommet ind til Kronjuvelerne, og det føles som Juleaften for mig! Ikke bare Juleaften, men kan du lige som læser eller lytter forestille dig, at du kommer ind i den smukkeste norske villa, hvor der er julepynt over det hele, efter alle kunstens regler!  

Så Julet, så selv det smukkeste og mest majestætiske rensdyr godt kan gå hjem og lægge sig! Den følelse har jeg lige nu, da jeg ankommer til Skatkammeret på Rosenborg!) 

Der er meget godt at se på her! Men jeg tænker, at jeg vil vise dig det jeg synes er det vigtigste: Nemlig Christian 4.´s krone David, når nu du er en af Danmarks største royalister!  

(Jeg får Christian 4.´s krone at se, og jeg fyldes med euroforisk lykke og glæde!) 

Uuuuhh, med stor glæde Lydia! Men Lydia, der er noget jeg må spørge dig om, i min glæde over denne storslåede krone! På lang afstand, kan jeg jo godt se ud som om, at hunnerne hos Pelikaner fodrer deres unger med blodet, ved at hakke på brystet og det gør de rent faktisk også! Skal Pelikanen symbolisere den lidende Kristus på korset?  

Ja! Der er faktisk 3 pelikaner her på Kronen! Og Pelikaner er typisk blevet brugt, som symboler på Den Korsfæstede Jesus! Christian 4. bruger disse fugle på sin krone, dels for at markere at han er kristen, men også for at vise at han som regent også er villig til, at ofre sig for sit folk, ligesom at Jesus ofrede sig! 

Og bogstaveligt talt, ofrede Christian 4. jo også, da han mistede sit højre øje, men han ville altså være en konge der gav lidt af sig selv, for at folk skal synes at han er en god konge! Og derfor er Pelikanen så vigtig, og du kan se tre unger der sidder nede ved fødderne! 

Hvor er det smukt! 

Og hvis vi så går til næste store tak på kronen, så er der en anden figur! Se David, denne her kvinde med en slags grøn bluse på, i den ene hånd har hun et sværd og i den anden har hun en vægt! Det er nemlig Justitia, den Romerske Gudinde for Retfærdighed!  

Vægten er lige, som betyder at alle skal have retfærdighed! Så han ville også være en retfærdig konge, ham Christian 4.! Og ved næste tak, har vi en kvinde der er ved at amme sit barn!  

Det er vel ikke kærlighedsgudinden Venus, vel?  

Det er Caritas, det kristne Barmhjertighedssymbol! Så det er også et symbol på kongen, som kirkens overhoved også vil være barmhjertig overfor sine undersåtter som en omsorgsfuld moder, der giver bryst til sit spædbarn! 

Meget vidunderligt og pragtfuld, det må jeg sige! Men Lydia, jeg har et spørgsmål til dig om Christian 4., og det er at der på DR lige har været en supergod udsendelse om Hekseafbrændinger! Og med tanke på, at Christian 4. jo kiggede Maren Splids direkte ind i øjnene, og sendte hende i døden, hvorfor var folk så hunderæd for troldfolk dengang?  

Det er fordi, at både Christian 4. og rigtigt mange andre i Europa dengang tror rigtigt meget, at om det går rigtigt dårligt for et land, hvis nu der er for meget regn, for kraftig sol eller at høsten slår fejl da mener man det er Guds straf!  

Og så bliver folk bange og tænker, hvad gør mon Gud glad, så vi kan få det godt? Derfor vil folk gerne være gode mennesker, så Gud bliver behaget! Og da er det jo, at Christian 4., der var utroligt religiøs jo for lavet en lov, der hedder at folk skal bede hver eneste dag! 

Og så siger kongen, at “hvis alle mennesker der bor i mit kongerige beder til Gud, og opfører sig pænt og anstændigt, så vil hele Danmarks lykke og velstand bestå fordi at Gud bliver gladere! Og de folk, der ikke gjorde det og ikke var specielt religiøse, de blev betragtet som troldfolk, altså hekse og troldmænd!  

Og tit så var det ikke engang fordi, at folk havde gjort noget! Tit så var det bare anklager, som a la “Når, men jeg blev forresten syg, efter hun havde besøgt mig” eller “Hun forheksede mig!”. Og Christian 4. var SÅ bange for hekse, at han tænkte at når han brændte dem, så gjorde han noget godt for hele landet og for Gud! Og det er jo meget misforstået!  

Det lyder lidt absurd, men for dem var det jo rigtigt, så man vidste ikke bedre! 

(Og så viser Lydia mig det, som jeg har glædet mig allermest til: Christian 5.´s Krone!) 

Her har du Christian 5.´s krone! Denne enevoldskrone, har alle de enevældige konger efter Christian 5. båret! Og i dag, når der er en regent der står, så kommer denne krone til, at stå oven på kisten mens Løverne omkranser sarkofagen, for at sige “Dette her er Monarken, der er sovet ind!”. 

Waaauw! Men Lydia, betyder det så også at når den dag kommer, hvor vores elskede gamle dronning Margrethe dør, så kommer kronen også til at stå på hendes kiste?  

Det er muligt, David! Men i og med at hun jo er, sådan rigtigt den første kvindelige regent Danmark har haft, så vil man nok bruge kongekronen til denne ceremoni, og ikke dronningekronen der står ved siden af!  

Og så har vi også kronjuvelerne!  

(Jeg hviner af begejstring og glæde)  

Iiihhh, jeg er i Himlen! Men Lydia er det “bare” juveler, eller er det ægte blomster der er beklædt med denne guddommelige udsmykning? 

Nej, nej! Det er skam rene og ægte juveler! Det er alt her, og dette her er brillianter! Og så er der rosensten, og plader af sølv! Disse sten har dronning Mary fået fjernet, så der i dag er et helt nyt diadem, der lige er blevet lavet for et halvt år siden! Og det er det nyeste diadem hun har, bare med gamle sten! 

Og disse to sæt kronjuveler, dem har dronning Margrethe brugt, men dem må hun ikke bruge mere, for selvom hun stadigvæk er dronning, så er hun ikke Spydspidsen mere, det er Frederik jo nu! Det var det!  

Og så vil jeg også sige tusinde tak, Lydia og tusinde tak Nanna, det var en kæmpe kæmpe fornøjelse, tusinde tak! Jeg er bestemt ikke blevet mindre Royalist, af dette lærerige besøg! 

The post Frantsen på Slottet: Afskrift af mit interview om ROSENBORG appeared first on TV Glad.

Rosenborg, den bedste Blå Mandag man kan ønske sig!
Rosenborg Slot er centrummet, symbolet og det bedste levende bevis på min kærlighed til de europæiske og særdeleshed det danske monarki!

Kærlighed blev Rosenborg nemlig skabt af, da Christian 4. i sin tid opførte slottet tilbage i 1606, da han var rivravruskende forelsket i den purunge adelskvinde Kirsten Munk.

Rosenborg blev ombygget, op til 4 gange, og stod endelig komplet færdig i 1633 og var sågar den officielle bolig for det danske kongehus helt frem til 1710, hvor Christian 4.´s oldebarn og nummerbror, Frederik 4., flyttede derfra.

Vores kongehus er jo igennem årtusinder blevet formet af krig og kærlighed! Liebe nærer jeg også for Rosenborg af en ganske særlig årsag:

I år 2006, under den kulørte hipstoptid, hvor alt handlede om vittigheder under bæltestedet, samtidig med at danske unge langsomt blev skærmafhængige og gjorde en dyd ud af, at udskamme os, der var anderledes, såvalgte jeg efter min konfirmation at holde Blå Mandag på Rosenborg Slot.

Shoppetur på Strøget? Med hængerøv og lommekniv ligesom mine jævnaldrene? Vorherre bevares, ikke på min vagt! Næ, Rosenborg dét var det helt perfekte valg, til den dag hvor jeg kunne slippe for skole og spendere pengene fra min konfirmation! Og nu, som voksen, har jeg igen været så heldig at få mulighed for at besøge Rosenborg og få en guidet rundtur med Museumsinspektør Lydia Skov Andersen og lave et interview med hende.

Her vil jeg dele nogle af højdepunkterne med jer. God fornøjelse!

1. Christian 4. og Kirsten Munk: Danekongens dramatiske liv med krig og kærlighed
Christian 4. har i mange år været den længst siddende konge, indtil Dronning Margrethe 2. slog hans rekord. Men hans ægteskab med Kirsten er nok en af de allerstærkeste liebefortællinger blandt danernes regenter…

“Kirsten Munk var hans helt store kærlighed og glæde, uden tvivl,” fortæller museumsinspektør, Lydia Skov Andersen.

Jeg spørger hende så, om det ikke er noget med, at man kan finde gamle breve, hvor kongen til Fru Kirsten skriver “Min allerkæreste mus”.

“Jo, det er rigtigt,” siger Lydia Skov Andersen og fortsætter:

“Han skriver faktisk både ’Min hjertens allerkæreste mus’, ’Lille hjerte’, ’Lille mus’ og så videre. Det er meget underholdende at læse disse gamle breve. Men hun var ham jo utro senere med den tyske rhingreve Otto Ludwig. Og da bliver majestæten så rasende, at han lader sig skille.

Som om kærlighedshistorien med Kirsten Munk ikke kunne blive dramatisk nok, så får jeg også lov til at beskue regentens blod. Museumsinspektøren viser mig det blodplettede tøj fra Søslaget ved Kolberger Heide. En kanonkugle ramte nemlig den kanon, som kongen stod ved. Den eksploderede, hvilket betød, at en regn af granatsplinter maltrakterede majestætens højre øje, så han de sidste fire år af sit liv gik med klap for øjet.

Christian Firtals regeringstid var virkelig et levende bevis på, hvor langt vi mennesker er villige til at gå i Krig og Kærlighed!

2. Et næsten bortgemt portræt af Leonora Christine, Prinsesse Isabellas antikvariske dobbeltgænger
Leonora Christine er en af de mest fantastiske og stærkeste kvinder i danmarkshistorien, hvis man spørger undertegnede. På slottet hænger et lille billede af hende i det, som Lydia betegner som “skammekrogen”, og det er formentlig ikke nogen tilfældighed.

Leonora Christine var datter af Christian 4. og Kirsten Munk, men blev aldrig prinsesse, da hendes mor “kun” var adelig og ikke kongelig. Ikke desto mindre var hun Christian 4.´s yndlingsbarn, og kongen var meget ømtålelig om hende.

Så da Kongen og Kirsten Munk blev skilt, optrådte Leonora Christine som rigets førstedame. Men da hendes halvstorebror Frederik 3. blev konge, så blev det hans kone Dronning Sophie Amalie, som pludselig var rigets førstedame. Jeg spørger Lydia Skov Andersen, om det kan have været årsagen til det flammende had mellem kongens søster og svigerinde. Til det svarer hun:

“Ja, for der er ingen tvivl om, at Leonora Christine rigtig gerne ville have været prinsesse. Derfor har der uden omsvøb været en stor fejde mellem de to damer. Sophie Amalie var nemlig fra en tysk hertugslægt, der var noget finere end kun at være adelsfrøken.”

Jeg tilføjer også, at når jeg ser malerierne af Leonora Christine, så synes jeg faktisk at vores nuværende Prinsesse Isabella både af sind og udseende godt kunne ligne hende.

“Ja, det kunne der faktisk godt være noget om. Det har jeg aldrig tænkt over, men kan godt se det, nu du nævner det, David,” svarer Lydia Skov Andersen.

3. Kronjuvelerne: Kærlighedens kroner
Kronen på værket er selvfølgelig Rosenborgs kronjuveler. Hvilken sand fryd det er at beskue kronjuvelerne, ligesom da jeg var dreng og pakkede gaver op juleaften.

Lydia Skov Andersen viser mig Christian 4.´s strålende krone, og jeg frydes og opfyldes af glæde. For Christian 4.´s krone fænger virkelig, hvis man både er royalist og vild med dyr, som jeg nu er.

En detalje, som jeg er yderst fascineret af, er pelikanerne på kronen. På lang afstand kan det nemlig godt se ud, som om hunnerne hos pelikaner fodrer deres unger med blod ved at hakke på brystet, og det gør de rent faktisk også. Så jeg tillader mig at spørge, om pelikanen skal symbolisere den lidende Kristus på korset. Til det svarer museumsinspektøren:

“Ja, der er faktisk tre pelikaner her på kronen. Og pelikaner er typisk blevet brugt, som symboler på den korsfæstede Jesus. Christian 4. bruger disse fugle på sin krone dels for at markere, at han er kristen, men også for at vise at han som regent også er villig til at ofre sig for sit folk, ligesom Jesus ofrede sig,” siger Lydia Skov Andersen og fortsætter:

“Og bogstaveligt talt ofrede Christian 4. sig jo også, da han mistede sit højre øje, men han ville altså være en konge, der gav lidt af sig selv, for at folk skal synes, at han er en god konge. Og derfor er pelikanen så vigtig, og du kan se tre unger, der sidder nede ved fødderne.”

Rosenborg, et romantisk besøg for alle!
Der var utroligt meget spændende at se på vores rundtur, og Rosenborg er bestemt et besøg værd. Som royalist opfyldes man med så stor en glæde og kærlighed, at selv Mickey Mouse i Disneyland Paris godt kan gå hjem og lægge sig. Rosenborg er pengene værd, og samtidig er Kongens Have det herligste sted at visitere om sommeren. Så måske efter du og din kæreste har set kronjuvelerne, skal I da lige også belønne jer selv med jeres eget lille kongerige af kærlighed i Kongens Have, mens ænderne plasker og solsortene synger til jeres liebesymfoni.

Og hvis du ikke er så heldig at have en kæreste, så kan du bestemt også besøge Rosenborg på egen hånd. Single eller ej, så tror jeg, at enhver ville blive helt romantisk stemt af at høre kærlighedshistorierne fra Rosenborg, der er det største værk, som et forelsket statsoverhoved har præsteret.

Hvis du har lyst til at dykke endnu mere ned i Rosenborgs historie, kan du læse hele afskriften med mit interview med Lydia Skov Andersen via dette link: Læs det fulde interview fra Rosenborg her

David Frantsen

David Frantsen er en ægte sprogekvilibrist, og i sine klummer deler han gavmildt ud af sine personlige erfaringer og sin kærlighed til natur, kultur og videnskab. David er med egne ord “En Ægte Slytherin”, da han er utroligt ambitiøs og snobbet på den positive måde – med andre ord “kvalitetsbevidst” til fingerspidserne.

The post Frantsen på Slottet: Rosenborg, symbolet på min kærlighed til kongehuset appeared first on TV Glad.

Andrei Thustrup Petersen tager sine to kameraer med til Dodekalitten på Lolland for at indfange de 12 gådefulde stenfigurer i al deres storhed. Men Andrei er ikke kun ude efter flotte billeder. Han håber også, at han måske kan få startet en form for samtale med de tavse kæmper.

For Andrei har mange spørgsmål: Hvor stammer stenene egentlig fra? Hvad tænker de om alle de mennesker, der hver dag kommer forbi og betragter dem? Og mon de nogensinde trækker på smilebåndet?

The post VERDEN IFØLGE GLAD: Ved Dodekalitten appeared first on TV Glad.

Nedtællingen er i gang. Anime Awards 2026 står for døren, og Tobias Qwist og Frederik Schmidt Johansen guider dig sikkert gennem årets stærkeste nominerede. Glæd dig til deres bud på bedste åbningssekvens, sjoveste komedieserie – og selvfølgelig årets anime. Det bliver en episode fyldt med festlig energi og masser af inspiration til, hvad du skal se næste gang.

The post Klar til Anime Awards 2026 appeared first on TV Glad.

Af Casper Frisk
Foto af Matias Olsen

Jeg vil egentlig ikke skrive om et spil.
Jeg vil skrive om følelser, mennesker og om de ting, man ikke altid kan se udefra.

Der findes et spil, der hedder Doki Doki Literature Club.
Hvis man ser billeder fra det, ligner det et sødt spil om en litteraturklub, hvor man skriver digte og lærer nogle piger at kende.
Men det er ikke derfor, spillet betyder noget for mig.
Det betyder noget for mig på grund af de følelser, det gav mig, og de tanker det satte i gang.

I spillet møder man blandt andet Sayori, Yuri, Natsuki og Monika.
De virker alle sammen meget forskellige, men jo længere man kommer ind i historien, jo mere opdager man, at de alle kæmper med noget indeni.

Sayori er den, der altid smiler, laver sjov og prøver at gøre alle andre glade.
Hun er den type person, som alle kan lide, fordi hun er rar og positiv.
Men indeni kæmper hun med depression og føler sig som en byrde for andre.
Det ramte mig meget, fordi jeg kunne genkende noget af det.
Det med at smile og være glad sammen med andre, hjælpe folk og prøve at være positiv, men når man kommer hjem og er alene, så er man bare trist og træt indeni.
Det er en mærkelig følelse at kunne genkende sig selv i en karakter i et spil, men det gjorde jeg.

Yuri er stille og tænker meget. Hun er den type, der måske ikke siger så meget, men føler meget indeni.
Natsuki virker hård og sur, men man finder ud af, at hun har det svært derhjemme og egentlig bare prøver at beskytte sig selv.
Monika virker perfekt og har styr på det hele, men hun er måske den mest ensomme af dem alle.

Det fik mig til at tænke meget over mennesker i virkeligheden.
Når man går på gaden, sidder i bussen eller er på arbejde, så ser man bare mennesker.
Men man ved ikke hvad de kæmper med.
Man ved ikke hvordan deres liv er derhjemme.
Man ved ikke om de er glade eller kede af det, når de er alene.
Måske er der mange, der går rundt og smiler, selvom de har det svært indeni.

Spillet fik mig til at tænke over, at man aldrig rigtig ved, hvad andre mennesker går igennem.
Og måske skal man nogle gange være lidt mere tålmodig, lidt mere venlig og lidt mere forstående, fordi man ikke kender deres historie.

Doki Doki Literature Club er ikke et spil, hvor man vinder eller taber.
Det er et spil, der får en til at føle noget.
Og det er meget sjældent, at et spil gør det så stærkt, at man stadig tænker på det flere uger, måneder eller måske år efter.

Det er et af de få spil, der faktisk har fået mig til at blive trist, ikke fordi spillet er dårligt, men fordi det rammer noget ægte.
Noget menneskeligt.
Noget man måske selv har følt eller set hos andre.

For mig er Doki Doki Literature Club derfor ikke bare et spil.
Det er en historie, der ændrede lidt på, hvordan jeg ser mennesker omkring mig – og måske også lidt på, hvordan jeg ser mig selv.

Og det er nok derfor, jeg aldrig rigtig glemmer det.

The post Doki Doki Literature Club: Mere end bare et spil appeared first on TV Glad.

Peer Kaae blev allerede som barn grebet af true crime, da hans bedstemor fortalte ham om det legendariske mord på Peter Bangs Vej. Siden dengang har mysterier og mordgåder været en drivkraft i hans liv og arbejde. Matias Olsen har inviteret Peer Kaae i studiet til en samtale om, hvordan han endte som en af Danmarks Grand Old Men inden for true crime, og om to af de sager, han bliver ved med at vende tilbage til: nemlig mordet på Peter Bangs Vej og drabet på Stine Geisler.

Om podcasten:
True Crime har for længst erobret danskernes hjerter – og Matias Olsen fra Radio Glad er ingen undtagelse. Han er dybt draget af mysterier, mordgåder og menneskelige motiver. I podcastserien “Fascineret af forbrydelse” går han tæt på nogle af landets mest markante stemmer inden for kriminaljournalistik. Hvad driver dem? Hvor kommer fascinationen fra? Og hvilke sager har sat sig dybest?

The post Fascineret af Forbrydelse – Med Peer Kaae appeared first on TV Glad.

Tobias Qwist og Frederik Schmidt kaster sig over det store spørgsmål: Hvilke tre moderne anime-serier fortjener titlen som den nye BIG 3?

BIG 3 har i mange år været forbundet med giganter som Naruto, One Piece og Bleach – men anime-landskabet har ændret sig, og nye titler har taget verden med storm. Tobias og Frederik giver derfor hver deres bud på, hvilke moderne serier der har opnået samme ikoniske status.

Efter lidt uenighed og masser af nørderi, lander de to på et samlet bud på den nye BIG 3 – og det er et bud, der måske kan overraske, provokere og inspirere vores lyttere til at opdage nye favoritter.

The post The Anime Club – Den nye BIG 3 appeared first on TV Glad.