Andrei Thustrup Petersen tager sine to kameraer med til Dodekalitten på Lolland for at indfange de 12 gådefulde stenfigurer i al deres storhed. Men Andrei er ikke kun ude efter flotte billeder. Han håber også, at han måske kan få startet en form for samtale med de tavse kæmper.
For Andrei har mange spørgsmål: Hvor stammer stenene egentlig fra? Hvad tænker de om alle de mennesker, der hver dag kommer forbi og betragter dem? Og mon de nogensinde trækker på smilebåndet?



