Tekst af Magnus Schultz Pedersen, fotos af Chris Palmgren

Vi har alle brug for at høre til, lyder budskabet i Danske Handicaporganisationers fotoudstilling; ‘At høre til’.
I Danmark lever mere end 500.000 mennesker med et eller andet form for handicap. Nogle er meget begrænset af deres handicap, mens andre ikke mærker så meget til det, men fælles for dem alle er, at de gerne vil ses og anerkendes for det menneske, de er, og ikke som deres handicap.
Det vil Danske Handicaporganisationer gerne sætte fokus på i denne fotoserie – lavet i fællesskab med fotografen Andreas Haubjerg – som skal rejse rundt og udstilles i forskellige danske byer i løbet af 2022 og 2023.

“Vi vil, med denne udstilling, gerne vise, at mennesker med handicap er mennesker ligesom alle andre, og at vi gerne vil være en del af samfundet og ikke vil være ensomme, bare fordi vi har et handicap.”

Diana har Williams syndrom og er med i denne udstilling, fordi hun gerne vil sprede budskabet om, at fællesskab er lige så vigtigt for mennesker med særlige behov, som for alle andre.
“Fællesskab er rigtig, rigtig vigtigt, fordi så mødes man med nogle, som har det som en selv” siger hun og regner med, at denne udstilling kan forbedre samfundets syn på mennesker med handicap.

Samtidig så hun også udstillingen som en påmindelse om, at for mange, har ensomhed været længe været en stor del af livet, også før Corona-pandemien.
“Her tror jeg, det er vigtigt, at vi alle sammen gør noget; politikere, naboer, klassekammerater, arbejdskolleger – at vi møder hinanden og bliver mindet om, at for nogle er der altså lige en ekstra barriere for at blive en del af fællesskabet.”

Derfor er fællesskabet også meget vigtigt for hende.
“Rummet mellem mennesker er magisk og fordi, jeg er udadvendt, så er det det jeg får energi og idéer af, og det giver mig livskvalitet” siger hun.
Hun er med i udstillingen fordi, temaet falder ind i det, hun altid har brændt for;
“At sætte ord på det, som vi synes er rigtig svært, både som menneske, men også som menneske med et handicap eller en diagnose”

Ved ferniseringen fortalte han om hvordan det er, at leve med en blødersygdom, som bl.a. gjorde, at han tidligt i livet fik at vide, at han sikkert ikke vil blive særlig gammel. Men han er her stadig, i en alder af 52 år – og i fællesskab med sine venner i Bløderforeningen nyder han hver eneste dag, han har tilbage.
“Så kys det nu, det satans liv!” rundede han sin tale af med.

Lungekoret er et initiativ fra Lungeforeningen og består af mennesker med lungesygdomme af enhver art, og der findes flere lungekor rundt om i landet. Her mødes folk med lungesygdomme for at synge i kor, hvilket også giver dem bedre kontrol over deres vejrtrækning. Samtidig giver det også sangerne en følelse af samhørighed.
Fra København til Aalborg
Fra mandag den 19. til fredag 30. september vil udstillingen være på Islands Brygge. Herefter vil den, frem til foråret 2023, komme rundt til otte forskellige byer rundt om i landet; Næstved, Odense, Svendborg, Sønderborg, Esbjerg, Silkeborg, Aarhus og Aalborg.