Top 5: Chok i spil

21. 10. 2024

Af Daniel Tørnqvist

Advarsel: Artiklen indeholder spoilers.

Et chok er fedt, fordi du føler, at du lever! Jeg har spillet mange gyserspil, men der er fem øjeblikke, jeg husker særligt godt. Grunden til, at jeg husker de øjeblikke så tydeligt er, at de spil har haft gode historier og været rørende.

5. The Last of Us

The Last of Us er ikke et gyserspil, men et eventyrspil, hvor de to hovedpersoner, Joel og Ellie, får et meget nært forhold til hinanden. Der er et sted, hvor din sjæl forlader kroppen, og det er dér, hvor Joel er hårdt såret, og Ellie skal ud på egen hånd. Det første klip er det, hvor hun skyder med bue og pil og dræber en kanin.

The Last of Us, Sony, PS3 & PS4, 2013

4. Blair Witch

Blair Witch er et psykologisk gyserspil, hvor du er en mand, der er sendt ud for at finde noget paranormalt. Det største chok, jeg har fået i det, er til allersidst i spillet, hvor du går rundt i ring og leder efter din hund, som er løbet væk. Lige pludselig springer heksen op i hovedet på dig, og du hopper næsten ud af stolen.

Blair Witch, Lionsgate Games, div. platforme, 2019

3. Still Wakes the Deep

Spillet handler om en mand, som arbejder på en boreplatform ude i Nordsøen. Han er taget af sted i juleferien fra kone og barn. Den platform, du er på, borer ned i noget, som bor under vandet, og det overtager så boreplatformen og dræber alle dine kolleger. Det er din opgave at komme væk fra boreplatformen og komme hjem til din kone, som du savner.

Spillet byder på mange fobier, som f.eks. frygten for små rum, edderkopper, vand og nogle gange det hele på én gang. Det største chok, jeg har fået i det er, at der kom en stige ned, som førte ingen steder hen …

Still Wakes the Deep, Secret Mode, PS5, Windows & Xbox Series X/S, 2024

2. Five Nights at Freddy’s

Du sidder i en nedlagt pizzabar som nattevagt og skal holde øje med fem dyr på fem-otte sikkerhedskameraer og skal skifte imellem dem, for dyrene flytter sig rundt. Du sidder bare i din egen verden og holder øje med dyrene, men pludselig hopper ét af dem op i hovedet på dig, og du dør af skræk.

Five Nights at Freddys’, Clickteam, div. platforme, 2014

1. Outlast

Outlast er bare et chok-givende spil. Det foregår på en sindssygeanstalt, hvor din opgave som journalist er at opdage det, der foregår derinde, da strømmen går. Efter du har tændt for strømmen, møder du den sindssyge doktor, som torturerer dig. Det er nok et af de største chok, jeg har fået.

Udover det er spillet fuld af små chok, der kommer fra de sindssyge patienter, der bare dukker frem på latterlige tidspunkter, og de har sat spor i mig.

Outlast, Red Barrels, div. platforme, 2013

Daniel Tørnqvist

Humørsprederen Daniel er god til strategispil, men hans hjerte banker for alvor for FPS, som han bruger meget af sin fritid på.

Vil du se mere…

Top 5: Film bygget over spil

Top 5: Film bygget over spil

Har du vabler på fingrene og høj puls? Hvad med at slukke for spillet og se en film? Det kunne være en film bygget over et spil! Her er vores guide til de fem bedste!

Top 5: Største spil på vej i 2026

Top 5: Største spil på vej i 2026

Casper Frisk og Tobias Qwist har udvalgt de fem spil, de glæder sig allermest til i 2026. Men det er svært at vælge, for det ser ud til at blive et fantastisk spil-år!

Top 5: Dyr i spil

Top 5: Dyr i spil

Dyr er lige så vigtige som andre karakterer i spil. Derfor har vi dedikeret en top 5-liste til vores yndlingsdyr – de barske, de bidske, og de helt igennem bedårende dyr!