Solsorten og blåmejsen

22. 08. 2022

  Digt af David Frantsen, foto af Nicolai Søjer og Phillip Thrane-Møller 

I en dansk bøgeskov, hvor de grønne blade på træerne stråler ligeså klart, 

som Solen der står op i horisonten hver morgen, når den kaster sine morgenstråler på træerne og græsset  

Der bor Solsorten 

Den store og stolte Solsort, der hver morgen flyver fra træ til træ, mens han pudser sine fjer, med sit stærke og blændende næb  

Men denne gang er det hverken regnorme, morgenduggen, eller de friske skovjordbær, som fanger hans opmærksomme blik  

Det er derimod en ny fugl, der er dukket op i skoven  

Hende Blåmejsen  

Så lille, så yndig, så bedårende og så vakker, som hun sidder der på kvisten, med sin lysende sangstemme  

En stemme, der får Solsorten helt oppe at flyve  

Han kunne flyve så højt, som ingen fugl har fløjet før, af bare kærlighed  

Ikke alene hendes røst, men hele fjerdragten, ja hele hendes væsen, smelter Solsortens fuglehjerte  

Hendes smukke dybe øjne glitrer endnu mere, end selv Guldfasanens prydende fjerdragt  

Solsorten har mødt sin overfugl, for ingen har før kunne få ham ned på jorden, som Blåmejsen kan  

Nu er hver dag i skoven, en atmosfære af lykke og kærlighed 

Med største iver, forlader Solsorten hver morgen sin rede i haven, for at drage ud i skoven og møde Blåmejsen 

Artikler

Følg os:

Vil du se mere:

Vil du se mere…

Reportage: Arkade-kælderen kalder

Reportage: Arkade-kælderen kalder

Hang til bip-spil, Bubble Bobble og båndoptagere? Arcadeum har det hele. Udstillingen føles mere som en arkadehal end et museum – og det er ikke så dårligt.