Stemmer, stemmer ikke: Mennesker med handicap stemmer mindre end gennemsnittet 

Af Magnus Schultz Pedersen 
Foto af Matias Olsen 

Om ikke så lang tid er der folketingsvalg, og folk skal sætte deres kryds, men det er ikke alle, der gør det. 

Her på TV Glad har vi været nysgerrige på, hvem af vores kolleger, der har tænkt sig at stemme og hvem, der ikke ikke har tænkt sig at stemme. I den forbindelse har vi lavet en rundspørge blandt 58 ansatte. 

44 af dem svarede, at de har tænkt sig at stemme, hvilket svarer til cirka 76% af de adspurgte. Det er lavere end den generelle valgdeltagelse i Danmark, som ved folketingsvalget i 2022 lå på omkring 84% – og det understøtter de generelle tal for valgdeltagelsen blandt mennesker med handicap. 

I 2021 lavede Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder en undersøgelse, som viste, at borgere med handicap stemmer sjældnere end resten af befolkningen. Særligt lav er valgdeltagelsen blandt personer med psykiske handicap, hvor den ligger 16 til 27 procentpoint under gennemsnittet. 

På Ringsted-redaktionen har vi spurgt fem ansatte om deres syn på det at stemme når der er valg. 

TOBIAS QWIST (28 ÅR) 

Har du tænkt dig at stemme ved folketingsvalget? 

“Det har jeg, ja. Det er dér, hvor jeg har chancen for rigtig at følge med i politik, og hvor jeg faktisk kan være med til at få noget indflydelse.” 

Synes du, det er vigtigt at stemme? 

“Ja, det synes jeg, fordi det er dér, vi har mulighed for at give vores mening til kende, i forhold til hvad vi synes, der kunne være bedre i samfundet.” 

Er der noget særligt, som du har fokus på? 

“Det er nok handicapområdet med bosteder og sådan nogle ting. Samtidig elsker jeg at arbejde og føle mig som en del af samfundet, men jeg kan ikke gøre det på normale vilkår, selvom jeg ville ønske, jeg kunne. Det er vigtigt for mig at høre, hvad de kan gøre, så jeg kan være mest muligt med i samfundet, og samtidig passe på mig selv.” 

MATIAS OLSEN (35 ÅR) 

Har du tænkt dig at stemme til folketingsvalget? 

“Nej, det har jeg ikke, og det har jeg heller aldrig gjort.” 

Hvorfor ikke? 

“Det har aldrig sagt mig noget, og så tænker jeg heller ikke, at min stemme ville gøre nogen forskel alligevel. Jeg ved godt, at hvis alle tænkte sådan, så ville vi ikke have noget politik i Danmark, men sådan har jeg bare altid tænkt. 

Hvad tror du, der skulle til for at få dig til at stemme? 

“Det ved jeg ikke. Jeg ved ingenting om politik, og det kommer nok også af, at jeg aldrig har hørt mine forældre eller nogle af mine nærmeste venner snakke om politik, og jeg ved faktisk heller ikke om de stemmer.” 

DENNIS MADSERE (37 ÅR) 

Har du tænkt dig at stemme ved folketingsvalget? 

“Ja, jeg har tænkt mig at stemme ved dette folketingsvalg, og det har jeg også gjort til alle andre valg.” 

Hvorfor stemmer du? 

“Fordi jeg synes, det er rigtig vigtigt at stemme, og det er min mulighed for at få indflydelse på, hvem der skal styre landet. Og hvis man ikke stemmer, så synes jeg ikke, man har lov til at brokke sig bagefter.” 

Er der noget særligt, som du har fokus på? 

“Ja, der er meget, jeg har fokus på; handicappolitikken, det socialøkonomiske og klimaet. Det er nogle af de ting, jeg går op i.” 

FREDERIK SCHMIDT (23 ÅR) 

Har du tænkt dig at stemme til folketingsvalget? 

“Nej.” 

Hvorfor ikke? 

“Det interesserer mig ikke. Samtidig er det også bare en popularitetskamp, og sådan som jeg ser det, så gør det ingen forskel om det er den ene eller den anden, der får magten.” 

Er der noget, der kunne få dig til at stemme? 

“Ja, måske, hvis de holdt det, de lover, i stedet for at komme med tomme løfter, som de jo altid gør.” 

DAVID FRANTSEN (34 ÅR) 

Har du tænkt dig at stemme til folketingsvalget? 

“Det har jeg, ja, fordi jeg er en stor tilhænger af demokratiet.” 

Føler du, at din stemme gør en forskel? 

“Ja, det gør det, for når jeg stemmer, så sender jeg et signal om, at jeg tror på den enkeltes ret til at være i verden og tale frit fra leveren. Det er det, jeg støtter ved at stemme, og derfor synes jeg også, det er vigtigt at vi stemmer når der er valg.” 

Er der noget særligt, du har fokus på? 

“Ja, jeg har meget fokus på den påvirkning, som inflationen har haft på førtidspensionister som mig. Det er vigtigt for mig, at der bliver gjort noget ved det.” 

“DE STEMMER JO ALLIGEVEL IKKE” 

To ud af fem, altså 40% af de ansatte, på redaktionen i Ringsted har ikke tænkt sig at stemme – på hele TV Glad er det 24%, hvilket nogenlunde afspejler den generelle valgdeltagelse blandt mennesker med handicap. 

“Selvom der i handicapkonventionen står, at personer med handicap skal have lige muligheder for at deltaget i demokratiet og tage del i valghandlingen, så viser tallene, at det ikke er tilfældet,” lyder det fra Tine Birkelund Thomsen, som er ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, og hun fortsætter; 

“Som vi ser det, så handler det bl.a. om manglende tilgængelighed, både rent fysisk på valgstederne, men også om valgmaterialet, der kan være svært at forstå.” 

Den lave valgdeltagelse kan være problematisk på flere måder; f.eks. peger Nanna Mik-Meyer, som er sociolog og professor ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School, på, at partierne får økonomisk støtte alt efter, hvor mange stemmer de får. 

“Så hvis der er en gruppe, der ikke stemmer så meget til folketingsvalget, så bliver de en mindre vigtig gruppe for politikerne at interessere sig for, for de stemmer jo alligevel ikke,” siger hun. 

Handicapområdet fylder meget lidt i valgkampen, og i den politiske debat i det hele taget, og det kommer måske af, at valgdeltagelsen i forvejen er så lav blandt mennesker med handicap, at politikerne ikke kan se nogen grund til at engagere sig i den vælgergruppe. 

“Derfor er det enormt vigtigt, at alle samfundsgrupper stemmer, og det er også vigtigt at politikere interesserer sig for alle samfundsgruppe, også dem der ikke stemmer,” konkluderer Nanna Mik-Meyer.