Af Magnus Schultz Pedersen
Foto af Andrei Thustrup og Zoja Vasileva
Om ikke så længe går det løs; dagen hvor vi skal afgive vores stemme til Folketinget.
Mange har prøvet det før, men så er der også nogle, for hvem det er første gang og som måske ikke er helt med på, hvordan det fungerer.
Så derfor, til jer, som er i tvivl om hvordan man stemmer til et valg, kommer her en guide, der tager jer igennem forløbet.
1. Valgkortet
Valgkortet er et stykke papir, hvorpå der står dit navn, din adresse, dit vælgernummer og hvor du skal tage hen for at afgive din stemme.
Dette kort skal du tage med hen til valgstedet på valgdagen.
Du får det i et brev i din postkasse cirka en uge før valgdagen.
Det sker af sig selv og du behøver derfor ikke, at bestille kortet.
2. Valgstedet
Valgstedet er det sted, hvor man skal hen for at afgive sin stemme. Det kan f.eks. være på en skole, i en sportshal eller et kulturhus.
Der er flere forskellige valgsteder i byen, og din adresse afgør hvilket valgsted, du skal tage hen til for at afgive din stemme.
3. Sådan stemmer du
Når du kommer hen til valgstedet, sidder der nogle personer bag et bord.
Disse personer kaldes valgtilforordnede og dem skal du aflevere dit valgkort til.
Samtidig skal du fortælle, hvornår du har fødselsdag, så de kan finde dig på deres liste over alle dem, der kan komme og stemme dette sted. Kan du ikke huske hvornår du har fødselsdag, kan du vise dem dit sygesikringsbevis eller dit pas.
Herefter får du udleveret en stemmeseddel, som du skal have med ind i stemmeboksen.
På denne seddel står alle de 14 partier, du kan stemme på, og deres kandidater.
4. Krydset
Stemmeboksen er en bås med et forhæng i hver side.
Du går ind i den ene side, som vender ud mod der hvor bordene står, og ud igen i den anden side når du er færdig.
Når du står i stemmeboksen skal du sætte et kryds ved det parti eller den kandidat, du vil stemme på.
Der må kun sættes ét kryds på sedlen.
Hvis du sætter mere end et kryds, er sedlen ugyldig og den vil blive sorteret fra når stemmerne skal tælles op.
Hvis du ikke ved, hvad eller hvem du vil stemme på, kan du også lade vær med at sætte et kryds. Det kaldes, at stemme blankt.
Når du har truffet din beslutning, skal du folde sedlen sammen og lægge den i en af de spande, der står lige udenfor stemmeboksen, i den side hvor du går ud.
5. Har du brug for hjælp
Som regel skal man være alene i stemmeboksen, men hvis du har brug for hjælp, kan du undtagelsesvist få lov til at få en med ind i boksen. Det kan du bl.a. bede en af de valgtilforordnede på stedet om.
Hvis du er mere tryg ved, at få hjælp af en du kender, f.eks. en pædagog eller et familiemedlem, kan du også tage en af dem med og fortælle de valgtilforordnede, at de er med for at hjælpe dig.
6. Brevstemme
Hvis du af den ene eller anden årsag ikke kan møde op på valgstedet, kan du også brevstemme indtil 4 dage før valget.
Det kan gøres på Borgerservice.
Hvis du bor på et bosted eller et plejehjem, har du også mulighed for at brevstemme hjemmefra.
Spørg personalet, der hvor du bor, om det er muligt. I så fald kommer der nogle valgtilforordnede fra kommunen ud og hjælper dig med det.
Det var det! Jeg håber, denne guide vil hjælpe dig til at blive klogere på hvordan man stemmer til et valg.
Hvis du ikke ved, hvilket parti eller hvilken kandidat, du skal stemme på, kan jeg anbefale, at læse vores guide til den tvivlende vælger. Her er der seks forskellige ting, du kan gøre for at blive klogere på hvor du vil sætte dit kryds den 1. november.
God fornøjelse og godt valg!
Du kan også læse “Guide til den tvivlende vælger”
