Tekst: Dennis Madsere
Foto: Mathias Olsen
Eventyrlig og romantisk! Det synes de fleste om sne, specielt hvis den falder i juleperioden. Men det er ikke så sjovt, at jord og fortove er snedækkede når man er blind.
Det værste jeg ved er sne og is, fordi jeg ikke har noget syn til at kunne se, hvor jeg går, eller at kunne føle underlaget på fortove og veje. Derfor går jeg ikke udenfor, når landet er dækket af sne og is.
Langsommere trafik og kolde hænder
Det er sværere at høre trafikken, når bilerne kører langsommere end de plejer, fordi vejene er glatte.
Sne dæmper også lyde, så det er sværere at høre, hvor bilerne kommer fra, eller om der er nogen i nærheden af dig på fortovet.
Verden bliver mere stille og selvom det altid er dejligt, når det ikke larmer så meget, tager det mere energi, når jeg skal orientere mig.
Jeg bruger rigtig meget energi på at føle, hvor jeg går.
Hver gang jeg tager et skridt, skal jeg orientere mig på ny med min blindestok og det er nærmest umuligt, når der ligger en masse sne i bunker, der hvor jeg skal gå.
Det der også bruger energi er, når jeg skal ned ad et fortov, fordi jeg skal bruge en masse tid på at finde det sted, hvor folk har trådt sneen ned, så jeg kan komme videre på min vej.
Jeg har ikke noget imod kulde, da jeg kan pakke mig ind i en masse tøj, men det gælder ikke mine hænder, for hvis jeg har handsker på, kan jeg ikke holde fast på min blindestok, da håndtaget kan glide ud af hånden på mig.
Og når jeg ikke har handsker på, fryser mine hænder meget og så kan jeg ikke føle andres hænder, hvis jeg skal hilse på dem, jeg møder på gaden.
Lugte- og følesansen forsvinder i kulden
Næst efter hænderne er næsen den del af min krop, der har lettest ved er fryse. Så har jeg svært ved at fornemme dufte, som ellers hjælper mig ved orientering og til at genkende mine kolleger og venner.
Derfor kan jeg bedst lide at blive hjemme, når det sner. Jeg mister hurtigt al min energi og jeg bliver hurtigt irriteret. Andre er ikke i tvivl om, hvordan mit humør er, når det er sådan et lortevejr.
Du kan også læse Dennis´klumme om at verden med sine sanser:
