Jeg ser verden med mine andre sanser

14. 10. 2022

Af Dennis Madsere  
Foto af Matias Olsen

Jeg kan genkende mine kolleger når de kommer ind i vores lokale, fordi de har hver deres egen lyd.
En af dem lyder som en høne, der løber rundt uden hovedet.
En anden synger når vedkommende kommer gående. 

Så er der en der kommer gående med sin hund, som larmer med sine kløer på gulvet. 
En person griner hele tiden, og så er jeg ikke i tvivl om, at han er til stede. 

Kroppens specifikke lyde  

Nu da jeg er blind, kan jeg ikke bruge min synssans, så i stedet jeg bruger min høresans til at se med.
Det lyder usandsynligt, at man kan se verden på den måde, men det er sådan, jeg lever mit liv.

Jeg bruger for det meste mine ører til, at fornemme hvem der kommer gående forbi mig eller ind i det lokale, hvor jeg opholder mig. Med ørerne, genkender jeg også hvem det er jeg snakker med. 
Jeg fornemmer også hvem der står foran mig, selvom de ikke siger noget, fordi alle laver deres egne specifikke lyde med deres krop. 

Et eksempel kan være, at man sætter en kasse med vare hårdt ned selvom det ikke var meningen.
Det kan også være, når man står og snakker i en retning og man så drejer sig til den ene side, for at give en kort besked til en anden. 

Når jeg møder nye mennesker, så kan det tage alt fra en halv time til to timer før jeg begynder at genkende deres stemmer og de lyde, de producerer. 
Det er også afhængigt af hvor mange personer det drejer sig om. 

Den største udfordring er, når jeg enten er til fest eller deltager i videomøder med mange mennesker.
Der er så mange stemmer hele tiden, der taler, så jeg ikke kan følge med.

Det lyder som om jeg har head-set i ørene, selvom jeg ikke har det. Når jeg sidder og spiser, så lukker jeg helt af for andre for at koncentrerer mig om at spise, fordi det kræver meget energi af mig.  

Når det bliver for meget med mange stemmer, så stiller jeg kun skarpt på en stemme. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så tager jeg musik i mine øre, for at lukke helt af for støj.  

Lugtesansens afsløringer  

Jeg bruger også min lugtesans til at navigere rundt i gode og dårlige dufte, for det er også en måde at fornemme, hvem jeg står sammen med. 
Jeg bruger mest høresansen, men nogle blinde er rigtig gode til at bruge lugtesansen.

Nogle blinde kan fornemme en anden persons særlige duft, nogle kan også dufte om der kommer en person ind i et rum, hvor vedkommende ikke plejer at komme.
Det er en god ting at kunne, men det kan jeg ikke, jeg lægger mere mærke til den parfume eller deodorant, som folk dufter af. 

Når jeg er på fodboldstadion eller på bar, bruger jeg mere ørene end næsen til at orientere mig. Der er så mange mennesker omkring mig, at det er svært at bruge lugtesansen til noget.  

Muligheder fremfor begrænsninger  

Når det gælder ting, er det følesansen som jeg ser tingene med og den måde, jeg oplever en ting ved at mærke på den. 

For eksempel: Hvis folk beder mig om at finde et USB-stik på bordet, så kan mine øjne ikke se den lille genstand, men mine fingre kan finde den i et snuptag. 

Jeg kan fornemme skygger. Det bruger jeg til at indstille mig efter en anden person, når vi står udenfor i lyset. Det gør det nemmere for mig og det er superskønt. 

Andre mennesker kan godt få den fornemmelse, at når jeg ikke kan se, så begrænser det mit liv, men det synes jeg ikke det gør. Jeg ser muligheder i stedet for begrænsninger. 

Artikler

Følg os:

Vil du se mere:

Vil du se mere…

Mine mirakler mod vinterdepression  

Mine mirakler mod vinterdepression  

David Frantsen har let ved at blive ramt af vintertræthed. Gennem tiden har han samlet små hverdagsmirakler, der får ham helskindet igennem de mørke måneder.