Skrevet af Tobias Qwist
Fotos: Jonas Koch og Hanne Jensen
Jeg var så heldig at blive sendt til Stockholm for at dække ferniseringen for kunstprojektet Wonders and Expressions. Udstillingen skulle vise, at folk med en funktionsnedsættelse kan samarbejde og skabe noget stort gennem deres kunst.
Projektet blev skabt ved at Glad Fonden i Danmark, Inuti i Sverige og Setlementii Tampere i Finland gik sammen om at lave et fælles kunstprojekt med støtte fra Nordplus. Tre kunstnere fra hvert land havde til opgave at samarbejde om at lave kunstværker, som fortalte noget om dem selv. De viste deres kreative side gennem billeder, der var malet eller taget med et kamera – eller som jeg vil kalde det: Portrætbilleder.
Der var endda også kunst, der var lavet af modellervoks og hækling, som viste, at man kan skabe nogle flotte billeder igennem hækling. En af kunstnerne havde også lavet en fin kjole, som hun havde på under selve ferniseringen, med ord og symboler trykt på kjolen, der fortalte noget om hende. Samarbejdet fungerede ved at de hver især fik tildelt en del af et billede, som de så kun satte deres præg på og bygge ovenpå hinandens aftryk.
De havde arbejdet på projektet i to år, og resultatet imponerede mig virkelig. Det hele skulle udstilles på Telefonfabrikken fra d. 3. april, hvor ferniseringen var. Under ferniseringen var der endda et fint workshop-bord, hvor udstillingsgæster kunne slå sig løs med at male, tegne og skabe skulpturer på den store dag. Det var et rum fyldt med kreativitet og spænding – det er vist de ord, som bedst beskriver dagene på Telefonfabrikken.
Min oplevelse
Hvor kommer jeg så ind i billedet? Jeg skulle dække ferniseringen via Instagram, hvor jeg skulle vise deres mesterværker frem. Jeg fulgte også med i dagene op til, hvor udstillingen blev sat op og gjort klar, og jeg gav Glads instagram-følgerne mulighed for at høre kunstnernes inspiration bag arbejdet.
Da jeg ankom til Stockholm, var jeg superspændt og lidt nervøs. Men kunstnerne og de svenske værter prøvede virkelig at få mig til at føle mig velkommen, selv om vi talte hver vores sprog. Sprogbarrieren var jeg ellers ved godt mod omkring inden afrejse, men da jeg stod der, var det nervepirrende. Men det lykkedes, og de fik mig til at føle mig velkommen på hver deres måde.
Det var super at høre om kunstnernes tanker bag kunstværkerne og høre, hvordan det havde været for dem at arbejde sammen. Det var faktisk en stor ære at være med til at vise deres kunst frem, og vise, hvem de er. Og vise at selv om man har en funktionsnedsættelse, kan man godt samarbejde og udrette store ting.
Især ét af billederne har jeg tænkt meget på, siden jeg kom hjem. Det var to af kunstnerne, som ved et tilfælde var kommet til at tænke på deres bedsteforældre, da de arbejdede på samme værk, uden at have talt med hinanden om det. Billedets baggrund var malet af en kunstner fra Finland og efterfølgende havde en dansk kunstner malet sin mormors sommerhus, og en svensk kunstner havde skrevet søde tekster, som beskrev hendes egen mormor. Det viste mig, at med samarbejde – og selv ved tilfældigheder – kan man skabe noget smukt.
Frihed i Stockholm
Jeg må ikke glemme at fortælle, hvor fedt det var at opleve Stockholm for første gang. At opleve de smukke omgivelser og gå i de gamle gader. Der var en helt speciel stemning, og jeg fandt en lille bager, hvor jeg fik en lille kanelbullar.
Et af de andre højdepunkter fra min fritid i byen var, at jeg fandt en gamershop, hvor jeg købte nogle specielle figurer. Det, som gjorde det ekstra stort for mig, var, at jeg selv fandt frem til forretningen uden hjælp – for jeg har mildest talt dårlig stedsans.
Jeg får også et smil på læben af at tænke på jagten efter en lille ting, som kaldes “surstrømming”. Det lykkedes mig ikke at prøve – men jeg skal nok prøve det en dag. Ellers vil jeg også bare huske turen for en masse god mad, og de mange hyggelige timer, som jeg havde med mine kolleger, som jeg aldrig vil glemme.
Vil jeg gøre det igen?
Jeg var pænt træt, da jeg kom hjem. Der havde jeg været på i fem dage med otte timers togtur frem og tilbage. Men jeg var også lettet. Det havde været en stor succes – kunstnerne fik vist deres arbejde stolt frem, og jeg var blevet en oplevelse rigere. Og så elsker jeg bare at være med til at vise andres talenter og høre deres historie. Hvis jeg nogensinde får muligheden for at gøre det igen, vil jeg ikke tøve et sekund.
Hvis du har muligheden for det, synes jeg, du skal tage en tur forbi udstillingen. Den varer frem til d. 22. august, så hvis du er i Stockholm over sommeren, kan du selv opleve
Wonders & Expressions på Telefonfabrikken, Tellusgatan 26, Stockholm.
Du vil ikke gå glip af det!
Tobias Qwist
Tobias Qwist er en passioneret skribent, der skriver med hjertet uden filter. Med en personlig og ærlig tilgang inviterer han sine læsere med ind i sit univers af tanker og refleksioner. Hans mål er både at underholde og inspirere – især når det gælder hans store passioner: Anime, gaming og sport.
