Tekst af Maria Lytzen og Victoria Stampe
Foto af Freja Armstrong
Vi skal tale mere åbent om købesex, og politikerne må meget gerne tage det første skridt, mener journalist fra TV Glad Rasmus Nielsen. Under sit interview med Mette Frederiksen, satte han derfor fokus på det, ifølge ham selv, tabuiserede emne.
I en hangar i Kastrup sidder statsministeren, Mette Frederiksen, på en stol i midten af det store lokale. I en cirkel rundt om hende sidder 25-30 journalister fra TV Glad, der for rullende kamera er klar til at stille hende de spørgsmål, de vil. På én af de bagerste stole rejser Rasmus Nielsen sig pludselig op og spørger statsministeren, om hun i sin regeringsperiode vil gøre købesex mere tilgængeligt for personer med handicap og svære diagnoser. ”Der er svaret klart nej,” er Mette Frederiksens korte og præcise svar.
Alle spørgsmål er tilladt i DR’s nye programserie ”En særlig samtale”. Et program, hvor journalister med særlige behov fra hele Danmark skal gøre alle klogere på en række kendte danskere inden for politik, kunst og kultur. Da det andet program løb over skærmen den 27. december på DR og DRTV, var det Mette Frederiksen, der sad i den varme stol. Stolen steg formentlig et par grader, da spørgsmålet om købesex fra Rasmus kom i statsministerens retning.
Vi har taget en snak med Rasmus, der lider af spastisk lammelse, for at finde ud af, hvad der ligger bag spørgsmålet og høre hans bud på, hvordan regeringen kan gøre købesex mere tilgængeligt for personer med særlige behov.
Man har jo også et behov, selvom man er handicappet
”Vil du i din tid som statsminister ændre købesexparagraffen, så det kan blive mere tilgængeligt for personer med handicap eller andre svære diagnoser?” Sådan indledte Rasmus sit interview med Mette Frederiksen.
Hvorfor var det, du stillede Mette Frederiksen det spørgsmål?
– Det er, fordi jeg synes, at vi skal tale mere om købesex. Det bliver gemt lidt væk, og det er stadig et tabu. Der er mange, der har svært ved at få en kæreste og svært ved at flirte. Der er mange forskellige skæbner alle steder i landet, siger Rasmus og uddyber:
– Det er ikke er noget at skamme sig over. Og det synes jeg godt, at politikerne og staten kan tage et større ansvar for. Det var også, derfor jeg spurgte på den måde. Fordi jeg jo gerne vil have, at vi tager emnet op til debat. Når det kommer til stykket er seksuelle ydelser ikke noget, man kan lade være med at handle på altid. Det er jo ikke noget, man på den måde kan regulere med vilje. Man har jo også et behov, selvom man er handicappet. Og svært handicappet. Ja, også selvom man er rockmusiker. Eller meget syg. Så har man jo et behov.
Hvad er dit forhold selv til købesex?
– Jeg går ind for købesex. Det er ikke alle, der har virkelig heldige lodder i livet. De skal også have mulighed for at udleve deres seksualitet og fantasier. Så længe begge parter vil, og der ikke er nogen, der bliver gjort fortræd. Så synes jeg, det er rigtig fint. Jeg anerkender, at der er mange mennesker, der har et behov, og at vi desværre ikke er født lige smukke.
Købesex styret af staten
Når du spørger, om købesex kan blive mere tilgængeligt for handicappede og personer med svære diagnoser, hvad er det så helt konkret, du mener med mere tilgængeligt?
– Man kunne tale mere om det. Man kunne tage det op til diskussion. Gøre det mere okay. Man kunne liberalisere det noget mere. Man kunne for eksempel lave nogle databaser på internettet fra statens side af, hvor man gik ind og regulerede. Så kunne kvinder og mænd melde sig ind og sælge seksuelle ydelser. En database, der var sat i gang af politikerne og styret af dem, eller hvem der nu kunne styre det, siger Rasmus og uddyber:
– Man kunne også åbne nogle caféer med ordentlige forhold. På den måde tænker jeg, at man kunne gøre det mere ligestillet og ligeværdigt. Tilsvarende til den tid, vi lever i. Og det er den samtale, jeg gerne vil tage med politikerne.
For Rasmus handler det ikke om den fysiske tilgængelighed, men udelukkende hvordan det er, vi som samfund ser på købesex og ikke altid anerkender, at der er nogle, der har et stort behov for erhvervets eksistens. Samtidig er det vigtigt for Rasmus at pointere, at det skal være under gode og ordentlige forhold for alle involverede parter. Af den grund lægger han op til, at staten kunne tage mere styring.
Nej tak fra Mette Frederiksen
Hvordan reagerede statsministeren på dit spørgsmål?
– Hun var meget lukket og sagde ”Der er svaret klart nej.” Det kom hun ikke til at gøre noget ved i sin statsministerperiode. Hun sagde, at hun ikke gik ind for købesex.
Hvad håbede du på, at statsministeren ville have svaret?
– Jeg havde nok forventet det svar. Men jeg håber, at man vil tage det mere op til debat i samfundet. Så vi alle sammen bliver lidt mere ligeværdige og får mere lige muligheder. Jeg tror, vi kan komme langt ved bare at tale mere om det. Så kan vi drage erfaringer af hinanden, og vi kan debattere det noget mere, fordi der er ikke noget galt med købesex.
