Rasmus’ afskedsbrev til sin begravelse

Tekst af Rasmus Nielsen
Foto: Cecilie Enevold

Kære alle sammen

I bliver nødt til at vænne jer til, at jeg ikke er her længere. Sådan er det med liv. Og sådan er det med tid. Jeg har haft det her liv at gøre godt med, og det har gjort utroligt meget godt for mig, men det har også gjort rigtig ondt følelsesmæssigt og uretfærdighedsmæssigt.

Mine omstændigheder har lært mig utrolig meget, og jeg har også været taknemmelig over derigennem at have lært at gå min egen vej og følge mine egne holdninger frem for at følge andres vej. Jeg har ikke kunnet eller villet gøre, som de andre gjorde. Denne filosofi har forvoldt mig meget smerte undervejs, som jeg ikke vil anbefale til ret mange.

Dog, når jeg ser tilbage, er der også mange positive afkom og en styrke i at have levet et temmelig ensomt og egenrådigt liv.

Mit liv har både været fyldt med rigtig gode og lykkelige dage, men jeg har også været fyldt med sorg over min CP og den uarbejdsdygtige passive pensionsdom, der følger med. Heldigvis har mange mennesker omkring mig troet på mig og vist opbakning. Også mange af jer, tror jeg, som er til min begravelse i dag. Tak for det.

For det er på grund af andre menneskers opbakning og tro på mig, at jeg for eksempel har haft et medrivende arbejdsliv, og det er jeg utrolig taknemmelig over. Det har været en høj livsprioritet for mig at prøve at gøre mit bedste omkring mit arbejde og være en autentisk varm og nærværende mand overfor mine medmennesker. Hvis bare en eller to af jer, der er mødt op til min begravelse i dag også føler, at jeg har været meget til stede for jer, er jeg meget glad og taknemmelig. For det allervigtigste for mig er, at jeg har været et menneske, der har været tilstedeværende og været noget for andre, især mine nære.

Fordomme og forudindtagede holdninger til mit handicap og mig som menneske har igennem hele mit liv gjort mig ærgerlig og privat. Når jeg for eksempel er gået til fest, i svømmehallen eller i indkøbsmarkedet, har jeg ofte oplevet, at det afføder fordomme fra mange fremmede folks forforståelse af mit liv, og hvem jeg er, og hvad jeg står for. Jeg har på mange områder følt mig som en stor, privat elefant i gadebilledet. Jeg synes ikke, folk kan være bekendt at have en masse fordomme, overfladiske og forkerte antagelser om mig, fordi jeg skiller mig ud. Hvor ville det være rart, hvis mennesker bare kunne møde mennesker ligeværdigt og i øjenhøjde med nysgerrig og respektfuld dynamik.

Jeg er utrolig glad for, at jeg har et stort netværk. Og jeg er sikker på, at mange af jer er til min begravelse i dag. Jeg har altid haft meget få penge. Men jeg har ikke manglet noget. For folk har altid hjulpet mig med smil og alverdens ting, og det er jeg utrolig glad og taknemmelig for. Det har været en utrolig gave af muligheder. Jeg har også haft enkelte rigtig gode venner i mit liv, og dem er jeg især dybt taknemmelige over.  

Jeg føler mig heldig over, at jeg har levet i det danske samfund og har fået lov at ytre og udtrykke mig i alverdens forskellige medier og haft et rigtig spændende arbejdsliv. Mit arbejde har betydet utrolig meget for mig. Kæmpe tak til TV Glad, som har givet mig rigtig store og gode medieoplevelser. Jeg har mødt mange søde mennesker at arbejde sammen med gennem årene.

Og jeg har gjort mit bedste for at være en god og ansvarsfuld kollega. Jeg føler mig meget heldig at have været en del af DR-programmet ’En Særlig Samtale’. Det program, synes jeg, skal blive ved med at køre og bygge bro mellem os med et handikap, de kendte og danskerne i stuerne. Jeg synes også, at Danmarks Radio har et ansvar over for os mennesker med funktionsnedsættelse og for at føre dette menneskelige program videre så længe, som det er muligt.  

Jeg håber, at nogle af jer føler, at I har kendt en privat Rasmus Nielsen. Jeg har gjort mit for at gøre et godt og udfordrende indtryk på andre mennesker. Og jeg er meget taknemmelig over alle de muligheder, jeg har fået af livet. Tak for alt.