Af Chris Palmgren, foto af Helene Kjeldsen
Helene Kjeldsen har en senhjerneskade efter en drukneulykke som 2-årig, der gjorde, at hun kun har overskud til at gøre få ting i sin dagligdag. Helene beskriver det selv således, at hun har fem gafler som hun skal bruge på en dag, og når de er brugt op, er hun nødt til at hvile sig og kan ikke gøre mere for den dag. Derfor har hun taget sit livs vigtigste beslutning, hun har valgt at blive steriliseret, da hun ved, at hun ikke kan tage vare på et barn, selvom hun holder meget af børn.
Helene, hvornår begyndte dine tanker om at du skulle steriliseres?
Jeg har altid godt ville være mor, og jeg elsker at lege med børn, men da jeg blev ældre, blev jeg mere klar over, hvor meget det kræver at være mor, og fik jeg fik også mere forståelse for min funktionsnedsættelse.
Da jeg blev 18 år, tog min mor og jeg en snak om det, hvor vi snakkede frem og tilbage om, hvad det vil kræve af mig at få et barn.
Og hvis jeg valgte at få et barn, hvilke konsekvenser det kunne få, da jeg vidste, at kommunen kunne komme og tage mit barn.
Den smerte blev jeg hurtigt enig med mig selv om, at jeg ikke ville kunne klare, og jeg vil ikke kunne udsætte et barn for dette.
Hvorfor valgte du lige præcis sterilisering?
Min funktionsnedsættelse gør, at jeg ikke har særlig meget overskud. Jeg husker dårligt og
jeg kan blive meget hurtig træt. Derfor vil sådan noget som P-piller, P-plaster eller en spiral være rigtig dårligt, da jeg formentlig vil glemme det og så beskytter det ikke særlig godt.
Men jeg var nødt til at vente til jeg blev 26 år, for der var det gratis. Hvis jeg havde valgt at gøre det før, skulle jeg søge via kommunen og det vil være et helvedes papirarbejde, som jeg ikke vil kunne overskue.
Kan du fortælle lidt om selve dagen? – Hvordan gik det til, og hvordan havde du det?
Jeg husker at blive indlagt kl 08 om morgenen, hvor jeg fik vide, at jeg skulle faste. Da jeg lå og gjorde mig klar til selve indgrebet, kom der noget mere akut, som de selvfølgelig tog før mig.
Klokken blev otte om aftenen før det blev min tid, og jeg blev opereret.
Selvfølgelig skal de tage det, der var mere akut, men imens jeg lå og ventede, blev jeg mere og mere nervøs og tænkte mere og mere over, hvad det var, der skulle ske. Jeg var alene, da min familie ikke kunne tage med mig, for det var i arbejdstiden og derfor fik mine tanker bare lov til at flyve.
Efter min operation, havde jeg aftalt med min mor, at jeg skulle være hjemme hos hende for at komme mig, hvor min morfar og mormor, som boede ved siden af, kom ind til mig og checkede mig. Det var dejligt, at der var nogle folk hos mig efter min operation, og det hjalp mig også meget.
Hvordan har reaktionen fra din familie været?
Da jeg fik at vide at min søster skulle have en søn, snakkede jeg en del med en fra min familie om, hvor meget jeg mon ville få lov til at hjælpe til med barnet. Jeg ville gerne sådan noget som at passe barnet, skifte ble og lege med barnet.
Til min helt store overraskelse har jeg haft meget at gøre med barnet, fra det kom til verden. Det var også meget vigtigt for mig ikke at blive syg, for jeg vil ikke gå glip af chancen for at holde ham, da han lige var kommet til verden. Men jeg har skiftet ble på ham, og jeg leger med ham tit, og hvad jeg ellers kan hjælpe med, rent praktisk, for min søster.
Har din beslutning haft konsekvenser, for eksempel for dit sexliv og kærlighedsliv?
Helene kigger lidt op og tænker lidt …
Mmm, min beslutning har ikke rigtig haft seksuelle konsekvenser.
Men jeg har flere gange oplevet at møde en sød fyr, som jeg har tænkt kunne have potentiale til at blive en kæreste, og så er jeg er blevet valgt fra, når jeg har fortalt, at jeg er steriliseret.
Nogle er endda blevet decideret kolde overfor mig.
Det er ikke fordi jeg ikke kan forså dem, for de vil godt stifte familie og have børn, og det kan jeg ikke give dem. Men i starten blev jeg meget ked af det over det. Men med tiden forstår jeg det bedre, at de gerne vil føre deres slægt videre.
Det har så også betydet, at når jeg søger efter en kæreste, har jeg intet imod, at han har børn fra tidligere forhold. Jeg har også søgt efter personer i 40’erne, da de tit allerede har stiftet familie.
MEN manden skal dog vide, at han skal tage det meste af arbejdet, da jeg bliver hurtigt træt og har brug for mine pauser.
Har du et godt råd, til folk der overvejer sterilisering?
Noget af det der hjalp mig med at tage beslutningen var min familie.
Jeg snakkede med min mor, som jeg er tæt knyttet til om det, og vi kunne snakke lige ud om det.
Vi pakkede det ikke ind, og det hjalp mig med min beslutning.
Så det vil være mit råd – at snakke med en man er tæt knyttet til, inden man træffer sit livs vigtigste valg.