Miklas kan flyve

Af Maria Lytzen
Foto: Chris Palmgren

Jeg har mødt Miklas Diaz til en snak om at flyve, når man har infantil autisme og OCD. Miklas er 25 år gammel og bor i Odense sydvest, men i dag møder jeg ham og hans mor, Connie Diaz, i Roskilde Lufthavn. Her har Miklas tidligere fået mulighed for selv at styre et fly.

”Folk siger, at vi ingenting kan. Nogen tror, vi er ingenting. Men jeg synes, det er forkert! Jeg kan mærke, at jeg er klog inden i. At vi autister kan være kloge – vi er fantastiske personer,” siger Miklas, der fik sin diagnose omkring år 2012.

Miklas har altid haft drømme for fremtiden: ”Da jeg gik i skole, ville jeg være maler. Senere ville jeg være dyrepasser, men så fandt jeg ud af, at jeg ville være pilot,” siger han og drømmer videre: ”Hvis jeg var pilot, ville jeg gerne flyve med min familie til steder i Danmark og vise dem, hvordan det er at flyve og vise dem den smukke natur.”

Ramt af flyskræk
Interessen for fly startede omkring år 2013, da Miklas købte et flysimulatorspil. For ham er det de mange systemer og knapper, som gør fly fascinerende. Med den interesse virker det ikke oplagt, men Miklas har rent faktisk flyskræk.

”Det startede med, at jeg var bange for at sige ordet bombe,” fortæller han. Senere blev frygten rettet mod turbulens. Lige før corona-krisen rejste han med sin familie til Island. ”Det var på vej hjem fra Island til Kastrup, hvor jeg husker, at de havde lovet meget blæsevejr. Det regnede, jeg kan huske, at jeg var meget nervøs,” fortæller han om rejsen hjem derfra.

Det var så ubehageligt for Miklas at flyve, at han efterfølgende takkede nej til at rejse med på næste familieferie.

Fra frygt til frihed
Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvorfor Miklas kunne tænke sig selv at flyve, når han har flyskræk. Til det svarer han: ”Jeg vil gerne ud at se verden. Det er ligesom en stor legeplads. Det er en meget spædende verden at se!” Så nysgerrigheden vandt over flyskrækken.

Da Miklas skulle flyve selv første gang, var han nervøs. Det skete en lørdag i maj 2023, og det var dejligt solskinsvejr med en lille smule blæst. ”Jeg kunne se alt nede på jorden. Både landskab og hav, huse og biler, der var små og kørte langsommere deroppefra. Det var en fantastisk oplevelse,” siger han og får julelys i øjnene, når han taler om det. ”Vi fløj syd for Roskilde mod Køge og så mod venstre nordpå, inden vi drejede til venstre tilbage mod lufthavnen. Jeg fik lov til at styre det meste af vejen. Jeg fik lov til at lette flyet!”

Miklas’ mor, Connie, bryder ind: ”Da de landede, udbrød piloten som Miklas fløj med, at Miklas kan jo flyve! Der havde ikke været meget han kunne hjælpe Miklas med, så han havde bare siddet ved siden af.”

I forhold til flyskrækken fortæller Miklas: ”Jeg var lidt nervøs og bange for, at man skulle falde ned, men jeg koncentrerede mig mere om flyvningen i stedet for at tænke den der tanke.” Oplevelsen har altså hjulpet rigtig meget på flyskrækken, men han har den stadig en lille smule.

Aldrig giv op på drømmene
Jeg spørger ham, hvorfor han gerne vil fortælle sin historie til mig. ”Det er fordi mennesker som tror, at folk med handicap eller autisme ikke kan flyve et fly, skal vide, at det kan man faktisk godt. Man skal bare lære om at flyve. Selvom man tror, man ikke kan, så skal man prøve alligevel. Man skal aldrig give op med at drømme. Man skal aldrig give op. Aldrig,” lyder svaret.

Selvom Miklas har opnået en af sine store drømme, er han da heller ikke stoppet med at drømme nye drømme. Næste mål for ham er at flytte i bofællesskab og tage kørekort, hvis det kan lade sig gøre.

Uanset hvilke drømme Miklas har, kan jeg ikke lade være med at tænke for mig selv, at han kan få ting til at ske, fordi han tror så meget på, at det nok skal lykkes.

Alle kan flyve
Miklas’ historie har gjort mig nysgerrig på, hvad man egentlig skal gøre, hvis man selv drømmer at prøve at flyve et fly selv. Derfor har jeg snakket med Anna Kjær Thorsøe, som er direktør for Center Air Pilot Academy om det. ”Hvis man har lyst til at flyve, så kan man ringe til en flyskole, som har instruktører man kan tage ud og flyve med. Det er det, der hedder en prøvelektion,” fortæller Anna.

Men kan man også det, hvis man er en person med særlige behov? Til det svarer Anna mig: ”Hvis instruktøren føler, at begge parter er trygge ved det, så kan man godt. Det kommer an på instruktøren, men det vigtigste er, at man er åben og klar til at tale om ens problemer.”

Derfor er der altså håb for alle, der drømmer om selv at prøve at flyve – uanset om man har et handicap eller ej.