Manu Sareen om at leve med ADHD som voksen

28. 09. 2022

Af Maria Lytzen Foto: Lotte Horup

”Jeg var 16 år gammel, da fik jeg fandt ud af, at jeg havde ADHD – og det var hårdt for mig at få diagnosen, imens jeg var teenager”, fortæller Maria Lytzen.

“Jeg gerne ville være som alle andre, men havde ofte følelsen af at være anderledes.
Jeg har tit tænkt på, om det mon føles anderledes at få diagnosen som voksen.”

For at få svar på dét, kontaktede Maria Lytzen tidligere politiker og forfatter Manu Sareen, til en snak om, hvordan det har været for ham at leve med ADHD, uden at vide det – før han fyldte 50 år.

Hvordan var det for dig at få ADHD diagnosen som 50-årig? 

”Det var nederen. Lige da jeg fik dét at vide, troede jeg ikke på det – lægerne kunne lige så godt have sagt til mig, at jeg havde mæslinger.
Da jeg så tænkte nærmere over det, blev jeg faktisk ret ked af det, for havde jeg vidst det tidligere, havde jeg kunne undgå alle mulige ting i mit liv. 

At få en ADHD diagnose som voksen er ret meget op ad bakke, for pludselig ser man sit liv i et andet perspektiv – det er hårdt”, fortæller Manu Sareen.

”Der gik nogle år, før jeg landede i det, og i dag er det en stor lettelse at have diagnosen, for nu kan jeg sige det til mine omgivelser og behøver ikke forklare, hvorfor jeg ikke orker forskellige arrangementer, hvorfor jeg har brug for at trække mig osv.”

”For mig er den mentale og fysiske træthed vigtig, for at få ro i kroppen.

Hvad var grunden til at det blev opdaget så sent i dit liv? 

”Jeg har altid følt mig lidt anderledes, og været frustreret over det, men udadtil har jeg altid været meget velfungerende og produktiv forfatter, minister osv.
Så derfor tror jeg det har været svært for læger og psykiatere at fange det”.

Når man kigger på dit arbejdsliv, så har du lavet mange forskellige ting. 
Hvordan har du håndteret en stor karriere, samtidig med at have ADHD? 

”Jeg har virkelig ødelagt mig selv, givet den max gas, og lavet mere end de fleste, men bagsiden af medaljen er, at jeg bliver nedslidt.
Jeg har jo kørt sådan hele mit liv, uden at vide hvorfor….

Jeg har bare altid haft det der drive og været fyldt med idéer, der bare hele tiden poppede op, men det har en pris at køre på den måde.
Nu har jeg lært at tage det mere roligt, kun lave én ting ad gangen og ikke have mere end 2-3 aftaler om dagen.

Hvordan var det at være minister med de udfordringer ADHD diagnosen gav dig?

”Jeg tror, at jeg var den mest asociale minister, fordi jeg sagde nej til de fleste arrangementer – også dem med Dronningen, fordi jeg slet ikke kunne overskue det.Det var virkelig hårdt, det kan jeg godt love dig for.

Når du er minister, så er din dag tæt pakket med møder hver halve time – det var meget stressende.
Nogle gange var der ikke engang tid til at gå på toilettet

En dag til et ministermøde gik det helt galt. 
Jeg begyndte pludselig at kampsvede, kunne mærke varmen i hele kroppen, og så tog jeg min puls som var over hundrede.

Jeg ringede til lægen, som sagde, at hvis jeg ikke stoppede op nu, så ville jeg falde om.”

Noget af dét, der er sindssygt godt ved at have ADHD, er min impulsivitet.

Hvilke værktøjer bruger du til at håndtere din ADHD?

”For mig er den mentale og fysiske træthed vigtig, for at få ro i kroppen.

Jeg har igennem mit liv altid haft de her bestemte strategier – også før jeg vidste jeg havde ADHD – og hvis én af dem gik i stykker, eller var i ubalance, så gik jeg i stykker indeni.
Lige nu er et mit knæ f.eks. i stykker, så jeg ikke kan dyrke sport, og dét er meget hårdt for mig ikke at få den fysiske træthed.

Men de strategier, der hjælper mig til at skabe mere balance er:

  • Få nok sø
  • Lav motion, så du bliver fysisk træt
  • Stressreduktion
  • Sig nej, uden at få dårlig samvittighed
  • Ryd op i dine venner – hvad er vigtigt for dig at bruge tid på

Kan du nævne en positiv og negativ ting ved at have ADHD?

”Jeg kan nævne tusinde ting af hver.
Det sjove er, at det negative også kan være det positive.

Noget af dét, der er sindssygt godt ved at have ADHD, er min impulsivitet.
Men det er også nogle gange dét, der har spændt ben for mig.

Jeg er nogle gange kommet til at sige ja til for mange ting.
En anden ting, der er fedt ved at have ADHD, er kreativiteten. Jeg kan virkelig være super kreativ.

Hvad ser du som din vigtigste opgave som formand for ADHD Foreningen?

”Jeg vil gerne være med til at gøre ADHD foreningen til et go-to sted for alle, som har ADHD eller ADD, og udvide vores rådgivning for medlemmerne.

Vi skal også være dem, der kan levere relevant indhold til de moderne platforme, og så håber jeg at vi får flere medlemmer og kommer med på finansloven.

Fakta:

Manu Sareen er 55 år.
Født 16 maj 1967 i Punjab i Indien
Bor på Frederiksberg, København
Har 4 børn
Uddannet socialpædagog og konfliktmægler
Fhv. minister for bl.a. kirke og ligestilling
Forfatter til en række bøger, bl.a. 11 børnebøger om Iqbal Farooq
Nyeste udgivelse:
”Der er alt for meget i mit hoved” – børns fortællinger om at leve med ADHD og ADD
Formand for ADHD-foreningen

Du kan også se med her, da Maria mødte modellen Cecilie Haugaard:

Artikler

Følg os:

Vil du se mere:

Vil du se mere…