Af Maria Lytzen
Kommunalpolitiker Mads Mikkel Dragholt (SF) vil have mere fokus på mennesker med handicap i Københavns Kommune. Han har selv autisme og ADHD og er en del af en minoritet, der ifølge ham får for lidt politisk opmærksomhed, og hvor flere bør sidde med ved forhandlingsbordet.
Kommunalvalget har banket på døren. Vi har sat vores kryds, og alle kommunalvalgskandidater har modtaget deres personlige stemmer. Én af dem er Mads Mikkel Dragholt, der stillede op for SF til borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Med sine 1.371 personlige stemmer er Mads Mikkel Dragholt blevet valgt ind, og selv er Mads Mikkel Dragholt én stor stemme for mennesker med særlige behov. Udover at der på samtlige af hans valgplakater stod: ”For mennesket med handicap og psykisk sygdom”, har Mads Mikkel Dragholt selv autisme og ADHD, og han kender derfor både til de steder, hvor systemet fungerer, og hvor det svigter.
Vi interviewede Mads Mikkel Dragholt én uge før valget om hans motivation til at gå ind i kommunalpolitik, om hvordan mennesker med handicap bør være mere repræsenteret i politik, og om det politiske miljø, ifølge ham, formår at inkludere mennesker med særlige behov.

Manglende fokus på minoriteter og forvirrende systemer
22-årige Mads Mikkel Dragholt har været politisk aktiv, siden han var 14 år, hvor han meldte sig ind i SF Ungdom. Som 15-årig blev han en del af SF Amagers bestyrelse. Og da han var 16 år, startede han Autisme Ungdom, hvor han var talsperson, fordi han ønskede at sætte et større fokus på mennesker med autisme.
Hvorfor har du valgt at stille op til kommunalvalget?
– Det er, fordi jeg synes, der er rigtig mange i vores kommune, der ikke har det godt. Og at kommunen ikke er god nok til at hjælpe. Det er jo flere forskellige ting, jeg stiller op på. Det er jo netop alt fra hjemløshed til børneprostitutionsområdet. Over til mennesker med udviklingshandikap for eksempel, siger Mads Mikkel Dragholt.
Hvorfor er de punkter vigtige for dig i det her kommunalvalg?
– Fordi jeg synes nogle gange, at vi lidt har en tendens til at fokusere på det, der er rigtig in. Eller det som den store majoritet, altså det store flertal, synes er vigtigt at have med at gøre. Men så glemmer vi at høre på jer. At høre på hjemløse. At høre på typer som mig. Høre på alle dem, som ikke er en del af flertallet. Jeg har adhd og autisme. Det er jo ikke, fordi vi er specielt repræsenteret.
Det er både historier fra Mads Mikkel Dragholts netværk og hans egne oplevelser med systemet, der blandt andet har gjort, at han interesserer sig for social- og handicapområdet. Han har for eksempel selv oplevet og hørt fra andre om, hvordan sagsbehandlingssystemet kan være langt og forvirrende at finde rundt i. Særligt hvis det er, at man er tilknyttet forskellige forvaltninger og dermed har flere forskellige sagsbehandlere, fortæller Mads Mikkel Dragholt.

Generelt er Mads Mikkel Dragholt optaget af lovgivning og sociale forhold. Han synes, at det er spændende at dykke ned i, hvad mennesker har behov for, og hvordan de får den rigtige hjælp. Selv får Mads Mikkel Dragholt hjælp til visse praktiske gøremål i sin lejlighed, da hans særlige behov gør, at han kan have brug for hjælp til at skabe overblik i hverdagen. Det kan være hjælp til opvasken og til at rydde op. Uden den hjælp ville hans lejlighed ligne et bombet lokum, fortæller han ordret. Mads Mikkel Dragholt oplever dog ikke at hans handicap spænder ben for hans politiske karriere.
Flere mennesker med handicap bør stille op
Hvordan kan du bruge dit handicap til at føre politik?
– Jeg tror, at noget af det handler om, at jeg faktisk ved, hvordan vores system fungerer. Selv som du jo også̊ er inde og mærker, hvordan f.eks. sagsbehandlingen er. Hvor irriterende den kan være. Og også̊ ved, hvordan nogle af tilbuddene måske er gode, og så er der andre, der ikke er specielt gode. Det er noget af det, hvor det kan forhåbentlig hjælpe mig med at føre en politik, som er lidt anderledes end andres.
Tænker du, at du kan gøre en større forskel for mennesker med handicap i politik, fordi du selv har særlige behov?
– Jeg tror, at det hjælper at have noget viden, som andre måske ikke har. Så̊ forhåbentlig kan det gøre et eller andet.

Bør flere med handicap stille op i politik?
– Ja, det synes jeg. Det er vigtigt i forhold til repræsentation af befolkningen, fortæller Mads Mikkel Dragholt og uddyber:
– Vi har haft et rigtig stort fokus på at få kvinder meget mere i politik, og det har været rigtig, rigtig fedt. Men vi har ikke fokus på at få mennesker med handicap eller mennesker med forskellige hudfarver. Der er stadig rigtig mange steder, hvor det er hvide, neurotypiske mænd eller kvinder, der sidder i stedet. Det viser jo ikke, hvordan befolkningen er. Og der synes jeg, det er fedt, hvis vi de steder, som faktisk skal være med til at beslutte over vores hverdag, at der også er os de steder. Så vi har noget at skulle have sagt. Fordi nogle gange ved vi bare bedre end andre mennesker.
Selvom der ikke er mange med handicap, der stiller op, er der mange med særlige behov, som er en del af det politiske miljø, fortæller Mads Mikkel Dragholt. Det ser han både i forskellige bestyrelser og til større politiske arrangementer. Når det så kommer til forhandlingsbordet, tegner der sig dog et andet billede.
– Når det så kommer til at stille op, så er det færre mennesker med psykisk og fysisk handikap, som bliver repræsenteret, siger Mads Mikkel Dragholt.
Ved at have stillet op og ikke ladet sig skræmme væk, håber Mads Mikkel Dragholt, at andre med særlige behov vil overveje at gøre det samme og ikke mindst åbne op om deres handicap.
Under sin valgkamp har han nemlig generelt modtaget gode reaktioner, når han har delt, at han har særlige behov. Det mest negative, han har oplevet, er presset. Den store mængde pres har dog ikke så meget med diagnoser at gøre. Det er en del af gamet for alle, pointerer Mads Mikkel Dragholt.

Selvom presset gælder alle, med og uden diagnoser, har der været nogle opgaver i forbindelse med valgkampen, der har været mere krævende end andre, og som Mads Mikkel Dragholt har fået hjælp til.
Hvilke udfordringer giver dine særlige behov i forhold til politik?
– Altså, det kan være svært for mig at koncentrere mig om at skrive ting nogle gange. Det er blevet bedre, men det er nok stadigvæk en udfordring en gang imellem. Og så det der med at holde styr på kalendere og mails, siger Mads Mikkel Dragholt.
I forbindelse med kommunalvalget har Mads Mikkel Dragholt blandt andet fået hjælp til at holde styr på sin kalender og fået et par ekstra øjne til at læse hans ting igennem. En hjælp, som Mads Mikkel Dragholt dog tænker, at mange andre politikere også benytter sig af.
Tænker du, at man som politiker godt kan hjælpe andre, selvom man selv har brug for hjælp?
– Ja, det synes jeg sagtens, man kan gøre, siger Mads Mikkel Dragholt og uddyber:
– Det er der rigtig mange, der gør hver dag. Der er jo også mange pædagoger eller socialrådgivere eller andre ansatte, som også har diagnoser, men som også hjælper folk, der har måske har samme diagnoser eller andre diagnoser. Og det giver også nogle gange nogle muligheder for at have en anden indgangsvinkel end de andre.

Dele af det politiske miljø er rigtig inkluderende
Kan alle personer med særlige behov stille op eller gå ind i politik, eller er det ikke for alle?
– Jeg tror generelt ikke, at det er for alle mennesker. Helt generelt. Det er, om man har et handicap eller ikke, siger Mads Mikkel Dragholt og uddyber:
– Jeg tror bare ikke, at det er alle, der har lyst til at gå i politik, og så skal man heller ikke gøre det. Men jeg synes, der er mange flere, der burde i hvert fald som minimum melde sig ind i et parti. Det er også er en måde at tage stilling til samfundet. Der er bare sådan brug for folk i de miljøer, som også er med til netop at repræsentere samfundet.
Oplever du, at det politiske miljø er inkluderende overfor mennesker med handicap?
– Dele af miljøet er, synes jeg, rigtig inkluderende, fordi det er lidt mere rammesat, siger Mads Mikkel Dragholt.
Forudsigelighed er ifølge Mads Mikkel Dragholt lig med inklusion. Når han nævner, at dele af det politiske miljø er rammesat, referer han til de mange politiske møder. Ved alle møder, er der på forhånd sat en ramme, så man ved, hvad man går ind til og kan nå at forberede sig. Noget, Mads Mikkel Dragholt personligt sætter pris på.
Der, hvor det politiske miljø til gengæld godt kunne blive mere inkluderende, er til de store, nationale politiske arrangementer, mener Mads Mikkel Dragholt. Der er forskel på, om det er moderpartierne, ungdomspolitiske eller tværpolitiske organisationer, der står bag de større arrangementer, fordi budgetterne kan være forskellige. De forskellige budgetter gør, at der ikke altid er økonomi til at gøre begivenhederne så inkluderende, som Mads Mikkel Dragholt ønsker dem på sine og andres vegne. Han opfordrer til, at man sætter flere penge af til blandt andet at gøre overnatningssituationerne mere inkluderende. Mads Mikkel Dragholt oplever, at det kan være stressende, de gange man selv skal medbringe noget at sove på, og at sovesale også kan være ekskluderende for nogle. På samme måde som de politiske møder er rammesat og forudsigelige, kan man med fordel også gøre spisesituationerne til de nationale arrangementer mere inkluderende ved at oplyse menuen forud for begivenheden, foreslår Mads Mikkel Dragholt og siger:
– Og så er der også steder, hvor man skulle tænke meget mere i fysisk tilgængelighed.
Han oplever dog, at der er et øget fokus på at gøre det lettere at have særlige behov. SF Ungdom har for eksempel stillerum og stillesovesale til deres nationale arrangementer.

Hvad er det vigtigste at vide som menneske med handicap, hvis man ønsker at gå ind i politik?
– Det er, at det kræver rigtig meget tid. Det er også̊ hårdt, især i perioder. Det kræver, at man ved, hvad man har lyst til at ændre, og man også har lyst til netop at ændre det, siger Mads Mikkel Dragholt og uddyber:
– Hvis du gerne vil stille op til kommunal-, folketingsvalg, regions-, rådsvalg, europarlamentsvalg, så kræver det rigtig meget energi. Og du skal virkelig være på. Og også være opmærksom på, at der nok sker nogle uventede ting.
Mads Mikkel Dragholt har selv oplevet uventede ting til dette kommunalvalg. Han oplevede blandt andet sygdom i hans kampagneteam, der gjorde, at han pludselig måtte finde nye kræfter, og at der var opgaver, der tog længere tid, end han havde regnet med, og så de måtte løbe ekstrastærkt.
Hvilket råd har du til personer med handicap, som gerne vil ind i politik?
– Begynd med at melde dig ind i et parti. Tænk i, at ”det hér er jeg faktisk nogenlunde enig med, så nu forsøger jeg at melde mig ind”, fordi du kommer ikke til at være totalt enig med ét parti. Jeg er jo heller ikke 100% enig med mit parti, og det er det, der ikke er nogen, der er medlem af et parti, der er, siger Mads Mikkel Dragholt.
Så hvis man ønsker at være med til at repræsentere mennesker med handicap i politik, er det første skridt at melde sig ind i et parti, ligesom den nyvalgte kommunalpolitiker gjorde i sin tid.

Skrevet af Maria Lytzen
Maria Lytzen er reporter med passion for kongehuset og popkultur i både ind- og udland. Med sit nysgerrige væsen og åbne sind er Maria også en dygtig interviewer og reportage-journalist. Hun giver ofte sig selv en birolle i teksterne, som giver læserne adgang til, hvad hendes møde med verden vækker i hende.




