Autisme i en digital verden
Af Mathias Ting Nielsen, foto af Matias Olsen
Internettet kan være en besværlig ting – og har man et usynligt handicap, som autisme for eksempel, kan det digitalt sommetider være en uoverskuelig hindring, hvis man ikke ligger på den del af spektret, hvor teknologi bare er enshjørne! Og sikke en tid at leve i, når den digitale verden føles helt fremmed.
For den del af spektret, hvor internettet kan blive en hindring, handler det rigtig meget om behovet for at holde en bog/film eller andet i hånden. Det bunder igen i et udtalt behov for struktur – og i dén sammenhæng, der virker internettet, som et “uordentligt” sted. Et mylder af oplysninger og ikke mindst det, at der hele tiden laves om på måden, man tilgår det. Det kan være kilde til utryghed og manglende overblik for dele af målgruppen, oplever jeg.
Den digitale ro – som nemt kan blive ødelagt
Mon du kan nikke genkendende til ovenstående? Det kan jeg i hvert fald.
For vi befinder os i en overgangstid mellem den analoge teknologi til en ren digital æra, som den COVID-19-epidemi kun har været med til at forstærke. Vi vil nok stadig mødes fysisk, men mange af hverdagens små gøremål vil nok i højere grad blive klaret over nettet i fremtiden end for bare få år siden.
For mennesker med autisme kan det både give fordele og ulemper – fordelene er, at det kan nemmere og måske også mere overskueligt, at skulle overkomme hverdagen. Ting, der før krævede mere end almindelig meget overskud, kan nu klares hjemmefra i ro og mag. Indkøb, servicer af forskellig art. Nemt!
Udfordringen kan omvendt også være, hvis der er for mange ændringer på de sider, man bruger, at det kan give anledning til stress, når det er for svært at overskue, hvad fremgangsmåden er på den pågældende side. Når ikonerne pludselig ændrer udseende, farve og bytter plads, eller når noget viser fejl på internettet, kan det godt give stress, da der nu pludselig skal bruges yderligere energi på at overkomme ændringerne.
Ensomhed og misforståelser på skrift
Der kan også opstå en fare for ensomhed blandt mange med autisme, hvis internettet forsøger at erstatte de fysiske møder med omverdenen med et digitalt.
Jeg foretrækker selv at have fysiske møder med dem jeg holder af og så bruge de digitale muligheder som supplement til dette. Jeg skriver som regel kun med dem, jeg har én eller anden relation til. Derved kender jeg også de pågældendes skriftsprog og ved, hvordan det skrevne skal fortolkes, som ellers kan være svært at tyde hos andre.
Brug af smileys og lignede kan helt klart hjælpe til med at afkode meningen af en besked, men det kan også forvirre og skabe misforståelser, hvis de tolkes forkert. Det skal ikke være nemt at kommunikere.
