KANDIDATEN ER TILBAGE: Ville jeg kunne holde til det? 

Af Magnus Schultz Pedersen 
Foto: Chris Palmgren (tidligere ansat, nu frivillig)

Så skal vi til det igen. Tirsdag den 18. november skal vi til stemmeurnerne og sammensætte de nye byråd og regionsråd.  

Valgkampen har kørt på fuld skrue de sidste mange uger. Overalt i landet hænger der valgplakater, og kandidaterne har stået på gader og stræder og kæmpet om vælgernes gunst – inklusivt mig selv. 

Andengangskandidat
Jeg er politisk aktiv i min fritid og samtidig byrådskandidat i Ringsted Kommune, hvilket ikke er første gang. Som nogle måske kan huske, så stillede jeg i 2017 op til kommunalvalget for SF. Jeg blev ikke valgt ind, men jeg fik 32 personlige stemmer og blev dermed 3. suppleant, hvilket betød, at jeg kunne blive indkaldt som vikar for det siddende byrådsmedlem. 

Det blev dog aldrig aktuelt, bl.a. fordi jeg to år senere meldte mig ud af SF og tænkte, at jeg ikke længere skulle være politisk aktiv. Men man har et standpunkt til man tager et nyt, som salige Jens Otto Krag engang sagde.  

Så nu gør jeg det igen. Ikke for SF, men for Radikale Venstre.  

Partimedlem som 19-årig
I september 2011 var jeg 19 år gammel, og skulle for første gang stemme ved et folketingsvalg, hvilket jeg syntes var stort, da jeg allerede dengang var meget interesseret i politik. Det var også her, at jeg besluttede mig for at melde mig ind i et politisk parti. Det blev SF, da jeg følte, at det var her mine holdninger hørte hjemme. Jeg havde dog ingen ambitioner om at blive politisk aktiv – men det ændrede sig efter cirka tre år. 

Op til Europaparlamentsvalget i 2014 kom jeg i kontakt med de lokale SF’ere i Ringsted. De spurgte om jeg ville være med til at hænge valgplakater op, og det blev startskuddet til mit politiske engagement – som dog blev sat på pause fem år senere, da jeg var begyndt at køre træt i det politiske arbejde. 

Samtidig begyndte jeg at være meget i tvivl om, hvorvidt jeg hørte til i et politisk parti, da flere af mine holdninger begyndte at rykke sig i en retning, hvor jeg ikke kunne kategorisere dem til et enkelt parti. 

Nyt politisk hjem
Efter længere tids overvejelse og selvransagelse, blev jeg dog enig med mig selv om, at det var Radikale Venstre, jeg var mest enig med. Det startede allerede ved kommunalvalget i 2021, hvor jeg i samtlige kandidattests var mest enig med partiets daværende spidskandidat i Ringsted Kommune. Jeg valgte derfor at stemme på ham, og begyndte langsomt at føle, at det var mit parti. 

For det første kunne jeg konkludere, at de grundholdninger, som Radikale Venstre er bygget op omkring stemmer overens med mine egne. For det andet følte jeg også et behov for at have et “politisk hjem”, så at sige. Så i starten af 2024 besluttede jeg mig for at melde mig ind. Partiet fik desværre ikke stemmer nok ved kommunalvalget i 2021, så på nuværende tidspunkt her vi ingen mandater i Ringsted byråd. Men det kan vi måske få nu… 

Jeg er ikke politiker
Tre måneder efter, jeg havde meldt mig ind, blev jeg inviteret til den årlige generalforsamling i den lokale partiforening. Her blev jeg bl.a. valgt som medlem afbestyrelsen. Det var ikke noget, jeg havde sat mig op til, men jeg syntes, det lød interessant, så jeg valgte at sige ja. 

Derudover skulle der udpeges nogle kandidater til kommunalvalget, og jeg havde ellers en klar idé om, at det skulle jeg ikke være, da jeg havde svært ved at se mig selv som politiker. Men efter at have snakket om det, samt vendt og drejet det med mig selv, så valgte jeg alligevel at sige ja – ikke mindst for at hjælpe partiet. Vi er en meget lille forening, og har dermed brug for alle de kandidater, vi kan få. 

Vi endte med at være seks kandidater i alt, og jeg blev nummer 4 – ligesom sidste gang, jeg stillede op. 

Én af meget få
Siden da føler jeg også, at titlen som byrådskandidat har vokset på mig, ikke mindst pga. støtteerklæringerne fra familie, kolleger, venner og bekendte. Flere har endda givet udtryk for, at jeg kunne blive en god repræsentant for mennesker med handicap, bl.a. fordi jeg selv har en autismediagnose og dermed kan bidrage med noget personlig viden. Og det vil jeg også gerne, hvis det er.

Jeg vil gerne bidrage til, at man får gjort op med den nuværende praksis, hvor det tit kommer til at handle om regneark, og hvor sagsbehandlingen samtidig tager flere år. 

Der findes kommunalpolitikere, som har kendskab til det specialiserede socialområde, og hvor hjertet banker for de mennesker, det handler om. Men kommunalpolitikere, der selv har en autismediagnose; dem er der ikke mange af. Tanken om, at jeg kan gå hen og blive én af de meget få er da meget interessant.   

Nervepirrende førstegangsoplevelse
Der sker mange ting i en valgkamp, f.eks. er der vælgermøder, hvor kandidater skal deltage i paneldebatter og snakke om, hvad de vil gøre, hvis de bliver valgt. 

Den 21. oktober deltog jeg selv i min allerførste paneldebat nogensinde. Det var på ZBC Ringsted, hvor de i anledning af kommunalvalget havde arrangeret noget, de kaldte “Demokratiets Dag”. Da det var unge mennesker, det handlede om, havde man fra ZBC anmodet om, at der blev sendt nogle unge kandidater. Eftersom jeg med mine 34 år er den yngste på den radikale liste, blev vi enige om, jeg skulle tage afsted. 

Jeg var meget nervøs, for jeg er ikke vant til at stå og tale foran en forsamling, og slet ikke når det handler om politik. Så de gange, hvor jeg fik ordet kunne jeg godt mærke, at nerverne kom på overarbejde. Men på trods af alt det, synes jeg, det gik meget godt. Jeg kom igennem det, og er fint tilfreds med de svar, jeg kom med. Der blev f.eks. spurgt ind til den nye lov mobilfrie skoler, hvortil jeg svarede, at det synes jeg heller ikke er noget, som politikerne skal bestemme. 

Kamp om lygtepælene
En af de helt store begivenheder i en valgkamp er naturligvis plakatophængningen, som fandt sted lørdag den 25. oktober. Og her kan for alvor tale om valgkamp, for alle partier og kandidater vil gerne have de bedste pladser i bybilledet – også i Ringsted. 

Da jeg og en af mine partifæller nåede frem til Torvet kl. 11:15 – altså 45 minutter før, plakaterne måtte hænges op – var næsten alle lygtepæle allerede optagede. Et af partierne havde samlet et hav af frivillige, som alle stod klar til at hænge op i det øjeblik klokken slog 12. Der var altså ikke mange ledige pladser tilbage, da vi nåede frem – og vejret var heller ikke helt med os, da det begyndte at støvregne. Det irriterede mig en smule. 

Men det lykkedes os trods alt at finde nogle steder at hænge vores plakater op, både på Torvet og andre steder i kommunen. Vi har ikke nær så mange, som flere af de øvrige partier, men lidt har også ret. 

Blandede følelser
Det bliver spændende at se, om det lykkes os at få et mandat i byrådet, og om det bliver mig, der skal repræsentere partiet de næste fire år. 

“Hvad nu hvis det bliver dig? Hvordan vil du have det med det?”  

Det har jeg også selv tænkt en del over. På den ene side, kunne det være spændende – men på den anden side, ville jeg også være i tvivl om, hvorvidt jeg vil kunne holde til det. 

I starten af september var jeg til et intromøde for nye byrådskandidater i Ringsted. Her blev vi bl.a. introduceret til det at være byrådsmedlem, og selvom jeg godt vidste, at der er meget arbejde forbundet med det, så blev jeg alligevel overrasket over, hvor meget arbejde, der faktisk er forbundet med det – og ikke mindst tungt arbejde.  

Det er altså ikke uden blandede følelser, at jeg stiller mig til rådighed for demokratiet. Men skulle jeg være så heldig at vinde vælgernes tillid, vil jeg selvfølgelig tage imod den, og stræbe efter at gøre det så godt som muligt – ikke mindst når det kommer til det specialiserede socialområde. 

Husk at stemme
Valget er som nævnt tirsdag den 18. november, og valgstederne er åbne fra kl. 8:00 til kl. 20:00.  

Uanset hvad man mener om valg, så vil jeg klart opfordre til at man møder op og gør brug af sin stemmeret. Vores demokratiske ret må aldrig tages for givet. 

Så grib dit valgkort, mød op på dit lokale valgsted og gør brug af den rettighed, som mange andre mennesker kun kan drømme om at få.