Kan Minecraft blive vækket til live på det store lærred?

23. 04. 2025

Af Monika Andersen, Casper Frisk og Tobias Qwist

Vi er tre kollegaer som i påsken besluttede at tage ind og se Minecraft-filmen fra Warner Bros på dansk. Vi har alle har været inde i Minecraft-universet, som så mange andre. Om det har været helt fra beta-versionen i 2010 som Casper, eller som Monika, der spillede det på mobil og fulgte universets udvikling på YouTube. Tobias blev også inspireret igennem YouTube til at spille Minecraft med sine venner. Vi havde blandede forventninger til filmen – lige fra slet ingen forventninger, til håbet om at få vækket lysten til at spille spillet igen, til bare at håbe det var en god film, og en anledning til lidt kvalitetstid med sine venner. Men hvordan ER filmen så? Nu skal I høre:

Flot verden – men vi vil have mere!

Vi synes, Minecraft-verden var rigtig godt lavet og var imponerende. Monika savnede dog at grafikken mindede lidt mere om Minecraft – altså at den var mindre realistisk og mere spil-agtig. Og vi synes desværre også, at den del af filmen, der foregik i den kreative verden, var rushed og gik alt for stærkt. Som Casper siger: ”Minecraft har altid været det her rolige, kreative frirum for os, hvor man kunne bygge hvad man ville, eller gå på opdagelse og prøve at overleve. Så man kunne have brugt meget mere tid i det kreative univers.”

Der var heldigvis også lyspunkter, som da crafting table blev introduceret: Det blev vist rigtig fint, på samme måde som når man laver items i Minecraft på computeren – og der fik Tobias flashback til hans tid i Minecraft. Et andet lyspunkt var vores møde med Slenderman, som blev lavet på en spændende måde, da man fik muligheden for at se, hvordan man oplever verdenen, når Slenderman kigger på én. Det var pretty cool.
Den mørke verden kom rigtig meget i fokus, lidt for meget til vores smag, men den var flot og skummel. Så alt i alt en flot verden, men som vi gerne ville se så meget mere af.

En basic historie om kampen mellem det gode og det onde.

Hvad kunne vi forvente af historie i en film om Minecraft? Verden har faktisk en rig historie, med masser af skjulte hemmeligheder, så der er mange muligheder for en sjov og spændende historie. Men der må vi bare sige, at vi sad tilbage med en flad fornemmelse. Historien handler om personerne Steve, Dawn, Natalie, Henry og Garbageman, som kommer ind i Minecraft-verdenen og bliver fanget midt i en krig mellem det gode og det onde, hvor en ond heks og hendes hær, som lever i verdenen Nether, prøver at overtage verdenen og ødelægge alt det gode ved Minecraft.
Det er, hvad man kan forvente af en børnefilm, som på overfladen viser, hvad det gode ved Minecraft er, og lærer én fint omkring hvordan de forskellige væsener fungerer, og hvordan man spiller Minecraft. Men historien er meget standard, som man kan forvente af en film til 7 år.
Humoren er lidt overdrevet og plat nogle gange, men der var alligevel lidt at grine af. Casper synes, der var en sjov scene, hvor man ser hvor meget heksen hader kreativitet – selv børn er ikke i sikkerhed for hende.  Og Tobias må indrømme at lava-kyllingesangen var meget underholdende – den er nærmest blev et meme i de her dage.

Gode stemmer, flade karakterer.

Når det gælder dubbing, synes vi, stemmerne passer utroligt godt hele vejen rundt. Steve bliver fremført af Benjamin Hesselholdt, som sammen med Bodil Jørgensen og kompagni gør et godt stykke arbejde.
Når det gælder karakter-skrivning, sidder vi tilbage med blandede følelser. Baghistorien på vores helte er noget tynde. Steve, som er hovedpersonen, er en mand, som da han var en dreng, synes miner var spændende og fandt portalen til Minecraft-verden. Det burde de kunne havde gjort bedre. Tobias synes at karakteren Henry havde sine øjeblikke med kampen mod Slenderman og da han viste sine bygge-evner.
Vores stjerne af showet var helt klart the Garbageman, som faktisk havde en lille fin baghistorie som tidligere professionel gamer, som prøver at få styr på sit liv, og vi synes, han klart var den karakter, man husker bedst. Så en fin stemmepræstation, men karaktererne i filmen kunne godt være mere mindeværdige.

Tre enige anmeldere

Da vi gik ind til at lave denne anmeldelse, tænkte vi, at meningerne ville være i øst og vest, men vi må sige, at vi var meget enige om, hvad vi synes om filmen. Er Minecraft-filmen et mesterværk? Nej, men det er en udmærket, fin film, som viser det grundlæggende om verdenen og hvordan man skal klare sig derinde. Er humoren plat til tider? Ja, men det er en udmærket børnefilm.
Om vi vil anbefale den til andre? Det vil vi nok ikke, fordi vi synes, man kunne have udnyttet universet bedre.
Casper kommer med det forslag, at Steve kunne være blevet født inde i Minecraft-verdenen, og man så fulgte ham vokse op der. Det havde været mere spændende, synes vi. Men igen – en udmærket børnefilm.


Vores samlede rating af filmen:

Tobias Qwist

Som en slags altmulig-mand i gamerverdenen, elsker Tobias alt fra simple platformsspil til japansk action-adventure. Tobias’ mission er, at han vil vise verden, hvor stor en forskel gaming kan gøre for mennesker i deres hverdag.

Casper Frisk

Siden han var 7 år gammel har Casper levet en stor del af sit liv online og live-streamet på Twitch og Youtube. Casper er især vild med indie-spil og stopper aldrig med at tale om BioShock.

Vil du se mere…

Ind i Inside

Ind i Inside

Det danske spil Inside fylder 10 år. Men hvordan lykkedes det et lille, dansk spilstudie at lave en international succes? Følg med, når vi bevæger os ind i Inside!

Top 5: Største spil på vej i 2026

Top 5: Største spil på vej i 2026

Casper Frisk og Tobias Qwist har udvalgt de fem spil, de glæder sig allermest til i 2026. Men det er svært at vælge, for det ser ud til at blive et fantastisk spil-år!

Top 5: Dyr i spil

Top 5: Dyr i spil

Dyr er lige så vigtige som andre karakterer i spil. Derfor har vi dedikeret en top 5-liste til vores yndlingsdyr – de barske, de bidske, og de helt igennem bedårende dyr!