Anmeldelse af Spider-Man: Brand New Day

Af Tobias Qwist
Foto: Matias Olsen

Min mest relaterbare superhelt
Når det gælder superhelte, er der især én superhelt, som jeg altid har elsker at heppe på, og som jeg har kunnet se mig selv mest i: Spider-Man. Han har altid har været kendt som nørden og ham, der føler sig udenfor – en lidt misforstået outsider. Jeg har altid kunnet lide, hvordan hans hverdagsproblemer er bundet sammen med hans superkæfter og livet som superhelt.

Så selvfølgelig har jeg, som mange andre nu her være inde og se denne nye film “Spider-Man: A brand new day”. Her er mine tanker om filmen.

En historie om forandring
Når det gælder historien om Spider-Man, er jeg nødt til komme med lidt forhistorie (advarsel: Spoileralert om de tidligere Spider-Man film.) Her møder man vores allesammens Peter Parker igen, efter han har måtte side farvel til sit livs kærlighed, MJ, og hans bedste ven, Nate.

Det er sket ved at få dem til at glemme ham, for at beskytte dem. Det har gjort, at han har fordybet sig i sit superheltearbejde. Allerede dér kunne jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet, fordi det SÅ meget, er noget, som jeg kan finde på at gøre. Når jeg har det svært, fordyber jeg mig i mit arbejde. Det har jeg gjort længe, fordi det er trygt for mig, og jeg elsker bare mit arbejde. Jeg tror også, at det er sådan Peter Parker tænker.

I starten virker alt også fint, han gør sin ting med at redde dagen. Men temmelig hurtig står det klart, at Spider-Man står overfor nogle kræfter, som er på et helt andet level, end han har stået overfor før. Det er en fjende, som kan være hvem som helst: ven eller fjende. Samtidigt er fortiden ved at indhente ham. Og hans lyst til at få tingene til være som før, trænger sig på. Han møder MJ og Nate igen efter mange år, men tingene har ændret sig. Det får Peter Parker også at mærke på sine egen krop.

Hans kræfter bliver sværere at kontrollere. Jeg synes det er så cool at se hans kamp for at kontrollere sine kæfter og holde dem nede. Der kan jeg også se mig selv. Jeg har også svært ved ændringer på nogle punkter og har prøvet stadig at holde fast i det gamle og det trygge, men tingene ændrer sig nogle gange, og det er okay. Det er selvfølgelig MJ (som stadig er hans livs kærlighed), der får ham til at indse det.

Jeg må bare sige, at selv om Tom Holland, som spiller Spider-Mand, og Zendaya, som spiller MJ, ikke har mange scener sammen, har de altså bare fanatisk kemi. Stor respekt herfra for at de leverer så stærk historie om at forandring er svært – men at det nogle gange er for det bedre.

Smæk på action og (lidt for) overdrevne kampscener
I en god Spider-Man film skal der være masser action, og det er der også i denne her. Der er intense jagtscener, vilde kampscener – især kampen mellem Spider-Man og Hulk var vild!

Hvor kampscenerne er på deres højeste tekniske niveau, virker det nærmest om, skuespillerne laver en dans. Men det var også en anelse overdrevet nogle gange. Især i kampen mod ninjagruppen tænkte jeg: “Rolig nu!”. Den måde de fløj rundt på, virkede for urealistisk. Men jeg sad også tit og tænkte: “Bare det var mig, der kunne det der!”. Sådan har jeg altid har haft det, når jeg ser Spider-Man film.

Spændende hvad fremtiden bringer
Så jeg kan varmt anbefalde Spider-Man: A New Day. Filmen har en stærk historie, men jeg vil anbefale, at man først ser “Spider-Man: No way home”, som er filmen før den her. Så virker historien stærkere, synes jeg.  Det er en film, hvor jeg fik kuldegysninger, især når det gælder kemien mellem de tre venner i de små øjeblikke, som man ser i filmen. Jeg kommer nok til at grine, hver gang jeg ser Nates første møde med Spider-Man i den her film.

Det er en film, som jeg er glad for, at jeg har set to gange for at få det store billede af filmen. Og jeg glæder mig til at se, hvad der sker fremtiden for Spider-Man-filmene.

Jeg vil give filmen fire ud af fem stjerner.