Af erhvervspraktikant Carolina Kragh Reick
Foto: Jonas Koch
Indtalt af: Maria Lytzen
Det er lille juleaften, og vi sidder ved spisebordet. Den ene pinlige historie efter den anden bliver langsomt delt ud, mens vi alle griner sammen. En plysset abebamse med Hawaii-bikini er præmien for, hvem der har årets sjoveste pinlige historie.
Det er en tradition, vi har i min familie, som alle nok ikke har. Vores utraditionelle tradition går ud på, at vi alle deler noget dumt, vi har gjort i løbet af året, og så stemmer vi på den, vi synes, der har den bedste historie. Det lyder måske ikke som så meget, og det er det måske heller ikke, men den betyder meget for mig. Det er en måde at se tilbage på ting og lære at grine af det og måske indse, at det slet ikke var så slemt, som man oprindeligt troede. Det giver en følelse af lettelse og bringer os tættere sammen. Og så har traditionen også været med til at lære mig, hvordan man kan gøre tingene på en alternativ måde.
Dét får mig til at tænke over, hvorfor så mange folk ikke har deres egne traditioner, og hvorfor man holder så godt fast i, at alt skal være, som vi er vant til, at det er.
Traditioner er en måde at forme en fællesidentitet, der bringer dem, man holder det med,tættere på hinanden. Dansen rundt om juletræet, mandlen i risalamanden, de mange gaver, vi stjæler fra hinanden, under pakkelegen. Det er nogle af de mest klassiske traditioner, de fleste af os nok ser som en selvfølge i december.
Men ikke-traditionelle juletraditioner kan også være vigtige, fordi de er med til at skabe individualitet og forme personlige kompetencer, som man måske ikke ville få, hvis man kun forholdt sig til de klassiske juletraditioner.
Fordi vi i min familie har vores egen unikke juletradition, oplever jeg, at vi fokuserer mere på oplevelsen, end hvis vi bare gjorde det oplagte. Og dét er efter min mening langt mere værdifuldt end at danse rundt om juletræet, kæmpe om mandelgaven og at gå i kirke. Der er selvfølge ikke noget galt i at gøre det, men jeg tænker langt mere over, hvem jeg er sammen med, når jeg den 23. december deler årets pinlige historier og også lægger ører til, hvad mine familiemedlemmer har rodet sig ud i. Og jeg tror, at dén unikke tradition betyder mere for mig end de andre, fordi jeg selv har været med til at lave den. Jeg er overbevist om, at den havde betydet mindre, hvis den ikke var personlig, men derimod allemandseje.
De utraditionelle traditioner kan også være med til at lære de mindste personer i familien, at man ikke altid er forpligtet til at følge med strømmen, og man sagtens kan skabe sin egen specielle måde at gøre tingene på. Jeg tror, at i en verden, hvor individualitet kan blive set ned på af den store mængde, er det vigtigt at lære vores børn, hvordan man kan modstå at falde ned i et hul af at gøre det samme, som alle de andre. Jeg tænker selvfølgelig ikke, at traditionelle traditioner er årsag til, at man mister evnen til at være sin egen person. Men ved at gøre nogle ting anderledes end andre, tænker jeg, at man kan lære at tænke mere kreativt og forme en identitet, der ikke er normen. At finde en personlighed, som er ens egen.
Jeg tror, at rutine er en stor årsag til, at vi elsker traditioner så meget, som vi gør. At vide, hvad der kommer til at ske, kan nærmest være et krav for nogle mennesker. Det kan for nogle skabe en følelse af tryghed og forståelse, som man ikke altid kan ændre på, uden at det føles forkert. Når man tænker på juletraditioner, er det for det meste dem, der har eksisteret gennem flere generationer, der dukker op. Gamle vaner, som forventes at blive overholdt, hvis man skal holde jul på den ”rigtige” måde. Der er nok også noget beroligende i at vide, at man holder traditioner i live, som har eksisteret længere tid, end man selv har levet. Men jo længere tid de har eksisteret, og jo mere udbredt de bliver, desto mere, mener jeg, at man mister det bånd, der plejede at være ved traditioner. Hele pointen er vel, at man skal tænke over, hvad de betyder, og hvorfor vi gør det. I stedet oplever jeg, at de traditionelle traditioner er blevet til noget, vi gør, bare fordi vi altid har gjort det. Alt det, der betyder noget, forsvinder, når vi ikke selv har en særlig forbindelse til nogle af de ting, vi laver i løbet af december.
Derfor synes jeg, at flere mennesker burde starte deres egne juletraditioner, som de kan fejre med dem, de elsker, og skabe nye minder. Det behøver ikke at være noget vildt og voldsomt. Der skal faktisk ikke mere til end en gammel, plysset bamse og nogle gode historier.
Jeg glæder mig i hvert fald til lillejuleaften, hvor jeg kommer endnu tættere på min familie, og vi kan grine af årets uheldigheder og bliver mindet om, at vores traditioner er værdifulde, fordi de er vores egne.
