Et nyt begreb: Funktionsvariation

26. 01. 2022

Få artiklen læst op!

Af Magnus Schultz, foto af Freja Armstrong 

Ved Glad Fondens sommerfest i september 2021, stod administrerende direktør Mikkel Holmbäck som altid for velkomsttalen. I den anledning præsenterede han os alle for et nyt begreb; “funktionsvariation”. Et ord, som de færreste af os havde hørt om, men som folk på den anden side af Øresund er ret flittige til at bruge. 

Det fik mig til at tænke på, om der nu også er brug for flere begreber i denne jungle af forskellige begreber omkring folk med handicap og funktionsnedsættelse. 
Jeg tog derfor til København og opsøgte Mikkel Holmbäck på hans kontor, for at høre noget mere om dette nye ord og hans syn på det – og de øvrige begreber, der allerede eksisterer på området. 

Lavere funktion end gennemsnittet
Mikkel fortalte, at det var et ord, som han stødte på via Glad Teater; 
“De lavede en forestilling, som hedder “Stormen”, hvor de havde en svensk skuespillerinde med på holdet, og hun undrede sig meget over, at der var nogle som omtalte handicappede som mennesker med en funktionsnedsættelse.”

Hun fortalte så, at i Sverige kalder man denne type mennesker for “mennesker med en funktionsvariation”. Det fik nogle på Glad Teater, heriblandt lederen Jesper Michelsen, til at tænke, at det var meget interessant – og det gjorde Mikkel også, som selv begyndte at dykke ned i det og blev hurtigt enig med sig selv om, at det var mindre negativt ladet end ordet funktionsnedsættelse:

“Hvis vi siger funktionsnedsættelse, så har vi en funktion og så får vi straks markeret, via nedsættelse, at den er lavere end gennemsnittet. Ved at sige funktionsvariation, så har vi egentlig åbnet op for at det kan være mange ting, såsom ekstrem begavelse og meget stor følsomhed. Der er ikke noget nedsættende i det, så derfor synes jeg, at det er et begreb, som ikke med det samme er en modsætning til “det normale”.”

Nyt begreb hvert femte år
Både Mikkel og lederen af Glad Teater, Jesper Michelsen, er selv begyndt, at bruge “funktionsvariation” fremfor “funktionsnedsættelse” og “handicap”, og Mikkel har også sat sig for, at han i højere grad vil benytte sig af dette ord fremfor de andre. 

Men derfor spørger jeg også Mikkel, hvordan han tror, at det opleves for folk med handicap at få et nyt mærkat? Kan det ikke blive forvirrende i længden for den enkelte person med handicap?: “Jo og sådan har det også historisk set været. Da vi startede for lidt over 20 år siden, da hed det “udviklingshæmmede”, så blev det til “funktionsnedsættelse” og herefter “mennesker med kognitive handicap”, og nu har Landsforeningen LEV f.eks. sagt “udviklingshandicap”.”

Så der kommer nærmest et nyt begreb hvert femte år og Mikkel kan godt forstå, at det må være vildt irriterende, men ifølge ham, skal man også huske på, at sproget udvikler sig fordi, samfundet udvikler sig:


“Mest af alt, så skal man bruge begreber, som mennesker med handicap – eller funktionsvariation – selv synes er det bedste”

Mikkel tilføjer, at der derfor måske heller ikke kun skal være ét begreb, men flere forskellige begreber, i forskellige sammenhænge. “Da jeg nævnte dette til sommerfesten, var det heller ikke for at melde ud, at nu hedder det “funktionsvariation”, men faktisk en anledning til, at drøfte og tale om, om det giver mening.”

Mindre institutionalisering og mere rummelighed
Min konklusion efter næsten en time sammen med Mikkel er, at i en beskrivelse af Glad Fonden giver det meget god mening at bruge begrebet “funktionsvariation”, da man derved gør opmærksom på, at der er tale om mange forskellige typer af handicap og niveauer heraf, og dermed også forskellige evner, kompetencer og forudsætninger – og det var Mikkel også meget enig i. 

Ifølge ham, har man i samfundet også haft en tradition for, at fokusere på alt det den pågældende person ikke kan, fremfor hvad personen rent faktisk kan. 
“For alle kan et eller andet”, som han siger. 

Samtidig mener Mikkel, at et godt samfund ikke består af øget institutionalisering eller flere specialområder, men derimod bygger på rummelighed overfor hinandens forskelligheder; 
“Opgaven er derfor, at få arbejdsmarkedet og samfundslivet til at forstå, at vi er nødt til at være sammen med de forudsætninger, vi nu har og være gode til at finde ud af hvad vi kan sammen, i stedet for hele tiden at sortere fra og ensrette arbejdsmarkedet.”

Og det er jo ret svært at være uenig i…

Artikler

Vil du se mere:

Vil du se mere…

Klik, klik – hvor var nu den undermenu!?

Klik, klik – hvor var nu den undermenu!?

Synes du også, at internettet kan være svært at overskue og afkode? Så skulle du prøve at have autisme. Så bliver det for alvor kompliceret at være på nettet, i hvertfald hvis du spørger Mathias.

Autistisk diversitet

Autistisk diversitet

Af Magnus Schultz, Foto af Matias Olsen Den 2. april var det International Autismedag; en dag som er anerkendt af FN,...

Gid det var mig

Gid det var mig

Har du nogensinde været så misundelig på nogen, at du har glædet dig over deres fejl? Så er du ikke den eneste. Læs Davids klumme om at være grøn af misundelse her.

Share This