De syv dødssynder – stadig samfundsaktuelt?

3. 03. 2022

Tekst og foto af F. A

I dag er dødssynderne stadig en kilde til fascination uden at man nødvendigvis behøver at være katolik eller bede om syndsforladelse af frygt for skærsilden. For eksempel har vi gyserfilmen Seven og Anime fantasy serien; Seven Deadly Sins, som er lavet over samme emne.  Vi lever jo i et kulturkristent land, hvor de færreste går i kirke, men hvor mange stadig er meldt ind i den danske folkekirke. 

Oprindeligt var der skrevet en del flere dødssynder af munken og eneboeren Evagrius Ponticus som døde Ca. 399 efter kristus. De blev skåret ned af Pave Gregor Den Store mange år senere til de syv dødssynder, vi kender i dag: Hovmod, Utugt, Dovenskab, Vrede, Fråseri, Misundelse og Griskhed.

En synd er bare ikke det samme i dag, som det var f.eks. tilbage i middelalderen.

Her troede man på tilgivelse, hvis man vel og mærke havde gjort sig fortjent til det i Guds øjne, eller hvis man betalte for det. Ellers var det evigt helvede. I dag står man mere til ansvar over for sig selv og andre.

Men de syv dødsynder er stadig en del af vores hverdag, da det nu mere er nogle af alle de følelser eller handlinger, vi selv skal holde særlig styr på. Men som stadig skal være der, da det er en del af den menneskelige natur. 

Syntes vi stadigvæk det er en synd i dag at fråse og være grådig? 

For eksempel bliver der juleaften disket op med mad på bordet med alle de klassiske retter. Folk spiser til de sprækker. And, brun sovs, flæskesteg og kartofler eller hvad man nu spiser. Mens familien slås om mandlen i risalamanden så snart den er blevet fundet, er det videre til gaverne. Er det fråseri eller grådighed at ’overæde’ i voldsomme mængder, for derefter at levne resten? Måske er det bare menneskets natur til alle tider. 

Det er nok ikke ualmindeligt for de allerfleste at slappe af i sofaen derhjemme en gang imellem. Se noget serie på Netflix, og det ene afsnit tager det andet, mens tiden går, eller man ligger og læser en bog. Dag bliver til aften. Man køber noget takeaway, får det leveret til døren. Hvorfor rejse sig, når maden kan komme til en? Dovenskaben længe leve.

Hovmod, stolthed eller arrogance kan være det værste når det tager overhånd. Helt almindelige dagligdags ting som folk der fylder to sæder i bussen, så de rigtig kan brede sig, når der i forvejen er fyldt helt op. Eller de bilister der vælger at overhale ligvognen i trafikken, fordi det skal gå lidt hurtigere. 

Med et par skældsord på vejen over den langsomme kørsel til den ellers hensynsfulde ligvognschauffør. 

Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Hvem vil ikke have noget anerkendelse en gang imellem? Hvis man har opnået et mål, som man har kæmpet for, så er det jo også positivt, at man får ros og bliver stolt over, det man har præsteret.  Det er lige så menneskeligt som at blive misundelig på andre over deres præstationer. 

Så ville de fleste være stolte og have en lyst til at fortælle, muligvis prale om det. Beskedenhed er måske ikke menneskets største styrke, men janteloven er jo efterhånden også fortid.  

De syv dødssynder er laster og følelser, der skal holdes i balance hele tiden. Det er menneskeligt at have dødssynderne i vores hverdag, og derfor har mennesker altid prøvet at styre de dårlige sider ved at finde inspiration og hjælp fra regler og værdier i religioner.       

Artikler

Følg os:

Vil du se mere:

Vil du se mere…

Anmeldelse: Super Mario Party Jamboree

Anmeldelse: Super Mario Party Jamboree

Mario blæser låget af brætspilsæsken med sin største fest hidtil. Spillet byder på et væld af modes og mini games, men er sjovest, hvis man er flere.