Af Maria Lytzen
Foto af Freja Armstrong
Med min solsikkesnor om halsen og regnbuefarvede mavetaske om livet ville jeg opleve, hvordan Copenhagen Pride føles for en person med særlige behov. Følg mit møde med den danske pride, der var den første i verden til at indføre solsikkesnore, og nogle af de personer, der arbejder for at give mennesker som mig den bedst mulige oplevelse.
Solen gemmer sig bare de grå skyer, og bag de store hegn er de frivillige i gang med at gøre klar til dagens festligheder.
Musikerne laver lydprøver på scenen.
Copenhagen Pride-ugen var skudt i gang, og jeg ankom en halv time, før torsdagens program fuld af musik, debatter og kreative arrangementer skulle afvikles.
Hegnene blev fjernet, og jeg blev venligt budt ind i det, der bliver kaldt fællesskabshaven. En have, hvor der i træerne hænger glitrende bånd, og hvor man kan købe farverige t-shirts. Det er også der tryghedsteltet befinder sig, hvor jeg først skulle mødes med den politiske forperson for Copenhagen Pride, Lars Oskan-Henriksen.
Lars Oskan-Henriksen har været forperson i ti år, og vi skulle mødes til en snak om, hvad Copenhagen Pride gør for, at personer med særlige behov kan føle sig endnu mere som en del af fællesskabet.
Hvad gør I for personer med særlige behov?
– Vi er en del af programmet med solsikkesnoren. Det var vi den første pride i verden, der tilsluttede os, og det var også for at imødekomme folk med nogle særlige behov. Og så gør vi også en helt masse ting for, at der er en god tilgængelighed her. Så hvis man for eksempel sidder i kørestol eller noget andet, så har man også mulighed for at komme og være med. Uanset om man har den ene eller anden type af førlighed, siger Lars Oskan-Henriksen.
Med solsikkesnoren sætter Copenhagen Pride fokus på, at mennesker med særlige behov er velkommen på priden. Et andet tiltag er, at man kan få lov til at gå paraderuten dagen før, så man er forberedt på, hvad der kommer til at ske. På den måde kan man føle sig mere tryg.
Som noget nyt i år er der kommet et tryghedstelt, hvor man kan trække sig, finde ro og få en snak med nogen fra tryghedsteamet, hvis man er utryg eller har oplevet noget grænseoverskridende.
Hvorfor er det vigtigt at gøre noget for personer med særlige behov?
– Det er vigtigt for os at tage hensyn til alle de gæster, vi har. Og det er jo sådan, at LGBT+ personer, de er lige så forskellige som alle andre mennesker, og der er også nogle af os, som har særlige behov. Og samtidig så blandt gruppen af mennesker med særlige behov, er der også LGBT+ personer. Så der er ikke en skillelinje mellem at være LGBT+ eller en person med særlige behov. De to grupper er den samme, og vi skal sørge for at alle, der er en del af LGBT+ miljøet, og som har lyst til at være en del af Copenhagen Pride, kan gøre det trygt og vide, at der også er adgang, så man kan komme og være med, siger Lars.
Copenhagen Pride gør også en masse for at få folk med særlige behov med som frivillige. Alle kan blive frivillige, uanset om de har en hjælper med eller ikke. Copenhagen Pride prøver at finde opgaver, der passer til den enkeltes behov.
Jeg mødtes med en af de frivillige med særlige behov. Han hedder Christian Sebastian Lauridsen og ligger på autismespektret ligesom mig selv. Christian Sebastian har været frivillig på priden i flere år.
Hvad er din rolle under priden?
– I løbet af prideugen sørger jeg for, at tingene bliver afviklet på de rigtige måder og de rigtige tidspunkter. Jeg sørger for, at folk har det godt og føler sig godt tilpas her på pladsen, siger Christian Sebastian.
Hvordan er det at være menneske med særlige behov, ligesom mig selv, under priden?
– Det kan godt være udfordrende. Men det bliver nemmere og nemmere hvert år.
Hvorfor bliver det nemmere fra år til år?
– Jamen, det gør det, fordi vi har fået de her solsikkesnore, og alle de frivillige har fået oplæring i, hvad de skal gøre, når nogen har en snor på. Så undgår vi mange mærkelige situationer. Nogle gange hvis der er for meget larm, så kan nogen tænke ”åh, jeg bliver nødt til at gå min vej,” og så stiller de ikke nogen spørgsmål. Så kan man bare gå en tur og komme tilbage igen efter nogle minutter, siger han.
Når det bliver for meget for Christian Sebastian, har han det selv godt med at gå ud og få noget luft.
Ligesom mig selv har Christian Sebastian solsikkesnoren på under priden. Det gør ham glad, når han er oppe på scenen for at præsentere en kunstner, og han så kan se, at der er flere blandt publikum, der har taget snoren på.
Christian Sebastian nævner også andre situationer, hvor han er glad for, at solsikkesnoren er til stede under priden. Hvis man for eksempel står i baren og skal købe noget at drikke, så er det godt, at bartenderen ved, at han eller hun måske skal være ekstra tålmodig overfor den, som bærer snoren.
Christian Sebastian er tilfreds med de tiltag, der er, og synes, det går den rigtige vej.
På priden mødte jeg også Hilde Jepsen, som er transkvinde og har autisme, adhd og tourettes. Til daglig studerer Hilde elektroteknologi på DTU.
Hilde er aktiv i Autisme Ungdoms LGBT+ udvalget. I udvalget snakker de om, hvordan man kan udforme fællesskabet for lgbt-personer i foreningen.
Første gang Hilde var med til Pride var i 2018.
Som person med særlige behov fortæller Hilde, at priden godt kan være en blandet fornøjelse. Hun kan godt blive forvirret over, hvad hun skal hvornår, fordi der er meget på Copenhagen Pride-programmet.
Hilde synes dog, det er en god ide, at Copenhagen Pride har lavet nogle stilleområder, fordi hun godt kan have brug for ro fra musikken. Ideelt set kunne stilleområderne godt være lidt længere væk fra selve sceneområdet.
Benytter du dig af de der tiltag, der er lavet til mennesker med særlige behov?
– Ja, det gør jeg. Jeg har prøvet at trække mig her, hvor der er lidt mere stille. Det er generelt godt at være et sted, hvor der ikke er så mange mennesker. Jeg opdager, at der er flere, der er synlige med deres særlige behov. Og så vil jeg vove at påstå, at det er et bevidst valg, at musikscenen er der, hvor der er larm og alt muligt, og så har vi debatteltet længere væk, så man kan snakke og fordybe sig i workshops og samtalesaloner, siger Hilde.
Hilde fortæller, at hun under Copenhagen Pride har brug for at være hjemme nogle dage, så hun kan trække sig.
Er det blevet bedre med de tiltag?
– Ja, sidste år var første gang med solsikkesnoren, og jeg er glad for, at Copenhagen Pride tager handicappede seriøst. Sidste år var også det år, hvor man kunne gå paraderuten dagen inden. Det er tydeligt at se, at der er sket nogle forbedringer, siger Hilde.
Det var så min allerførste Copenhagen Pride. Og det var en stor succes!
Som person med særlige behov ved jeg, hvor vigtigt det er, at der er fokus på mennesker som mig. Det er godt, der er et sikkerhedstelt, hvor man kan komme hen, hvis man har brug for at trække sig eller tale med nogen. Til gengæld kunne der godt være lidt bedre skiltning, som giver et bedre overblik over, hvor de forskellige ting er.
Heldigvis vil Copenhagen Pride fortsat arbejde for at gøre priden mere inkluderende for mennesker med særlige behov. Helt konkret fortæller forperson Lars Oskan-Henriksen, at han i fremtiden drømmer om, der skal være langt flere tegnesprogstolke på mange flere programmer, end de kan tilbyde i år. Og så er der allerede arrangeret møde med Autismeforeningen og Dansk Handicap Forbund, så priden kan integrere nogle af deres anbefalinger.
Jeg glæder mig allerede til at se de nye tiltag næste år!
Ses vi til Copenhagen Pride 2024?
