
Af Jonas Hertzum
Mario Tennis-serien er tilbage med et nyt spil. “Mario Tennis Fever” er blevet udgivet til Nintendo Switch 2, men er det et godt spil? Lad os finde ud af det sammen.

Ketsjere med kræfter
I Mario Tennis Fever kan du skyde med flere forskellige tennisketsjere. Hver ketsjer har sine egne specielle kræfter. De kræfter har en effekt på banen, du spiller på.
Min yndlingsketsjer er Flame Racket. Når du bruger Flame Racket’en, kommer der ild ud af den. Ilden kommer over til dine modstandere. Dog kan ilden også komme over på din side, åh åh! Hver karakter laver også en sjov bevægelse, hver gang de bliver ramt af ilden.

Jeg er også vild med Bullet Bill-ketsjeren. Ved brug af den ketsjer kan du få den til at fyre den klassiske Bullet Bill-kanonkugle af sted. Så det er bare om at have hurtige reflekser.
Mens du spiller, kan du nogle gange aktivere noget, der hedder “fever shots”. Fever shots er særligt kraftfulde slag, som du kan aktivere, efter du har skudt et antal gange med din ketsjer. Dog kan din modstander kaste din fever tilbage til dig.
Når det kommer til karakterer, er alle klassikerne med. Mario, Luigi, Peach, Daisy, Wario, Waluigi osv. Nye karakterer som f.eks. Wiggler og Nabbit er nogle gode valg, men den største af dem alle er Baby Waluigi, som aldrig har været med i et spil før.

Mange modes
Mario Tennis Fever har nogle rigtig gode game modes, så lad os tage et kig på dem.
I “Swing Mode” har du din Joy-Con-controller i hånden, mens du svinger fra side til side med controllerne, og det er faktisk rigtig skægt. I “Free Play” spiller du med dine egne tennisregler. Du kan spille single eller double-match.
I “Trial Towers” skal du igennem et 10-etagers tårn, hvor du klarer nogle forskellige udfordringer. Det kan f.eks. være at blive den første til at score flest point mod en computerspiller eller at undgå at din modstander kaster bolden tilbage til dig. I “Tournament Mode” skal du spille imod tre forskellige modstandere. Du kan vælge at spille single eller double.

“Adventure Mode” er spillets store single player-del. Det er en interessant mode, hvor du møder nogle mystiske væsener, der forvandler Mario og vennerne til små babyer. Som Baby Mario er det dit job at få alle til at blive normale igen.
Du skal igennem en mystisk verden, hvor Toad og en talende blomst lærer dig, hvordan spillet fungerer. Så, hvis du er i tvivl om, hvordan spillet virker, lærer du det nemt.
Spillet har selvfølgelig også multiplayer. Hvis du har nogle venner, kan I være op til fire spillere lokalt, og du kan også spille multiplayer online.

Tilgængelighed
Hvis du har et handikap, har Mario Tennis Fever din ryg. Du kan remappe knapper, som du selv har lyst til. Du kan lave “one butten input”, hvilket betyder, at du kan lave komplicerede slag med én knap. Mario Tennis Fever har også en how to play-guide, som du kan læse, hvis du er nybegynder.
Du kan også indstille sværhedsgraden til nem, normal eller svær, hvis du er en hardcore gamer. Du kan også låse op for andre sværhedsgrader, og du kan ændre hastigheden på bolden.

Konklusion
Det gode ved Mario Tennis Fever er, at der et godt udvalg af karakterer, et godt udvalg af tennisketsjere, og at man virkelig kan få nogle gode grin med spillet, altså, wow. Nogle af karaktererne kan desværre være svære at låse op for.
Adventure-moden kan hurtigt blive ensformig, fordi en kæmpe del af den føles som én lang tutorial. Tutorials kan være hjælpsomme, hvis man ikke kender en bestemt spilserie, men til dem, der allerede ved, hvordan spillet foregår, kan det godt blive langtrukkent, og det føles som spild af tid.
Men alt i alt er Mario Tennis Fever et spil, der er værd at give et forsøg. Det har fantastik gameplay, flot grafik og et godt udvalg af karakterer. Der er mange ketsjere, som du kan bruge og en del sjove modes. De mindre gode ting er så små, at de ikke ødelægger oplevelsen, så jeg vil sige, at spillet er et must try, please (:


Jonas Hertzum
Jonas er redaktionens Mario-ekspert. Han er vild med pølsehorn og går altid med ja-hat. Hver onsdag spiller han pløk-umulige Mario-baner på vores Twitch-kanal.

