Anmeldelse: Doom: The Dark Ages

Af Kim Mikkelsen

Doom: The Dark Ages foregår før Doom 1. Doom Slayer kommer tilbage til, hvor det hele startede i den mørke tidsalder, hvor han skal slå en masse monstre ihjel og lukke en portal til den anden verden.

Spillet er et first person shooter med masser af kapitler, som handler om at skyde onde væsener. Man har også et skjold, man kan bruge til at forsvare sig med. Udover det skal man holde sig selv i live og overleve de onde væsener, som man kender det fra de andre Doom-spil.

Sucker for metal

Der er sket meget, siden jeg spillede Doom første gang i 1993. Alt kører bare, selv de onde væsener har fået et flot løft op. Miljøet er dejligt mørkt, men man kan alligevel se alt, hvad der foregår, hvilket gør, at jeg gerne vil spille meget mere. Jeg elsker alle de fede detaljer, der er kommet i spillet. Grafikken har fået masser af kærlighed. Et eksempel er, at man kan se et monster med lange kløer, og kommer man tæt nok på, kan man også se monsterets ansigt.

Jeg er imponeret over musikken og synes også, at lydeffekterne er mega gode. Det giver en god stemning til spillet. Jeg er især glad for musikken på grund af, at det er instrumentalt metal, og jeg er en sucker for metal. Det er fedt, når du skyder eller bruger skjoldet, at der er så gode lydeffekter, og man er ikke i tvivl om, at dæmonerne ankommer, da man både kan se og høre dem tydeligt.

Svært at komme i gang

Jeg prøvede først spillet på Xbox og lærte langsomt at bruge de forskellige våben, som man får hen ad vejen. Nu har jeg så også prøvet spillet på pc, og det var lidt nemmere at spille, men styringen kan stadig være svær, hvis man har en lidt dårlig finmotorik som min.

Man skal være meget hurtig på tasterne. Der er fuld action-smadder hele vejen gennem spillet, og det elsker jeg, men jeg synes, det er svært at komme i gang. Når det er sagt, så kommer der hints hen ad vejen, når der kommer nye våben og bevægelser, man skal lære at bruge i spillet, og det er et stort plus.

Masser af indstillinger

Jeg synes, spillet er svært at styre, uanset om det er på Xbox eller pc. Dog er det lidt nemmere på pc, men stadigvæk lidt besværligt, hvis man har lidt dårlig finmotorik som jeg og ikke kan nå flere taster ad gangen.

Heldigvis er der masser af forskellige indstillinger. F.eks. kan man indstille, hvor meget skade, man som spiller kan tage, og hvor meget skade ens modstandere kan tage. Man kan også indstille spillets fart, man kan indstille sin kamp-assistance og meget andet. Dog vil jeg sige, at selvom jeg satte sværhedsgraden på det letteste niveau, så var det stadig svært at spille.

Man skal også være god til engelsk, da det kan være svært at navigere rundt i indstillingerne, men eller synes jeg, det er godt, at der er så mange muligheder for at justere sværhedsgraden og lyde med mere.

Konklusion

Alt i alt er jeg meget begejstret over spillet og synes, det er sjovt at spille. Jeg elsker, at man rejser tilbage i tiden for at besejre monstre og andre fjender. Doom: The Dark Ages er det bedste Doom-spil ever, for det minder mig om min barndom/teenagetid. Når jeg spiller det, kilder det i maven, ligesom når man kører i rutsjebane i et tivoli. Derfor får det topkarakter.

Tilgængelighed:

Spil:

Doom: The Dark Ages er ude nu på PlayStation 5, Xbox og pc. Vi har testet spillet på Xbox og pc.

---