Filmanmeldelse af Digger

1. 10. 2026

Af Tobias Qwist og Casper Frisk
Foto af Matias Olsen

Blandede forventninger
Jeg har været i biografen for at anmelde filmen Digger sammen med min kollega Casper Frisk. Vores forventinger var noget blandede. Casper glædede sig bare til forhåbentlig at se en god film. Og jeg var mere spændt på at se Tom Cruise i en anderledes hovedrolle end i Top Gun og Mission: Impossible-filmene. Mere vidste vi ikke rigtig om filmen, fordi Warner Bros. har gået med kortene meget tæt ind til kroppen, men som altid gik mig og Casper ind til filmen med et åbent sind.

En mand, der ved det hele
Når det gælder historien, følger man den gamle rige mand Digger Rockwell, som tror, han ved det hele. Man kan sige, det er næsten på grænsen til, at han lever i en fantasy-verden, og hans eneste mission er at få flere penge og finde mere olie. Og for at gøre det værre, er der kun ja-mennesker omkring ham – folk som ikke tør sige ham imod.

I starten virker det til at gå meget godt, men så går det galt. Et af hans oliebor har boret sig for langt ned i isen på hans platform ved Antarktis, hvilket skaber oversvømmelser og meget andet, så vores hovedperson og hans ja-mennesker har til opgave at rette op på det igen.

 © 2026 WBEI.

Masser af sort humor og godt skuespil
Og jeg siger jer, mig og Casper synes, at alle skuespillerne spiller rigtig godt. Især Tom Cruise, som vi var meget imponerede over. Den måde han spiller hovedkarakteren på, som lever i den her boble: “Jeg ved alt, I skal bare gøre, som jeg siger.” Måden Tom Cruise præsenterer Digger Rockwells forskruede syn på verden, fik os til at grine. Der er blandt andet en scene med en kat, han holder i live i ALT for lang tid.  

Mig og Casper synes, den sorte humor er sjov i noget tid, men i længden, bliver det for meget. Jeg synes faktisk, Digger og hans venner bliver lidt irriterende, men det er også det, der er meningen med deres roller. Derfor er mig og Casper også generelt imponerede over skuespillet i filmen. Casper kan f.eks. godt lide præsidenten, som er spillet af John Goodman, hvor et af lyspunkterne for mig var Riz Ahmed, som spiller præsidentens assistent, og som er den eneste, der hen ad vejen tør at sige vores hovedkarakter imod. Og bare sammespillet mellem ham og Digger, er klart et af højdepunkterne for mig. 

Casper synes også  filmens effekter var utroligt godt lavet. Men vi synes, at man skulle holde tungen lige i munden for at følge med lidt for ofte. Vi mistede overblikket, fordi man ser historien fra to sider.

 © 2026 WBEI.

Kan vi anbefale Digger? 
Ja, hvis du er til overdreven sort satire og humor, kan vi rigtig meget anbefale den, for den har helt klart sjove øjeblikke. Mig og Casper synes dog, det blev for meget hvad humoren angår – og det skal lige siges, at mig og Casper godt kan lide at spille “Det dårlig selskab” som er et kortspil om sort humor – så noget mørk humor er vi til. Men skuespillerne gjorde det godt. Vil vi se den igen? Måske om noget tid.

Filmen kan opleves i biografer fra den 1. oktober 2026.

Vi giver den solide 3 ud af 5 stjerner.

Tobias Qwist

Tobias Qwist er en passioneret skribent, der skriver med hjertet uden filter. Med en personlig og ærlig tilgang inviterer han sine læsere med ind i sit univers af tanker og refleksioner. Hans mål er både at underholde og inspirere – især når det gælder hans store passioner: Anime, gaming og sport.

Vil du se mere…

Anmeldelse af Spider-Man: Brand New Day

Anmeldelse af Spider-Man: Brand New Day

Tobias Qwist har altid kunnet spejle sig i den nørdede og lidt misforståede outsider: Spider-Man. Og det oplevede han også, da han så den nye film, Spider-Man: Brand New Day.