Anmeldelse: Star Fox

Af Tobias Qwist

Når det gælder Star Fox-spillene, har de i mange år været i glemmebogen hos Nintendo. De har ikke rigtig kunnet opnå den samme succes, som de gjorde med Star Fox 64 fra 1997, selvom de har prøvet med både remakes og fortsættelser.

Så, da Fox McCloud fra Star Fox-holdet fik en cameo i Super Mario Galaxy Filmen, var der mange, mig selv inklusive, der tænkte, at det måtte være tid til et nyt Star Fox-spil.

Og rigtigt nok: Nu er der kommet et remake af klassikeren Star Fox 64, eller Lylat Wars, som det hed her i Europa. Jeg var spændt på, om det ville lykkes folkene fra Velan Studios at hive nye fans til serien og samtidig få den samme følelse frem i den gamle fanskare, som de første spil gjorde.

Den klassiske historie

Når det gælder historien, er det nye spil præcis som det originale. Man følger Fox McCloud, som er gået i sine fars fodspor som rum-lejesoldat, efter at faren blev forrådt på en mission.

Fox og hans team får til opgave at stoppe den onde Andross, som prøver at overtage galaxen. Lidt efter lidt lærer man mere og mere om sit hold, og Fox træder ud af sin fars skygge og beviser sit værd.

Det er altså præcis den samme historie igen, bare præsenteret mere lækkert. F.eks. har forhistorien med Fox’ far fået en cutscene i stedet for, at det bare står med skrift. Faktisk har alle optakter til missioner fået flotte cutscener. I det gamle spil foregik alt over sådan nogle video calls.

Skuespillerne, der lægger stemme til karaktererne, gør det rigtig godt. Dem, der lægger stemme til Star Fox-teamet gør det især godt, og det fik mig til at føle mig som en del af holdet – om det er Falcos små udfordringer, han giver over videoopkald under missionerne, eller planlægningsmøderne inden opgaver.

Følsom mus

På selve banerne flyver du i dit rumskib. Du er omgivet af folkene i dit team, som også har hvert sit lille fighter-rumskib. Du skyder fjendtlige skibe ned med bomber og laserskud, og du har mulighed for at samle powerups op for at gøre dine skud stærkere. Så bliver det nemmere at skyde fjenderne ned. Gameplayet flyder godt og er godt balanceret.

Den nye udgave har mulighed for at styre med mus, og jeg syntes, det var meget overvældende i starten. Funktionen gør, at sigtekornet er meget følsomt. Det kan man heldigvis rette i spillets indstillinger, hvor man kan indstille følsomheden eller slå musestyringen helt fra. Da jeg først for alvor kom ind i gameplayet, fik jeg den her fede fornemmelse af action og en stor tilfredsstillelse af at skyde fjender ned med perfekte skud.

Hvor skal vi hen, du?

Der er 16 forskellige planeter, og man har selv indflydelse på, hvilken vej, man tager. Hvis man klarer en bane på en bestemt måde, bliver man sendt til én planet, og hvis man klarer den på en anden måde, bliver man sendt til en anden. Jeg elskede især Sector Y, hvor man skulle vælge imellem den hårde vej eller den mere tilgivende. Det var intenst og sjovt.

Jeg synes dog også, gameplayet bliver ret ens i længden. Man skal mest bare skyde ting i smadder. Jeg havde håbet, de havde fulgt mere med tiden i den her nye version og tilføjet flere power ups, så man kunne smadre fjenderne på flere måder.

Der er lige et par missioner, hvor der sker noget andet. F.eks. på planeten Zoness, hvor man har mulighed for at snige sig igennem. Ikke at det er min spidskompetence, men det var alligevel dejligt at få muligheden. Man får også mulighed for at styre en tank et par gange. Og så har udviklerne krydret den nye udgave med en række challenges, man kan forsøge at sætte flueben ud for – det var der ikke i den gamle.

Spillet har også en multiplayer-funktion kaldet Battle Mode, hvor man kan kæmpe mod andre spillere online i kampe fire mod fire.

Tilgængelighed

Man kan indstille spillets sværhedsgrad. Jeg har gennemført spillet på easy og normal. Senere kan man også låse op for expert. Jeg brugte f.eks. easy mode til lige hurtigt at komme ind i spillet og for at varme op, da den er meget tilgivende – den kan man f.eks. også vælge, hvis man bare vil nyde historien.

Den normale sværhedsgrad var en mere balanceret oplevelse, men der var en mission på normal, hvor man skulle kæmpe imod fjenderne i Star Wolf, som jeg syntes var dårligt balanceret. Mine holdkammerater døde utroligt hurtigt.

Hvis du synes, det kan være lidt overvældende at spille spillet i starten, er der også en co-op-indstilling, hvor du kan dele oplevelsen med en ven. Én styrer skibet, og én skyder med laseren. Noget, som jeg klart vil prøve med min kæreste, næste gang vi er sammen.

Konklusion

Star Fox-remaken er et flot spil, som holder sig meget til originalen. Det formår dog stadig at give spillet et løft og serverer en solid historie, som handler om at være sin egen person og bevise sit værd.

Gameplayet er for det meste sjovt. Dog kan det virke ensformigt hen ad vejen i single player. Spillet er kort, og en stor del af værdien ligger i at klare baner på nye måder og finde andre veje gennem galaksen. Det ændrer dog ikke på, at man ofte starter forfra og spiller igennem mange af de samme ting flere gange.

Den nye udgave byder heldigvis også på challenges, co-op og Battle Mode, og det hjælper på variationen. Jeg kan klart anbefale spillet – enten til at spille alene eller med venner.

Star Fox er ude nu til Nintendo Switch 2.