5 gode råd til træning med smerter

Af Victoria Stampe
Foto: Jonas Koch

Jeg lider af leddegigt og en nedsat immundefekt, der gør, at jeg skal passe ekstra godt på mig selv. Det betød, at jeg blev meget isoleret under coronakrisen, men ville stadig gerne ud at bevæge mig, selvom jeg hverken måtte tage tog eller bus. Derfor begyndte jeg at vandre – og det blev hurtigt en ny stor passion. Men det er ikke altid smertefrit at vandre med leddegigt, og det har gjort mig nysgerrig på, hvad der overhovedet er sundt at gøre, når man motionerer med min sygdom.

Derfor har jeg interviewet Trine Majlund Vestbo, som er fysioterapeut hos Gigtforeningen, hvor hun rådgiver i motion og træning. Så hvis du ligesom jeg har smerter, får du her fem gode råd til at forstå din krop, når du dyrker motion.

Råd 1: Forsigtig opstart
”Det er vigtigt at starte forsigtigt op, så man ikke presser sin krop for meget – det gælder, uanset om man har en sygdom eller ej. Hvis man har kroniske smerter, er det en god idé at vælge en skånsom træningsform, der ikke forværrer smerterne. Er man i tvivl om, hvad man kan og må, eller hvordan man griber det an, vil jeg anbefale at kontakte en fysioterapeut.“

Råd 2: Træningsform
”Den træningsform du bør vælge, afhænger af den enkeltes behov og interesser. Generelt er skånsomme træningsformer som varmvandstræning, svømning, cykling, gang, styrketræning, pilates, yoga og naturtræning gode valg. Styrketræning hjælper med at styrke muskulaturen omkring leddene, mens konditionstræning øger udholdenheden. En kombination af begge dele er optimal, men det vigtige er, at man bare gør noget – altså at man gør det, man kan.

Råd 3: Lyt til kroppen
”Det er vigtigt at lytte til kroppen og respektere dens signaler, når man har en kronisk sygdom. Hvis smerterne forværres eller varer ved efter træning, kan det være tegn på overbelastning. Hævelse, rødme og varme i leddene er advarselstegn, og i sådanne tilfælde bør man justere træningen. Det er okay, at smerterne blusser lidt op, men de bør aftage i løbet af dagen. Overvej, om du kan justere ned på tiden, du træner eller den belastning, du træner med.”

Råd 4: Mental strategi
“Det kan være en stor hjælp at have støtte fra andre, så man ikke føler sig alene i sin træning. Mange er bange for at gøre noget forkert eller forværre deres smerter, men det værste, man kan gøre, er slet ikke at bevæge sig. Det handler om at starte i det små, lytte til kroppen og gradvist opbygge tillid til, hvad den kan klare. Ofte viser det sig, at man kan meget mere, end man tror.”

Råd 5: Rutine
”Nogle oplever svingende funktionsniveau, og det kan betyde, at det er svært at opretholde en rutine, hvis man aldrig ved, hvor meget man er i stand til at udføre. For dem kan det hjælpe at have flere træningsprogrammer: ét til gode dage og ét til dage med flere smerter eller træthed. Jeg har set, hvordan nogle har flere træningsprogrammer at vælge imellem – fra en kort gåtur på en dårlig dag til et fuldt træningsprogram med 10 øvelser på en god dag.”

Sundhed er ikke den eneste gevinst
Og som en lille sidegevinst kan Trine fortælle, at der er mere at vinde end bedre sundhed: ”Undersøgelser har vist, at personer med slidgigt i hofter og knæ kan opnå en smertereduktion, der svarer til effekten af smertestillende medicin, ved at træne og være fysisk aktive. Motion kan altså være en vigtig del af smertehåndtering,” fortæller hun.
Det er altså en fordel for nogle gigtpatienter, men ikke for mig med leddegigt. For mig har medicin heldigvis haft en stor betydning – uden medicin ville jeg ikke kunne gå mine lange vandreture. Min medicin vil nok aldrig ændre sig, selvom jeg træner meget, men træningen giver mig velvære og livsglæde, og medicin er et livsvilkår.

Jeg er personligt blevet klogere på, hvad der er sundt og ikke sundt ved træning, når man har gigt, ligesom mig. Det vigtigste er at lytte til kroppen og respektere dens grænser – for vi er alle forskellige.

Hvis du har brug for personlig vejledning, kan du ringe til Gigtforeningens rådgivning på 39 77 80 80.