5 Alternative julesange

6. 12. 2021

Tekst af David Frantsen
Foto: Mathias Olsen  

Julen er hjerternes fest, men det er så sandelig også en musikalsk højtidelighed.

Jeg har fundet 5 alternative julesange frem, som jeg vil anbefale, hvis man er ved at få pip af Last Christmas, På Loftet Sidder Nissen, og de andre klassikere…  

Christmas Alphabet af Cliff Richard

I 1991 indspillede Cliff Richard albummet Together with Cliff Richard, der efter min mening er den bedste juleplade, i hele menneskehedens historie.

Når Cliff synger “Christmas Alphabet”, begynder mit julehjerte at banke, mens jeg får en følelse af glædens gåsehud.
Ingen Jul, uden Sir Cliff Richard. 

Krise Vise

Julekalenderen “Den Hemmelige Tunnel” fra 1997, så jeg som barn, og jeg elskede sangen, MINDST lige så meget, som serien!

Ved juletid kan der opstå kriser, både i familien og i økonomien, og derfor vil jeg fra min sjæls inderste anbefale at lytte til sangen “Krise Vise”, hvor skuespillerne virkelig folder deres musikalske nisseevner ud. 

Bjellene Klinger af Per Asplin 

Den norske julemusical Putti Plutti Pott og Julenissens Skjegg fra 1969 er fyldt med dybt originale og magiske melodier.

Per Asplin, der var hjernen bag, er måske den største entertainer vi nogensinde har haft her i Norden, og når man lægger øre til “Bjellene Klinger”, kan man nærmest høre Julemandens kane, og rensdyr gennem sneen.  

Angles from the Realms of Glory af Mormon Tabernacle Choir  

Selvom jeg er medlem af Den Danske Folkekirke, så er jeg meget fascineret af Jesu Kristi Kirke. 

Albummet A Merry Little Christmas med det mormonske tabernakel kor fra USA, er så eventyrligt at man nærmest kan mærke englene drysse sne ned i stuen, når man nyder Sutton Foster og korets fortolkning af “Angels from the Realms of Glory”. 

För första gången nånsin af Mimmi Sandén

Hvilke danske forældre har ikke igen og igen hørt deres børn skråle med på Frost-sangene “Lad det ske” og “Jeg har ventet alt for længe”?

Det er der nok ikke tal på, og netop derfor synes jeg, at man skal give den svenske udgave en chance!

Når man hører Annas svenske stemme, Mimmi Sandén, fremføre “För första gången nånsin”, så er det nærmest, som høre en af Guds engle synge om juletræet!  

Jeg håber, at I vil give disse 5 julesange en chance, for de er virkelig al risengrøden og juleguldet værd!

Glædelig Jul!  

Artikler

Følg os:

Vil du se mere:

Vil du se mere…

5 gode råd til træning med smerter

5 gode råd til træning med smerter

Hvad stiller man op, hvis kroppen gør ondt og derfor virker motion uoverskuelig? Victoria Stampe lever med gigt, og har undersøgt sagen for dig!