Top 5: Retrospil

28. 02. 2022

Af Svend Gejl

Jeg er både til nye spil samt retro. Det her er mine bud på fem retrospil, jeg godt kan lide. Jeg synes tit, den gamle grafik er unik, og den kan noget for fantasien.

5. Fur Fighters, Sega Dreamcast, 2000

Spillet er et godt action-puzzle game med cell shaded grafik. Det er et charmerende spil med en god historie og 4-player-mulighed, som handler om, at du spiller forskellige karakterer, som er baseret på dyr.

Du skal rundt og redde en masse babyer fra den onde General Viggo, som har kidnappet dem.

4. Perfect Dark, Nintendo 64, 2000

Hvis du er til GoldenEye på Nintendo 64, skal du næsten også prøve Perfect Dark. Det er et godt og flot spil, som er lavet af firmaet Rare, som også har lavet GoldenEye.

I Perfect Dark er du en hemmelig agent, som er ude på en masse missioner i et actionfyldt skydespil.

3. The Warriors, PlayStation 2, 2005

Spillet er baseret på kult-filmen The Warriors fra 1979, der skal ses, hvis man begynder at spille det. Spillet foregår før selve filmens historie begynder, som hele spillet er bygget op omkring.

Det er selvfølgelig fra Rockstar, og du render rundt i en by og skal battle imod en masse bander og holde på dit ry som Warriors.

2. Tekken 3, PlayStation, 1998

Fordi det er Tekken 3, som stadig holder i serien (spiller dog Tekken 7 for tiden).

Man skal aldrig tage fejl af en klassiker som Tekken 3, da det var et af de bedste fighting games til PS1, og til dem, der husker spillet: Hvor meget har I ikke spillet som den lille dino eller kænguru, hvor man spiller vollyball også?

1. Sonic the Hedgehog 2, Sega Mega Drive, 1992

Da jeg selvfølgelig er Sega-fan, er Sonic mit favorit platformspil. Spillet skal nydes og udforskes i alle baner, selvom det handler om at komme hurtigt i mål.

Sonic er et godt platformspil med fart over feltet, masser af loops og hurtige beslutninger om, hvor du skal tage hen for at gennemføre banerne, og der er også gode boss battles. Og hvem elsker ikke et blåt pindsvin med røde kondisko, som løber hurtigt? Det gør jeg!

Gamer Svend

Svend Gejl

Som redaktionens retrogamer elsker Svend alt med store pixels. Han samler på spil og figurer og elsker at hygge med vennerne online.

Vil du se mere:

Vil du se mere…

En gamers menu 

En gamers menu 

For Tobias er videospil inspirationen til et godt måltid! Hvilke retter og spil går hånd i hånd? God læselyst og bon appetit! Parring af spil og mad bliver måske en ny stor ting! 🍔🍕🍜

Spil til juleferien

Spil til juleferien

Juleferien nærmer sig. Hvad skal man lave? Her får du 5 forslag til spil, du kan bruge ferien på at dykke ned i – enten alene eller sammen med andre.