Sociale historier styrker mennesker med autisme

10. 03. 2022

  Af Mathias Thing  Nielsen, foto af Andrei Thustrup Petersen  

Sociale historier er en metode til at træne sociale kompetencer hos blandt andet mennesker med udviklingsforstyrrelser som autisme, ADHD og mennesker med forskellige former for senhjerneskade. Helt grundlæggende er en social historie en samlet fortælling om oplevelser i hverdagen typisk fortalt ved hjælp af små tegninger. Den kan også handle om planlagte, uoverskuelige forandringer i hverdagen – for eksempel jul, fødselsdage og lignende.  

Min mor og jeg har brugt sociale historier til at begrebsliggøre sociale forhold mellem mennesker i form af en samtale med indlagt fortælling: “Hvis nu den og den gør sådan og sådan – hvad siger du så?”   

Dette gav mig mulighed for ubevidst at udvikle en social forståelse af omverdenen gradvist.  

Sociale historier kan både være hjemmelavede eller man kan få dem forskellige steder – videns centre, foreninger- til brug sammen med sin pårørende med et udviklingshandicap.   

Min mor har valgt en metode der var udviklet af Kirsten Callesen, som er autoriseret psykolog, specialist indenfor autisme-området og stifter Psykologisk Ressource Center, der udbyder rådgivningsforløb til mennesker med autisme samt deres pårørende. For at blive klogere på, hvad sociale historier kan tilbyde generelt til mennesker inde for autisme-spektret, har jeg interviewet hende her:

Nedsat forestillingsevne hos mennesker med autisme 

Mathias: Hvordan vil du definere en social historie? 

KC: Social historie handler meget om at prøve at forstå, hvad er det for nogle tanker og følelser, der kan opstå i situationen og så have nogle strategier til at håndtere det. Hvis der er lidt for meget støj – hvad kan jeg egentlig gøre? Hvis man skrev det ned, så kunne de mennesker, jeg laver sociale historier med, bedre huske det, end hvis de havde fået det fortalt.  

Mathias: Jeg har selv simpelthen svært ved at huske megen information på én gang. Kan du give os et eksempel på en social historie?  

KC: Nogle af dem, jeg kender kunne ikke forstå, hvorfor man skulle have vintertøj på – for det var ubehageligt for dem at få tøj på og de kunne først mærke kulden lidt senere. I den situation kunne man så skrive en social historie: ”Når det er vinter og koldt udenfor, så bliver éns krop nedkølet, nogle gange mærker man det først, når man ér blevet kold og så ville man ønske, at man havde haft varmt tøj på, så man undgik at blive kold”. På den måde kan man forklare, hvorfor man skal gøre noget bestemt ,og hvis man tænker og føler det her, så kan det være, man ville få det bedre. Så det her er en mulighed for at få tænkt tingene igennem på forhånd. 

Mathias: Så er vi inde ved det her med nedsat forestillingsevne hos mennesker med autisme?  

KC: Ja, nemlig – når det kommer til de her strategier, oplever jeg hos mennesker med autisme, at de på nogle områder har masser af forestillingsevne. Hvis tingene bliver svære – hvordan kan man så undgå de bliver svære – og der er nogen, der gerne vil forklare det, men så glemmer man det alligevel hurtigt. Men vi skriver det ned, så der nogle særlige retningslinjer du kan bruge. Men tydelighed er faktisk nøgleordet.  

Vigtig viden om en selv

Mathias: Hvem ville du anbefale sociale historier til? 

KC: Det, som jeg oplever, er, at man faktisk kan bruge teknikken i alle samtale. Jeg har vænnet mig til at bruge sociale historier i samtaler også med mine kolleger og mennesker omkring mig.  

Som metode vil jeg anbefale sociale historier til mennesker med autisme, ADHD, ADD – og alle mennesker som er stressede og hvor det godt kan være lidt hårdt at være i samtale og kommunikation. Særligt hvis der er noget, der godt kan være et konfliktfelt. 

Mathias: Hvordan tænker du sociale historier kan gavne kernemålgruppen? 

KC: Når man er ude et nyt sted eller holder juleaften for eksempel, så kan man skrive en social historie. Der kan være meget varmt, meget støj og man kan blive lidt presset. Så man kan f.eks. foreslå, at man lige går ind i rummet ved siden af og kommer lidt i ro, indtil man er klar til at være sammen med sin familie igen. Så hver gang man skal noget, man ikke plejer, er de sociale historier med til at skærpe éns selvbevidsthed. Hvad man tænker og føler i en situation og hvad man kan gøre anderledes. Man får noget viden om sig selv. 

  

Artikler

Vil du se mere:

Vil du se mere…

Dans giver mig bedre selvtillid

Dans giver mig bedre selvtillid

Maria kan mærke en stor forskel i kroppen, efter hun startede til dans. Hun har fået bedre balance i sin krop og den naturlige træthed giver hende ro i hovedet.

Mit handicap giver mig modeudfordringer

Mit handicap giver mig modeudfordringer

Hvis man har et handicap, kan der være forskellige udfordringer, når man skal vælge sit tøj; overfølsomhed overfor materialer, hvor stramt tøjet sidder og hvor nemt det er at få på.

Share This