Af Niels Dahl
Foto: Anne Lund Petersen
Indtalt af: Tobias Erfurt
Hver anden torsdag er jeg frivillig i Blå Kors’ familienetværk, som er et samlingssted for sårbare familier. Jeg mener, man skal hjælpe andre, hvis man kan.
Som frivillig møder jeg op i familienetværket hver anden torsdag mellem kl. 16 og 19. Netværket er for sårbare familier, der har brug for et rart sted at være og et måltid mad. Sidste gang var vi 80 personer. Min opgave er at lytte til, hvad de fremmødte har at fortælle. Det handler om skabe tillid, og derfor er det vigtigt, at man ikke siger det, der bliver fortalt, videre til nogen som helst. Der er total tavshedspligt. Hvis den bliver brudt, kan man ikke længere være frivillig i familienetværket.
Der er leg i kælderen
I kælderen bygger de mindste med lego, tegner og farvelægger deres tegninger, så de bliver rigtig flotte. På den måde får de noget rigtig fint med hjem.
De voksne sidder og snakker med hinanden og med os frivillige. Der kommer rigtig mange børnefamilier. Vi snakker om deres hverdag og deres udfordringer. Mange har svært ved at få pengene til at slå til. Det er rart for dem at have nogen at snakke med.
Derfor er jeg frivillig
Det giver noget særligt at være frivillig, når man kan hjælpe andre med deres ting og sager. Man får det selv godt, når man har hjulpet andre. Man giver faktisk noget til sig selv, når man giver noget til andre.
Jeg hjælper for eksempel også med lidt oprydning undervejs, for når man er mange mennesker samlet, kan det godt blive lidt rodet. Der skal være styr på det, så det er rart at være der for familierne.
Vi stiller tallerkener og bestik frem, så familierne kan nyde et måltid sammen, som det frivillige køkkenpersonale i timevis har tilberedt. Det er gratis for familierne og de frivillige at spise med.
Andagt og fællessang
Før vi spiser, er der andagt og fællessang. Det er en af byens præster, der holder andagten i sit almindelige tøj. Han fortæller også bibelhistorier. Sidste gang var det fortællingen om, at Jesus kunne få en storm på havet til at lægge sig. På den måde bliver familierne opmærksomme på, at der er hjælp og støtte at hente i biblen.
Vi synger også sammen. Det kan både være salmer og kristne børnesange. Så kommer børnene op foran, og så er der fagter til sangene. Det er hyggeligt og giver et smil på læben.
Når familierne er gået, er det tid til den helt store oprydning.
Der skal ryddes op i salen
Bordene skal vaskes af og salen skal støvsuges, så de er klar til næste gang, familierne kommer. Når de ting er klaret, så er salen klar til mere godt samvær næste gang.
Bordene skal på plads igen, så de står, som de skal stå.
Der skal også ryddes op i køkkenet og vaskes op. Jeg tømmer skraldespande og sorterer skaldet, så det kommer i de rigtige spande. Jeg spørger de andre frivillige, hvis der er noget, jeg er i tvivl om.
Vi holder planlægningsmøder
Indimellem bliver der holdt møde, så vi ved, hvordan det går med familienetværket, og om der er noget, der skal laves om på. For eksempel har vi indført en regel om, at man ikke må sidde med sin telefon eller tablet, når vi er sammen som frivillige og med familierne. Så glider samtalen bedre, når skærmene ikke forstyrrer. Familierne kommer netop i netværket, fordi de har brug for samvær og samtaler med andre. Ellers kommer ensomheden væltende.
Prøv selv at være frivillig
Det er altså både rart for familierne, at vi hjælper dem, men det er også rart for mig som frivillig at hjælpe andre. Alle får vi noget godt ud af det. Derfor kan jeg godt anbefale andre med handicap at blive frivillig i en forening eller på anden måde stille sig til rådighed for andre. Glæden ved at hjælpe andre er den største glæde af alle.
