Af Tobias Qwist
Foto: Matias Olsen
Disney og Pixar har hele mit liv været kendt for at lave magiske film, som giver stof til eftertanke.
For eksempel i “Up” fik jeg gåsehud og var ved at sprænges af glæde, da den ældre herre Carl kom flyvende af sted mod sin drømmeø, som han ellers havde givet op på. De viser så fint, at det aldrig er for sent at opnå en drøm. Man behøver bare den rigtige person til at hjælpe – som spejderen Russell. Og så kan jeg heller ikke komme uden om “De Utrolige”, som altid har motiveret mig og gjort mig glad for at være anderledes, og som har vist mig, at selvom man er anderledes, kan man godt leve et godt liv.
Med filmen “Inside Out 2” har Pixar skabt en film, der fik mig til at stoppe op og reflektere over mit liv, og hvordan det har formet mig. I filmen følger vi Riley og hendes venner i det næste skridt i livet som teenagere på godt og ondt. Der kommer nye, komplicerede følelser i spil.
Filmens handling: Velkommen til angst, skam og flovhed
Riley bliver inviteret til en ishockey-træningslejr sammen med sine venner, hvor hun får en krise over, hvad det næste skridt i livet skal være. Hun tvivler på, om hun er god nok, og om hun vil passe ind. Samtidig møder Glæde og de andre følelser nye kollegaer som Angst, Skam og Flovhed i Rileys hoved. Disse nye følelser mener, at de ved, hvad der er bedst for Riley, og de forsøger at ændre på hendes personlighed. Mens Glæde og hendes venner kæmper for at komme tilbage til kontrolcentret, prøver Riley at passe ind på sit mulige nye ishockeyhold.
Med de nye følelser ombord er to’eren af ”Inside Out” endnu mere relaterbar for en mand i midt-slut tyverne som mig. Især Angst satte tankerne i gang, da jeg tidligere i mit liv har været meget bange for ikke at passe ind og være god nok i andres øjne. Den frygt har til tider presset mig ud i situationer, der har været grænseoverskridende, og hvor jeg ikke har kunnet genkende mig selv. Så at netop den følelse dukker op i Rileys hoved i ”Inside Out 2” resonerede i mig.
Specialeffekterne rammer plet
Endnu en gang er specialeffekterne i top med visningen af de forskellige følelser og værdier, som man oplever gennem livet. Især introduktionen til de nye kerneværdier imponerer mig. Musikken er også fantastisk og sætter virkelig tonen, så man lever sig ind i filmen.
En film, der fik mig til at reflektere over min egen rejse
Du tænker måske, hvordan en film om at blive teenager kan sætte gang i tankerne hos en voksen mand som mig? Det kan siges meget simpelt; ligesom mange andre med handicap har jeg været bange for at være anderledes og ikke passe ind. “Inside Out 2” fik mig virkelig til at stoppe og tænke over, hvor svært det kan være at finde sin plads i livet, hvor fantastisk det er, når det lykkes, og hvor vigtigt det er at holde fast i sig selv.
Jeg har med tiden lært at hvile i den person, jeg er, og de værdier, jeg gerne vil fokusere på. Det har været en rejse, hvor jeg har kæmpet med at finde mig selv. Takket være ”Inside Out 2” blev jeg mindet om, hvor langt jeg er nået.
I mine øjne er det endnu et mesterværk, som er relevant for alle, uanset hvilket stadie i livet man er i.
