Holder det stadig: Kirby’s Dreamland

27. 03. 2023

Af Svend Gejl

Nintendo Switch Online-tjenesten er vokset, så man også kan spille GameBoy-spil på den. Derfor har vi genbesøgt Kirby’s Dreamland fra 1992, som er det første Kirby-spil til GameBoy.

Kirby en lille, rund, pink karakter, som kan sluge en masse fjender og spytte dem ud igen. Han kan også suge en masse luft ind for at blive til en ballon, så han kan svæve over de svære forhindringer.

Hvad går det ud på?

Kirby’s Dreamland er et fiktivt land, som ligger på en stjernelignende planet. Kirby skal redde alle fra Kong Dedede, som har stjålet alt mad og alle stjerner, og uden stjerner, kan beboerne ikke høste mad. Kirby må kæmpe sig forbi alle håndlangerne for at skaffe stjernerne og kæmpe sig op til Kong Dedede og besejre ham for at få al maden og stjernerne tilbage.

Spillet er et platformspil, hvor du skal kæmpe dig igennem fem forskellige baner. Du skal klare forhindringer og en masse fjender på din vej for at komme til døren, som fungerer som checkpoint. Når du kommer til slutningen af hver bane, er der en boss, som du skal klare for at komme videre. Du skal fange de ting, bosserne skyder efter dig ved at suge dem ind og spytte dem ud igen.

Undervejs er der en masse traditionelle power ups, som f.eks. Spicy Curry (stærk karry), som giver ild-ånde og Mint Leaf (mint-blad), som giver luft-ånde. Når du har klaret spillet, får du en kode, som gør det ekstra sjovt at spille spillet igen.

Det syntes vi dengang

Dengang var spillet svært og tog lidt tid at gennemføre, da jeg var ung knægt. Jeg spillede det i mange timer på min GameBoy, som jeg havde med overalt. Alt skulle udforskes i alle baner, og jeg kendte ikke til bossernes mønstre, så det tog sin tid.

Grafikken var sød og hyggelig og gav en følelse af nuttethed. Musikken og melodierne var også noget for sig selv, som jeg syntes var unikt.

Det synes vi nu

Kirby’s Dreamland er alt i alt et godt spil, hvis man er til Kirby og har en GameBoy eller en Switch med online-abonnement. Dog savner man lidt, at Kirby kan få flere kræfter fra sine fjender, som man kan fra Kirbys Dreamland 3 (SNES 1997). Her kan han suge fjender til sig og få deres kræfter for så at bruge dem imod dem selv.

Men nu er det jo det første spil i serien med Kirby, og det holder stadig. Spillet føles ikke så svært længere, så det kan klares rimelig hurtigt. Så jeg ville ønske, der var en bane eller to mere i spillet.

Svend Gejl

Som redaktionens retrogamer elsker Svend alt med store pixels. Han samler på spil og figurer og elsker at hygge med vennerne online.

Vil du se mere…

Ind i Inside

Ind i Inside

Det danske spil Inside fylder 10 år. Men hvordan lykkedes det et lille, dansk spilstudie at lave en international succes? Følg med, når vi bevæger os ind i Inside!

Top 5: Største spil på vej i 2026

Top 5: Største spil på vej i 2026

Casper Frisk og Tobias Qwist har udvalgt de fem spil, de glæder sig allermest til i 2026. Men det er svært at vælge, for det ser ud til at blive et fantastisk spil-år!

Top 5: Dyr i spil

Top 5: Dyr i spil

Dyr er lige så vigtige som andre karakterer i spil. Derfor har vi dedikeret en top 5-liste til vores yndlingsdyr – de barske, de bidske, og de helt igennem bedårende dyr!