Af Maria Quitzau og Louise Larsen, foto af Freja Armstrong og Charlotte Worsae
I denne udgave af Glad Brevkassse, svarer Louise og Maria på dilemmaer fra frustrerede læsere, der har brug for råd. Hvis du også har et dilemma på hjerte, skal du endelig sende det vores vej, så vil vi give dig vores bedste råd med videre. Send en mail til lotte.hs@tv-glad.dk
God læsning
Kære Glad Brevkasse. Jeg har svært ved, når nogen kommer for tæt på mig. Så kan jeg få det skidt fysisk og bliver utryg. Men jeg vil heller ikke gøre folk kede af det, eller undgå at de taler til mig igen. Så hvordan siger jeg på en god måde, at folk ikke skal komme for tæt på mig fysisk?
Maria: Det der kender jeg godt, jeg har selv prøvet det. Hvis jeg kender personen og ved, at de vil mig det bedste, så kan jeg godt sige: ”Det du gør, det er jeg ikke så glad for. Vil du holde lidt afstand?” Men når det er fremmede, så trækker jeg mig og går min vej. Sætter mig et andet sted i lokalet. Hvis det sker igen, så understreger jeg, at jeg faktisk mener det. Nogle gange er der nogen, der klapper mig på hovedet, og det kan jeg slet ikke lide. Så siger jeg: ”Undskyld, men du får mig til at føle som en hund eller et barn”. Så det gælder om at være tydelig.
Louise: Jeg er heller ikke selv til så meget fysisk kontakt, så jeg siger det klart, når jeg møder folk. At jeg ikke er så glad for kram, eller at det skal være et kort kram. Jeg har OCD, og det har givet mig en indre ro, at jeg ved, hvorfor jeg har det sådan.
De fleste af mine venner ved, at jeg har det sådan, og det er ikke for at være ond. At sige sin ærlige mening er ikke tarveligt, men man kan sige det stille og roligt, at jeg har det lidt anstrengt med at kramme og være fysisk. Og det kommer også an på dagen, om man har en god eller dårlig periode, og det skal man bare fortælle folk. Så forstår de det som regel. Så bare lyt til dig selv.
Kære Glad Brevkasse, hjælp! Min nabo på bostedet larmer til meget sent om aftenen. Jeg har prøvet at bede ham om at skrue ned, men han ignorerer mig. Hvad skal jeg gøre?
Maria: Sådan er der mange på mit bosted, der har det. Og det bedste du kan gøre er at ringe til nattevagten på bostedet med det samme eller tale med din pædagog om det dagen efter. Hvis man har mod på det, kan man også konfrontere personen selv og forklare: ”Du gør mig ked af det, for jeg har mine soverutiner, så vil du ikke skrue ned”. Nogle mennesker har brug for klare rammer, og det er helt okay. Men det er klart svært, når nogen blæser på reglerne, det forstår jeg godt. Man kan også tage høretelefoner på, hvis larmen bliver for meget.
Louise: Jeg har selv prøvet at have en larmende nabo. Som faktisk hørte musik hele døgnet rundt. Jeg har talt med personen selv, og det var svært for personalet at gøre noget. Men til sidst valgte de at rykke personen et andet sted hen på bostedet, hvor det ikke genererer resten af beboerne så meget. Så bliv ved med at tal med personalet om det, for det er deres ansvar. Du kan eventuelt også slå dig sammen med andre på bostedet, der også oplever larmen, så I er flere om at klage.
