Af Maria Lytzen
Foto: Freja Armstrong
Til Copenhagen Pride 2023 var jeg til et meget interessant oplæg om at have autisme og samtidig ligge på LGBT+-spektret. Det var Eva Goldfinger og Julia Skov fra LGBT+ Danmark, der stod for oplægget, og dem har jeg taget en snak med.
Solen skinnede over Regnbuepladsen, da jeg fulgtes med Eva og Julia hen til LGBT+ Danmarks’ kontor i Indre København.
Eva er psykologfaglig konsulent og tager ud til psykiatrien eller til kommunale behandlingstilbud, hvor der arbejder psykologer, og fortæller dem om, hvordan man har en god praksis med LGBT+-personer. Julia arbejder som pædagogisk konsulent, hvor hun, ligesom Eva, er ude at rådgive fagpersoner, som arbejder med børn og unge.
Sammen holdt de et oplæg til Copenhagen Pride om det overlap, der er mellem autisme og LGBT+-personer. De nyeste tal fra et stort internationalt studie viser nemlig, at 15% af personer med autisme definerer sig selv som transkønnede eller nonbinære. Det svarer til 15 ud af 100 personer, som ligger på autismespektret.
| FAKTA En nonbinær person defineres som en, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. En transkønnet person er en, der ikke identificerer sig med det køn, personen fik tildelt ved fødslen. LGBT+ står for lesbian, gay, bisexual, transgender, og ”+” signalerer flere grupper som for eksempel interkønnede, nonbinære og queer-personer. |
Fra venstre: Julia Skov og Eva Goldfinger fra LGBT+ Danmark.
Hvad fortæller de her tal jer om personer med særlige behov?
– Man kan sige, at det fortæller noget om, at der er et større overlap, end vi troede. Altså der er flere personer, som både er på autismespektret og er en del af LGBT+ spektret, end vi lige gik og troede, siger Eva.
Med overlap mener Eva, at man både har autisme og er LGBT+-person. Det ene udelukker ikke det andet. Og det overlap har både Julia og Eva stødt på flere gange i forbindelse med deres arbejde.
– Jeg kunne se, da jeg var behandler og underviser i udskolingen, at der var rigtig mange unge, der var på autismespekteret, som også var på LGBT+-spekteret. Især i forhold til det med køn, siger Julia.
Eva havde samme oplevelse fra sin psykologfaglige verden. Begge mødte de flere fagpersoner, der sagde ‘Gud, vi har en, der er transkønnet, som også ligger på autismespektret, hvad går det ud på? Og hvad betyder det egentlig?”
De begyndte derfor at dykke mere ned i dette sammenfald, og det er netop det, de holdt et oplæg om til Copenhagen Pride 2023.
Hvad handlede jeres oplæg om?
– Vores oplæg handlede om, hvilke teorier der er lige nu i forhold til at forklare, hvordan det kan være, at der er flere med autisme, der er LGBT+ personer, og særligt der er transkønnede eller nonbinære. Og så handlede det endnu mere om, hvordan vi kan skabe trygge rammer, hvor det er trygt både at have autisme og være LGBT+-person, siger Eva.
En af teorierne, der kan forklare, hvorfor flere på autismespektret er transkønnede eller nonbinære er, at når man har autisme, er man mindre styret af sociale normer, og det gør, at man ofte vil være mindre styret af normerne for, hvordan man er en ”rigtig” dreng eller pige, fortæller Eva og uddyber:
– En større andel af personer med autisme vil være mere frie og derfor udvikle sig til en person, der ikke nødvendigvis passer ind i boksen.
Kan I komme med nogle konkrete eksempler på, hvorfor det er vigtigt at holde det her oplæg?
– Der skal være en større forståelse fra de personer, som møder transpersoner, der også har særlige behov. Der skal være en større forståelse, i forhold til hvordan man skaber gode relationer, og hvordan man møder hinanden. Vi vil også gerne fortælle om, hvorfor der er det her overlap mellem de to grupper, fordi som mennesker vil vi gerne finde ‘svaret’, men det er ikke nødvendigvis det vigtigste. For det vigtigste er, hvordan vi gør det trygt for de personer, der ligger i det her overlap, siger Julia.
Hvorfor er det vigtigt for jer at have fokus på personer med særlige behov i LGBT+ Danmark?
– Det kommer blandt andet af, at det kommer mit hjerte nært, fordi jeg fagligt har mødt unge, der har særlige behov, og som også er LGBT+-personer. Jeg oplevede, at de ofte blev mødt på en uhensigtsmæssig måde, hvor de oplevede en større stigmatisering. Det betød meget for at mig at kunne være med til at skabe en ændring og kunne klæde mine kollegaer på, så de kunne møde de her unge på en mere hensigtsmæssig måde, siger Julia.
Det at blive mødt på en uhensigtsmæssig måde som LGBT+-person med særlige behov kan være, hvis andre ikke kalder én de pronominer, man bruger om sig selv. Hvis man for eksempel ønsker at blive omtalt de/dem og i stedet bliver kaldt hun/hende.
Det er gennem de seneste år, at man i LGBT+-miljøet er blevet mere opmærksom på mennesker med særlige behov, fortæller Eva og Julia. Som LGBT+-person er man en minoritet, og når man er et menneske med særlige behov, er man også en minoritet, uddyber de, mens Eva tilføjer:
– Så der er også noget med, at som minoriteter skal vi stå sammen. Så kan vi kigge på, hvordan vi generelt kan skabe et samfund, som faktisk er mere inkluderende overfor alle, som er anderledes end gennemsnittet.
Hvilke anbefalinger har I til familie og venner til en LGBT+-person med særlige behov?
– “Parkér din egen holdning, vær opmærksom på, hvad du selv kommer med og mød personen med anerkendelse og respekt. Støt dem, som de er. Det er det vigtigste, man kan gøre. Man skal opleve, at det er trygt at være sig selv, siger Julia.
Hvis man sidder som LGBT+-person med særlige behov, anbefaler Julia og Eva, at man altid kan svinge vejen forbi LGBT+ Danmark til en snak. Hos dem kan man både få rådgivning og blive en del af forskellige fællesskaber.
