Af Tom David Johansen
Foto: Freja Armstrong
Jeg blev født i det år, hvor kunstig intelligens, AI, blev portrætteret som et monster i Terminator. Da jeg blev lidt ældre, begyndte AI for alvor at fascinere mig, fordi teknologien kunne langt mere end bare at jage uskyldige ofre, hvis afkom viser sig at blive en rebelsk leder. Men for at forstå min holdning til AI og ikke bare min fascination må vi tage et lille skridt tilbage i tiden. Helt tilbage til 1896, hvor de første biler kom til Danmark.
Dengang blev denne nye maskine mødt med både nysgerrighed og frygt. De danske veje var pludselig hjem for en larmende, rullende nyskabelse, der væltede alt, hvad man før havde forstået om transport. Alligevel, med tiden og med indførelsen af færdselsloven, blev bilen en integreret del af hverdagen og et redskab, der kunne bringe én fra A til B på en brøkdel af den tid, en hestevogn krævede.
Hvorfor denne lille tidsrejse? Fordi jeg på mange måder mener, at vi i 2025 står overfor en lignende omvæltning. Danmark satser målrettet på AI-udvikling blandt andet med Gefion, Danmarks nye AI-supercomputer. Og jeg oplever, at denne teknologi godt kan skræmme, ligesom bilens opfindelse gjorde dengang.
Men da jeg så filmen M3GAN, som handler om en fejlprogrammeret AI, der går amok, gik det op for mig; I næsten alle film, hvor AI er skurken, skyldes det oftest menneskelige fejl. Det er altså ikke teknologien i sig selv, der er problemet, men den menneskelige indflydelse og manglende forståelse for, hvad man egentlig vil med AI.
Da OpenAI blev en ting, dukkede der pludselig en modifikation op i mit yndlingsspil, Skyrim, hvor ChatGPT kunne spille med. Jeg prøvede det ved at blive en af ChatGPT’s brugere, men jeg fandt ikke helt ud af, hvordan man fik det til at fungere. For ikke at tabe ansigt (måske mest over for mig selv), begyndte jeg bare at skrive til AI’en, og dér opdagede jeg noget. ChatGPT kunne hjælpe mig med at videreudvikle min fantasi på måder, jeg aldrig havde forestillet mig muligt.
Jeg er derfor overbevist om, at hvis vi laver en form for ‘AI-færdselslov’, det vil sige nogle simple og klare regler for, hvordan man begår sig med kunstig intelligens, så kan vi bruge den trygt og effektivt, som vi bruger bilen i dag.
Derfor har jeg i samarbejde med AI lavet følgende bud på færdselsregler for AI i Danmark:
Kørekort til AI
Du skal ikke køre med AI, hvis du ikke ved, hvor bremsen sidder. Læs op, forstå, og lær forskellen på fakta og fup. Et lille AI-kørekort kunne faktisk være en idé.
Skilte og signaler
Du har ret til at vide, hvornår du taler med en maskine, og hvad den laver med dine data. AI skal ikke snige sig ind bag kulissen.
Højre vigepligt
Når AI møder mennesker, skal mennesket vinde. Den må aldrig overrule vores valg, følelser eller værdighed. Punktum.
Promillegrænse for bias
AI må ikke være påvirket af skæve data eller gamle fordomme. Bias skal opdages og fjernes, ellers kører vi galt.
Fartgrænser og ansvar
Jo hurtigere og smartere AI bliver, jo mere ansvar skal vi tage. Der skal være et nødstop. Ingen vil sidde i en bil uden bremsepedal.
Vejsyn og opdatering
Gammel kode og usikre algoritmer er som rustne bremser. Tjek systemerne, opdatér ofte og vær gennemsigtig.
Cykelstier for kreativitet
AI må gerne hjælpe os med at være kreative, men den skal ikke tage over. Vi skal have styringen, og den må gerne puffe lidt bagi.
Lær alt, hvad du kan om AI, før du bruger den. For i stedet for at risikere at ødelægge vores verden med AI, kan vi bygge nye, virtuelle verdener. Verdener, som mennesket endnu ikke har set.
Vi mennesker har fantasi, det AI har ikke. Men med AI som pensel og lærred, kan menneskets fantasiverden blive (kunstigt) virkeligt.
Tom og AI takker af.
Artiklen er indtalt af Victoria Stampe.
