En gamers menu 

30. 01. 2023

Tekst: Magnus Schultz Pedersen, i samtale med Tobias Qwist 

Foto: Andrei Th. Petersen

For mange gamere er det vigtigt, at have noget at spise og drikke mens man spiller – også for Tobias Qwist fra Ringsted. 

Når han spiller, består menuen mest af sour cream-chips og cola, men nogle gange bliver hans mad inspireret af det spil, han spiller, eller omvendt.  

Her er Tobias’ anbefalinger til hvilke videospil og madretter, du kan kombinere. 

Amerikansk til NBA og NFL 

Tobias bor på et bosted, hvor de kender menuen for hele ugen. Når han så f.eks. ser, at onsdagens menu er burger og pommes-fritter, så beslutter han sig for at spille et amerikansk sportsspil. NBA (amerikansk basketball) og NFL (amerikansk fodbold) er to af hans yndlings. 

“Når jeg skal have amerikansk mad, kommer jeg tit i amerikansk stemning hele aftenen, og så skal der spilles NBA eller NFL” siger han. 

“Madden NFL, som er det amerikanske svar på FIFA-spillene, synes jeg går bedst til spareribs, mens basketball-spillet NBA2K går godt til burgere og pommes-fritter.” 

Japansk til Naruto

“Jeg er vild med Naruto, som er hovedkarakteren i Naruto Shippuden, og jeg vil så gerne være som ham. Hvem vil ikke gerne være en ninja med alle de kræfter, Naruto har, og være helt i sin egen by?” 

At blive ninja her i Ringsted er måske ikke helt så nemt, men til gengæld kan man spise det samme som en ninja. Naruto elsker den japanske nudelsuppe “ramen”, og derfor spiser Tobias også nudler, når han spiller de spil. 

Ramen smager bedst når de er lavet fra bunden – ligesom her på billedet, hvor han spiser ramen lavet af vores køkkenchef på Glad i Ringsted – men det er ikke altid, han har overskud til at lave det selv, så derfor kan han også nøjes med kopnudler fra supermarkedet. 

“Det er nemt, at lave, det smager godt, det er billigt, og det vil helt klart hjælpe dig med at komme i Naruto-stemning. Samtidig spiser han det også selv nogle gange, så hvis Naruto kan, kan vi også.” 

Naruto-figur

Jellybeans til Harry Potter 

I Harry Potter-universet har de noget, der hedder multismagsbønner, som er alle troldmændenes favoritslik. 

“Det er et troldmandsslik med forskellige smage, så man kan være både heldig og uheldig.”  

Når Tobias spiller Harry Potter, får han lyst til troldmandsslik, og her er jellybeans det nemmeste at få fat i – og samtidig også det tætteste, man kommer på multismagsbønner. 

“Når jeg spiser dem, føler jeg mig som en af troldmændene i spillet.” 

Italiensk til Mario Kart 

Tobias elsker Nintendo-spillet Mario Kart 8, og når man spiller det i lang tid, kan man godt blive sulten. 

“Mario er en italiensk karakter, så jeg kører med ham hele dagen, kan jeg godt få lyst til italiensk, såsom tortellini-pasta” siger han. 

“Jeg har et lille italiensk sted tæt på, hvor jeg bor, så når jeg har lyst til italiensk bestiller jeg pasta eller pizza derfra, som jeg spiser i pauserne.” 

Tit, når han har spillet Mario Kart hele dagen, kan han også få lyst til at forkæle sig selv med en italiensk dessert, ovenpå pizzaen, hvor hans personlige favorit er tiramisu.  

“Det er måske en dyr løsning, men det er pengene værd og Mario fortjener det” siger han, og tilføjer, at man selvfølgelig også kan købe frosne pizzaer eller lave en pastaret selv.  

Tobias og Super Mario elsker pasta!

Den rette stemning 

Generelt når han spiller, er stemningen meget vigtig for ham, og mad kan virkelig hjælpe ham med at komme i den rigtige stemning. Så derfor tænker han tit på parringen af spil og mad. 

Følg os:

Vil du se mere:

Vil du se mere…

Top 5: Snelandskaber i spil

Top 5: Snelandskaber i spil

Den danske vinter kan være grå og våd, men gode snebaner gør årstiden lidt mere vinterlig! På med vanter og hue, for nu bliver det en kold omgang …

Årets spil 2024

Årets spil 2024

Zelda og zombierne vendte tilbage, og Palworld gav Pokémon konkurrence. 2024 var et år fuld af gode udgivelser – men hvilke var de bedste?

Anmeldelse: Super Mario Party Jamboree

Anmeldelse: Super Mario Party Jamboree

Mario blæser låget af brætspilsæsken med sin største fest hidtil. Spillet byder på et væld af modes og mini games, men er sjovest, hvis man er flere.