En blind stemme, er også en stemme

27. 10. 2022

Af Dennis Madsere
Foto af Matias Olsen

Vi er midt i en valgkamp, og hele landet er dækket med valgplakater, men jeg kan ikke se dem – fordi jeg er blind.  

Selv om jeg ikke kan se dem, kan jeg høre dem. Derfor er der nu i valgkampsperioden mindre musik og flere politikerstemmer i mine høretelefoner. 

Jeg har altid godt kunnet lide at følge med i politik, fordi jeg synes, at det er sjovt og interessant.
Og det er ekstra spændende lige inden et folketingsvalg.

Jeg lytter til mit TV, når de viser nyhederne.

Jeg har radioen tændt på P3, som er min faste station.

Jeg hører politik ved at min mobil læser artikler og opslag fra nettet højt.

Jeg bliver klogere på politikere og deres holdninger om de temaer, der er vigtige for mig.

Velfærd, miljø og transport

Politikere og partiers forhold til handicappede og vores særlige problematik; f.eks. koster hjælpemidler rigtig meget og det har jeg ikke råd til, men det er det, der skal til for at jeg kan leve mit liv.

Ansøgninger om et hjælpemiddel skal igennem kommunen og det tager en krig før de har besluttet sig for om jeg får det bevilliget.

Miljø: Det er vigtigt, at vi ikke sviner og forurener vores miljø, for det er os selv, der skal leve i skidtet.

Velfærd: I Danmark kan jeg komme på sygehuset, gå til læge uden at jeg skal betale for det, da jeg gør det igennem skatten. Når der bliver givet skattelettelser, falder velfærden.

Udvikling af offentlig trafik: Da jeg ikke bare kan sætte mig ind i en bil og køre når det passer mig. I stedet er jeg afhængig af bus og tog.

Tre personer i stemmeboksen

Jeg ved altid, hvad eller hvem jeg vil stemme på, når jeg skal til stemmeurnen. Men det er ikke kun valgplakater, jeg ikke kan læse, det er også stemmesedlen!

Når andre skal i boksen og sætte deres kryds, er det nemt nok, men når jeg skal derind skal jeg have to valgtilforordnede med ind, den ene af dem sætter krydset, hvor jeg siger han/hun skal gøre det.

Den anden er med i boksen for at holde øje med, at der ikke bliver snydt med stemmesedlen. 

Med en kold øl og resultater

Når stemmesedlen er udfyldt, skal den ned til alle de andre i valgurnen, og så er jeg den der er smuttet.

Jeg skal nemlig hjem og følge med i, hvordan alle stemmerne fordeler sig, og finde ud af hvem der har vundet valget.

Nogle af mine venner og veninder synes, det er kedeligt at sidde og se valgdækning, men sådan har jeg det ikke.

Jeg kan godt lide at sidde i min sofa med en kold øl eller to og følge med i dækningen af valget.

Nu er det stemme tid igen

Så kom ud og brug din stemme, hvis du har ret til at stemme, fordi det er den eneste måde du er med til at ændre samfundet på.

Uanset om du har et handicap eller ej, så synes jeg at du skal stemme på det parti eller den person, du synes passer på DIG.

Du kan også læse med her, hvad handicaporganisationerne har af gode valgtips:

Artikler

Følg os:

Vil du se mere:

Vil du se mere…

Fra kørestol til vandrestøvler

Fra kørestol til vandrestøvler

Victoria var engang afhængig af en kørestol, men i dag vandrer hun otte km om ugen! Læs hendes utrolige fortælling om viljestyrke, mod og medicin lige her.