Anmeldelse: Valdes Jul – Vintermiraklet

Af Tobias Qwist

Foto af Blå Berglind

Når det gælder mit forhold til tv-julekalendere, har det altid været en af de vigtigste ting, som jeg kun ser én gang om året. Da jeg var mindre, var det med at blive opslugt og leve sig ind i et nyt eventyr hvert år noget helt særligt. Jeg har tre punkter, som skal være opfyldt, før det er en god julekalender.

For det første må der gerne være noget magisk over historien, som jeg kan slippe væk i, gerne med noget uventet og en historie, som giver noget at tænke over. For det andet er det karakterer, som jeg kan relatere til, og som man hygger sig med at følge – selv i de små hverdagsagtige ting. Og selvfølgelig ikke mindst: julestemning.

Så ja, tv-julekalendere går jeg meget op i, og derfor har jeg besluttet at lave en anmeldelse af TV 2’s nyeste julekalender: Valdes Jul | Vintermiraklet. Så her er mine tanker.

En spændende historie, som starter langsomt

Når det gælder historien i Valdes Jul – Vintermiraklet, er man tilbage hos Valde og hans familie på gården, hvor der er sket nye ting. Tala er flyttet ind og prøver at være en del af familien. Valdes far, Morten, er begyndt at tage over på gården, og Valdes mors søster, Karoline, er blevet en del af familien.

Så alt ser ud til at ånde fred og ro på den lille gård – og i skoven omkring den, hvor Valde er ved at lære om sine nye kræfter, og hvordan han bedre kan kommunikere med skoven.

Men der sker mærkelige ting i skoven. Der er en jæger, som jager vores kære elver-nisse, Rang, og de andre magiske væsner, som har forvildet sig ind i den menneskelige del af skoven. Men hvorfor gør han det? Hvad er han ude efter? Svaret er tættere på, end man tror, igennem vores helts klassekammerat, Celine, som er vendt hjem fra at have været ude at rejse sammen med hendes far, som er opdagelsesrejsende og på jagt efter et ældgammelt sagn om en tåre, som kan opfylde ønsker.

Det bliver starten på et vildt kapløb, hvor vores helte bliver testet mere end nogensinde før og lærer mere om sig selv. Lyder det spændende? Det er det også. Men jeg synes, historien er meget langsom til at starte op. Jeg sad desværre efter flere episoder i starten med en fornemmelse af: ”altså skete der overhovedet som var vigtigt for plottet?” Men ca. halvvejs inde i julekalenderen, begyndte jeg at blive grebet af historien.

---

Et glædeligt gensyn med de fleste karakterer

Når det gælder karaktererne, var det første, jeg lagde mærke til, at Valdes mor og lillesøster ikke bliver spillet af de samme skuespillere som før. De bliver spillet af henholdsvis Lia Ballestero Slagelse som søster Rita og Amalie Dollerup som Valdes mor. Det skulle jeg lige vænne mig til – især da Rita bliver spurgt, om nissen har været på spil. Det føltes mærkeligt for mig – men de vokser på mig, jo længere jeg kom hen i historien.

Ellers var det dejligt at se de andre karakterer igen. Morfar, som kæmper med at give slip på gården og lade være med at blande sig i sin svigersøns idéer om griseproduktion. Eller Anker, som prøver at skabe julestemning på sin egen måde – men mere om ham senere.

Den helt store stjerne i mine øjne er Tala. Som sagt før kæmper hun med at finde sin plads i menneskeverdenen og begynder at kunne lide det så meget, at hun kæmper med, hvem hun egentlig er. Det kan jeg relatere til – det med at prøve at finde sin plads.

Jeg vil have mere julestemning

Når det gælder julestemning, kunne der godt være brugt mere. Det, jeg var mest trist over, var måden, de har brugt nissen Rang på, som forsvinder allerede i første episode. Jeg ved godt hvorfor de gør det – for at vise hvor farlig jægeren er – men det gør noget ved julestemningen for mig, fordi han er den eneste nisse i julekalenderen.

Det berømte julemarked vil jeg også gerne se mere af. Der er lyspunkter i Anker, som prøver at lave den perfekte pebernød til at sælge i sin bod. Selvom jeg ikke kun kan tænke mig at smage en pebernød, som smager af marcipan og røget laks – hvad tænker du på, dreng? Så skulle det måske være den med flæskesteg, hvis jeg skulle prøve én.

Det var også hyggeligt at se Valdes mor, Malou, prøve at få Karoline i julestemning. Men desværre, som mange andre nye julekalendere, er det mere eventyret end julestemningen, som er i førersædet.

Alt i alt er det dog en fin julekalender med en spændende historie, når den først kommer i gang – hvor julestemningen godt kunne fylde lidt mere efter min smag.

Jeg vil give den 4 ud af 5 stjerner.

Anmeldelsen er skrevet ud fra de første 15 episoder af Valdes Jul – Vintermiraklet.