Af Julie Holm, Dan Jørgensen og Maria Lytzen
Foto: Jonas Koch
Indtalt af Maria Lytzen
Folketinget er officielt åbnet efter en lang sommerferie.
Tre TV Glad-reportere deler, hvad de håber, at regeringen vil gøre for mennesker med handicap som noget af det første.
Julie Holm: Gør hjælpen mere fleksibel
Kære regering
Jeg håber, I vil sørge for, at hjælpen til alle handicappede i hverdagen bliver mere fleksibel. Fleksibilitet betyder nemlig mere frihed.
Jeg får hjemmehjælp hver tredje uge. Jeg får hjælp til at tømme min skraldespand, få skiftet mit sengetøj og gjort rent. Det gør jeg, fordi jeg grundet mit fysiske handicap ikke selv kan gøre det. Det er ikke altid muligt at flytte sin hjælp til en anden dag, hvis man pludselig skal noget uventet. Og reglerne er på nuværende tidspunkt sådan, at man skal være hjemme for at få sin hjælp. Der var for eksempel en gang, hvor jeg fik mulighed for at møde Rasmus Seebach, hvilket jeg vildt gerne ville. Den mulighed kom nok ikke igen, men da jeg ikke kunne rykke min hjælp, måtte jeg desværre aflyse den. Og så kan jeg risikere at skulle vente tre uger, før kan jeg få hjælpen igen.
Jeg har været ret heldig med at kunne flytte hjælpen, men der er også gange, hvor det ikke har været muligt at rykke den. Jeg er heldig at have nogle forældre, der til nød kan hjælpe mig med nogle praktiske gøremål, men den mulighed har alle ikke.
Hjælpen kan være fuldstændig uundværlig, men behovet for at have planer og deltage i ting, når man har et handicap, er også vigtig for livskvaliteten. Så når hjælpen ikke er mere fleksibel kan man som menneske med handicap ofte stå i et svært dilemma: Skal jeg få hjælp eller deltage til festen?
Jeg har for eksempel en kollega, der engang skulle vælge mellem, om han kunne få et bad eller tage til fest. Han valgte festen og måtte aflyse badet, men det ville da have været rart for ham at få et bad før festen.
Det er vigtigt at sige, at det ikke kun er tant og fjas, der gør, at man må aflyse sin hjælp. Hvis man har mere nødvendige aftaler som for eksempel akutte tider hos lægen eller tandlægen, så må man også aflyse sin hjælp. Hvis jeg aflyser, får jeg ikke tømt min skraldespand, skiftet sengetøj og gjort rent. Og så kan jeg risikere, at der går tre uger igen, før hjælpen kommer.
Forestil dig en skraldespand, der har stået i seks uger uden at blive tømt. Det er ikke en rar lugt.
Jeg er taknemmelig for den hjælp, jeg får. Men jeg ville ønske, at jeg selv kunne klare opgaven. For sagen er den, at hvis der ikke kom nogen, ville det være decideret sundhedsskadeligt for mig at være i mit hjem.
Det er på nuværende tidspunkt ikke en ret, at man kan få rykket sin hjælp. Men uden at lyde utaknemmelig ville jeg ønske, at det var ens ret. Eller at man kunne
fjerne kravet om at skulle være hjemme, når man får jeg hjælp. På den måde kan jeg på trods af mit handicap også få lov til at være spontan engang i mellem. Det samme ønsker jeg for alle andre, der har et handicap.
For mere fleksibilitet giver mere frihed.
Dan Jørgensen: Forbedr tilgængeligheden i bybilledet
Kære regering
Jeg hedder Dan Jørgensen, og jeg arbejder på TV Glad som journalist. Jeg har nogle kollegaer, som har fysiske udfordringer i det offentlige rum på grund af deres handicap.
Det handler om kørestolsbrugere, kolleger, som har brug for en rollator og svagtseende. Jeg har i lang tid undret mig over, hvad de gør, når de skal bruge en elevator ved for eksempel metro- og togstationerne, og elevatoren ikke virker. Jeg oplever, at det desværre ofte er tilfældet. Det må være frustrerende, at man så må aflyse det, man skulle, eller skal stresse over at finde alternative måder at komme frem på. Derfor håber jeg, at I vil være endnu mere opmærksomme på, at de skal fungere på landsplan.
Derudover håber jeg, at I vil fokusere på at forbedre adgangsforholdene, når det kommer til offentlige toiletter, sikre mere kørestolsvenlig transport og gøre det obligatorisk at have ramper ved alle offentlige bygninger. Det er vigtigt at føle sig inkluderet alle steder, og derfor er tilgængeligheden nødt til at være i orden.
De automatiske ramper i busserne har gjort en kæmpe forskel for mine kolleger, der sidder i kørestol eller bruge rollator. Meget mere af det, tak.
På forhånd tak.
Maria Lytzen: Flere ledsagertimer, tak
Kære regering
Mennesker med fysisk eller kognitivt handicap kan få bevilget en ledsager, hvis de har problemer med at færdes alene. Ledsagerens rolle er at give personen med handicap oplevelser uden for hjemmet. Det kan være at tage i biografen, gå i teateret eller købe et par nye sko. Ordningen er god, fordi den sørger for, at mennesker med særlige behov, der måske har et lille netværk, kan få lov til at komme ud, opleve nye ting og ikke mindst være social.
Der er bare det lille problem, at man på nuværende tidspunkt kun har ret til 15 timers ledsagelse om måneden. Det kan lyde rimeligt, hvis man tænker på, at mange andre mennesker måske heller ikke har et tætpakket program alle weekender hver måned. Men hvis nu personen med en ledsager ønsker at tage en uges ferie med en ledsager, så skal vedkommende i gang med at spare timer op. Det svarer til, at han eller hun skal undvære sin ledsager i næsten et halvt år. Et halvt år uden kulturelle, sociale eller praktiske aktiviteter med ledsageren. Det, synes jeg, er et problem.
Det er vigtigt for mig at komme ud og få nye oplevelser, og jeg er heldig, fordi mine forældre ofte tager mig med til mange ting. Jeg har for nylig været til en talk med Trine Dyrholm og Thomas Korsgaard. Jeg er jævnligt ud at spise med mine forældre. Og så var jeg i Italien i påsken.
Men det er desværre ikke alle, der har en tryg relation, som sørger for, at de kommer ud og får nye, kulturelle oplevelser eller socialt samvær. Og måske slet ikke i udlandet.
Derfor er mit største ønske til jer, at I øger antallet af ledsagertimer, man som minimum har ret til. På den måde kan I gøre det mere realistisk for mennesker med handicap at opleve udlandet uden at gå på kompromis med oplevelserne i Danmark.
God arbejdslyst fra alle os.
