Frederik Strand er museumsleder ved Politimuseet i København og han kender alle de største kriminalsager i Danmark i detaljer. I den her her episode af “Fascineret af forbrydelse” er det Frederik Strand, der har valgt en sag, som han er fascineret af. Det er sagen, hvor fire politifolk blev skudt og dræbt under en biljagt den 18. september 1965 af Palle Sørensen. Drabene skete i forbindelse med, at Palle Sørensen blev stoppet af patruljevogne på vej hjem fra en indbrudsturné med sin kammerat Norman Lee Bune. Politidrabene sendte chokbølger gennem det danske samfund og det stadig eneste gang, der er blevet dræbt fire politibetjente nærmest samtidig i Danmark. Frederik Strand fortæller i podcasten her om sagen – og om dengang, Frederik selv talte i telefon med Palle Sørensen, inde hans død i 2018.
Om podcasten “Fascineret af forbrydelse”
True Crime har for længst erobret danskernes hjerter – og Matias Olsen fra Radio Glad er ingen undtagelse. Han er dybt draget af mysterier, mordgåder og menneskelige motiver. I podcastserien “Fascineret af forbrydelse” går han tæt på nogle af landets mest markante stemmer inden for kriminaljournalistik. Hvad driver dem? Hvor kommer fascinationen fra? Og hvilke sager har sat sig dybest?



