Af Freja Armstrong

Indtalt: Rasmus Nielsen

Gaderne var fyldt med glimmer, glitter og glade mennesker, da paraden udfoldede sig lørdag den 15. august 2026. En hyldest til alle diversiteter inden for LGBTQAI+.  

I år var det Copenhagen Pride 30-års jubilæum. I den anledning blev der bagt et hav af forskellige regnbuefarvede kager, de kunne indtages på Rådhuspladsen. Også der blev flere events gradvist startet op ugen op til den cirka 4 kilometer lange parade, der blev skudt i gang.

Fejringen i København fandt sted få uger efter terrorangrebet ved et pride-arrangement i Berlin den 25 juli. 

Mere end hver femte har homofobiske holdninger 
Regnbuefarverne har for 30 år i træk dekoreret de københavnske gader. Det samme gjorde sig gældende i år, hvor der var knald på farver og udsmykningen. Selv servicehunden skulle ikke føle sig udenfor. 

Men det faverige flag og dets budskab er ikke for alle. En undersøgelse fra Statens Serums Institut fra 2025 viste, at mere end hver femte dansker har homofobiske holdninger. 

I undersøgelsen fandt man ud af, at de mere end hver femte mellem 15 og 89 år mente, at sex mellem to af det samme køn er moralsk uacceptabelt. 

Furries går parade
De pelsede dyr, der dukkede op til Paraden, kaldes furries.

Furries skaber deres egne karakterer, såkaldte fursonaer. Nogle furries køber eller laver deres egne dyredragter, som de kan tage på, når de mødes med andre.

Inde bag de bløde kostumer føler nogle, at de kan være mere sig selv. At de bedre kan være mennesker sammen ved netop ikke at være mennesker.

Det skriver journalist Line Sand i en artikel på Zetland, hvor hun fulgte nogle furries. 

“Strawberry room for all”
Fantasien havde ingen grænser, da det kom til vilde, faverige kostumer. Det gjorde sig også gældende for hotelkoncernen Strawberry, som er hovedsponsor for Copenhagen Pride. 

De bakkede op om mangfoldigheden i en åben lastbil pyntet op i lyserødt til anledningen. 

Historien bag Priden
Selve Priden som koncept er 56 år gammelt og har sin oprindelse i New York. Det har rødder tilbage til Stonewall-optøjerne i 1969, hvor der var en voldsom politiransagning på homobaren  “The Stonewall Inn”.

I 1970 startede den første officielle parade i New York City, Los Angeles og Chicago. 

Det gik fra at være en fra folkelig protest til kæmpe offenlig fejring af millioner af folk verden over.

“Fuck CKI”
Udover det festlige Copenhagen Pride, var der også Nørrebro Pride. Det er en aktivistisk, antiracistisk gruppe, som havde deres egen demonstration med slagkraftige budskaber. Her ses ét af banerne. 

Center for kønsidentitet på Rigshospitalet, CKI, er stedet, hvor folk kommer ind til samtale om en mulig godkendelse til homonbehandling, et kirurgisk indgreb som for eksempel at få fjernet bryster eller ændring af underliv.

Skældsordet på det røde banner kan skyldes, at personer, der ønsker at få foretaget en kønsskifteoperation kan risikere at vente længe. 

En rapport fra Rambøl fra 2025 viste nemlig, at én af hovedårsagerne til, at personer ønsker at få foretaget operationer i udlandet fremfor Danmark, er en lang ventetid på både udredningssamtalen, godkendelse til kirurgisk behandling samt den endelige kirurgiske behandling. 

Nyt inkluderende flag
Flaget for intersex-inclusive er nyere og skabt i 2021 af Valentino Vecchietti, grundlæggeren af Intersex-bevægelsen for lige rettigheder. 

Intersex, eller på dansk Interkøn, bruges som betegnelse om en person, der har medfødt kønsanatomi, reproduktive organer og /eller kromosommønstre, som ikke passer det typiske han- eller hunkøn. Det kan ses ved fødslen eller senere livet. Interkøn kan identificere sig som han, hun eller ingen af delene.

Farverne i flaget opfattes mere inkluderende og omfavner flere forskellige variationer for eksempel aseksualitet og aromantisk. De sorte og brune striber repræsenterer forskellige natonaliteter.

Det oprindelige Intersex-flag er helt gult med lilla cirkel. 

Plads til kærligheden
Og så var der dem, som gik hånd i hånd på den varme sommerdag i august. En dag præget af høj musik, festlig stemning og stærke budskaber. 

Det er dog ikke alle, der har det godt med at gå hånd i hånd. Ifølge Miljøministeriet viste en undersøgelse fra 2025, at 30% af de adspurte LGBT+ personer i Danmark undgår at holde i hånden af frygt for at blive overgrebet, chikaneret eller modtage trusler. 

“Jeg støtter transrettigheder”
I Danmark er transpersoner næsten dobbelt så udsatte som homo- og biseksuelle, når det gælder vold og diskrimination.

Det har Jane Greve, der er professor fra Det Nationale Forskningscenter- og Analysecenter for Velfærd, udtalt i en artikel til TV Midtvest fra 16. juli 2025. 

Hvor 38 procent i gruppen af seksuelle minoriteter oplever diskrimination, så er 64 procent af dem transpersoner, fortæller eksperten i artiklen. 

At være den man er
På regnbuefarvede sneakers stod trykt “The only choice I made was to be myself.”

Ifølge tal fra Institut for menneskerettigheder fra 2020 udgør LGBTQAI+ personer med handicaps en minoritet i minoriteten. Det gør dem ifølge organisationen sårbare over for dobbeltdiskrimination, hvor de både kan blive udsat for diskrimination eller chikane, der både er målrettet personens seksuelle orientering og handicap.  En anden konsekvens kan være udelukkelse fra fælleskaber, der er rettet LGBTQ+personer. Fællesskaberne kan være indrettet på en måde, hvor mennesker med handicap ikke kan deltage, skriver Institut for menneskerettigheder på deres hjemmeside. 

Copenhagen Pride startede og sluttede med god stemning og højt humør, trods ekstra sikkerhed i lyset af angrebet på Berlin Pride.

The post Vi spoler tiden tilbage: 30 år med Copenhagen Pride appeared first on TV Glad.

Med min solsikkesnor om halsen og regnbuefarvede mavetaske om livet ville jeg opleve, hvordan Copenhagen Pride føles for en person med særlige behov. Følg mit møde med den danske pride, der var den første i verden til at indføre solsikkesnore, og nogle af de personer, der arbejder for at give mennesker som mig den bedst mulige oplevelse. 

Solen gemmer sig bare de grå skyer, og bag de store hegn er de frivillige i gang med at gøre klar til dagens festligheder.
Musikerne laver lydprøver på scenen.

Copenhagen Pride-ugen var skudt i gang, og jeg ankom en halv time, før torsdagens program fuld af musik, debatter og kreative arrangementer skulle afvikles. 

Hegnene blev fjernet, og jeg blev venligt budt ind i det, der bliver kaldt fællesskabshaven. En have, hvor der i træerne hænger glitrende bånd, og hvor man kan købe farverige t-shirts. Det er også der tryghedsteltet befinder sig, hvor jeg først skulle mødes med den politiske forperson for Copenhagen Pride, Lars Oskan-Henriksen.

Lars Oskan-Henriksen har været forperson i ti år, og vi skulle mødes til en snak om, hvad Copenhagen Pride gør for, at personer med særlige behov kan føle sig endnu mere som en del af fællesskabet. 

Hvad gør I for personer med særlige behov?
– Vi er en del af programmet med solsikkesnoren. Det var vi den første pride i verden, der tilsluttede os, og det var også for at imødekomme folk med nogle særlige behov. Og så gør vi også en helt masse ting for, at der er en god tilgængelighed her. Så hvis man for eksempel sidder i kørestol eller noget andet, så har man også mulighed for at komme og være med. Uanset om man har den ene eller anden type af førlighed, siger Lars Oskan-Henriksen.

Med solsikkesnoren sætter Copenhagen Pride fokus på, at mennesker med særlige behov er velkommen på priden. Et andet tiltag er, at man kan få lov til at gå paraderuten dagen før, så man er forberedt på, hvad der kommer til at ske. På den måde kan man føle sig mere tryg.

Som noget nyt i år er der kommet et tryghedstelt, hvor man kan trække sig, finde ro og få en snak med nogen fra tryghedsteamet, hvis man er utryg eller har oplevet noget grænseoverskridende.

Hvorfor er det vigtigt at gøre noget for personer med særlige behov?
– Det er vigtigt for os at tage hensyn til alle de gæster, vi har. Og det er jo sådan, at LGBT+ personer, de er lige så forskellige som alle andre mennesker, og der er også nogle af os, som har særlige behov. Og samtidig så blandt gruppen af mennesker med særlige behov, er der også LGBT+ personer. Så der er ikke en skillelinje mellem at være LGBT+ eller en person med særlige behov. De to grupper er den samme, og vi skal sørge for at alle, der er en del af LGBT+ miljøet, og som har lyst til at være en del af Copenhagen Pride, kan gøre det trygt og vide, at der også er adgang, så man kan komme og være med, siger Lars.

Copenhagen Pride gør også en masse for at få folk med særlige behov med som frivillige. Alle kan blive frivillige, uanset om de har en hjælper med eller ikke. Copenhagen Pride prøver at finde opgaver, der passer til den enkeltes behov.

Jeg mødtes med en af de frivillige med særlige behov. Han hedder Christian Sebastian Lauridsen og ligger på autismespektret ligesom mig selv. Christian Sebastian har været frivillig på priden i flere år. 

Hvad er din rolle under priden?
– I løbet af prideugen sørger jeg for, at tingene bliver afviklet på de rigtige måder og de rigtige tidspunkter. Jeg sørger for, at folk har det godt og føler sig godt tilpas her på pladsen, siger Christian Sebastian.

Hvordan er det at være menneske med særlige behov, ligesom mig selv, under priden?
– Det kan godt være udfordrende. Men det bliver nemmere og nemmere hvert år.

Hvorfor bliver det nemmere fra år til år?
– Jamen, det gør det, fordi vi har fået de her solsikkesnore, og alle de frivillige har fået oplæring i, hvad de skal gøre, når nogen har en snor på. Så undgår vi mange mærkelige situationer. Nogle gange hvis der er for meget larm, så kan nogen tænke ”åh, jeg bliver nødt til at gå min vej,” og så stiller de ikke nogen spørgsmål. Så kan man bare gå en tur og komme tilbage igen efter nogle minutter, siger han.

Når det bliver for meget for Christian Sebastian, har han det selv godt med at gå ud og få noget luft. 

Ligesom mig selv har Christian Sebastian solsikkesnoren på under priden. Det gør ham glad, når han er oppe på scenen for at præsentere en kunstner, og han så kan se, at der er flere blandt publikum, der har taget snoren på. 

Christian Sebastian nævner også andre situationer, hvor han er glad for, at solsikkesnoren er til stede under priden. Hvis man for eksempel står i baren og skal købe noget at drikke, så er det godt, at bartenderen ved, at han eller hun måske skal være ekstra tålmodig overfor den, som bærer snoren.

Christian Sebastian er tilfreds med de tiltag, der er, og synes, det går den rigtige vej.  

På priden mødte jeg også Hilde Jepsen, som er transkvinde og har autisme, adhd og tourettes. Til daglig studerer Hilde elektroteknologi på DTU.

Hilde er aktiv i Autisme Ungdoms LGBT+ udvalget. I udvalget snakker de om, hvordan man kan udforme fællesskabet for lgbt-personer i foreningen.

Første gang Hilde var med til Pride var i 2018. 

Som person med særlige behov fortæller Hilde, at priden godt kan være en blandet fornøjelse. Hun kan godt blive forvirret over, hvad hun skal hvornår, fordi der er meget på Copenhagen Pride-programmet. 

Hilde synes dog, det er en god ide, at Copenhagen Pride har lavet nogle stilleområder, fordi hun godt kan have brug for ro fra musikken. Ideelt set kunne stilleområderne godt være lidt længere væk fra selve sceneområdet. 

Benytter du dig af de der tiltag, der er lavet til mennesker med særlige behov?
– Ja, det gør jeg. Jeg har prøvet at trække mig her, hvor der er lidt mere stille. Det er generelt godt at være et sted, hvor der ikke er så mange mennesker. Jeg opdager, at der er flere, der er synlige med deres særlige behov. Og så vil jeg vove at påstå, at det er et bevidst valg, at musikscenen er der, hvor der er larm og alt muligt, og så har vi debatteltet længere væk, så man kan snakke og fordybe sig i workshops og samtalesaloner, siger Hilde.

Hilde fortæller, at hun under Copenhagen Pride har brug for at være hjemme nogle dage, så hun kan trække sig.

Er det blevet bedre med de tiltag?
– Ja, sidste år var første gang med solsikkesnoren, og jeg er glad for, at Copenhagen Pride tager handicappede seriøst. Sidste år var også det år, hvor man kunne gå paraderuten dagen inden. Det er tydeligt at se, at der er sket nogle forbedringer, siger Hilde.

Det var så min allerførste Copenhagen Pride. Og det var en stor succes! 

Som person med særlige behov ved jeg, hvor vigtigt det er, at der er fokus på mennesker som mig. Det er godt, der er et sikkerhedstelt, hvor man kan komme hen, hvis man har brug for at trække sig eller tale med nogen. Til gengæld kunne der godt være lidt bedre skiltning, som giver et bedre overblik over, hvor de forskellige ting er. 

Heldigvis vil Copenhagen Pride fortsat arbejde for at gøre priden mere inkluderende for mennesker med særlige behov. Helt konkret fortæller forperson Lars Oskan-Henriksen, at han i fremtiden drømmer om, der skal være langt flere tegnesprogstolke på mange flere programmer, end de kan tilbyde i år. Og så er der allerede arrangeret møde med Autismeforeningen og Dansk Handicap Forbund, så priden kan integrere nogle af deres anbefalinger. 

Jeg glæder mig allerede til at se de nye tiltag næste år! 

Ses vi til Copenhagen Pride 2024?

Skrevet af Maria Lytzen

Maria Lytzen er reporter med passion for kongehuset og popkultur i både ind- og udland. Med sit nysgerrige væsen og åbne sind er Maria også en dygtig interviewer og reportage-journalist. Hun giver ofte sig selv en birolle i teksterne, som giver læserne adgang til, hvad hendes møde med verden vækker i hende.

The post Copenhagen Pride med en solsikkesnor om halsen  appeared first on TV Glad.

Der var høj solskin og glade mennesker, da vi ankom klokken 13.00 til Frederiksberg Allé. Paraden af regnbuefarvede kjoler og stramt læder var i fuldt flor, da TV GLAD var en tur forbi Copenhagen Pride Parade 2023.  

Musikken lød højt fra vognene og fik de kunstige øjenvipper og farverige fjer til at vibrere.  

Vi var med, da dette års parade blev afholdt. Læs med og oplev paraden gennem GLAD’s linser og bliv lidt klogere på historien bag. 

Under paraden var det ikke kun regnbueflaget, der blafrede i Frederiksbergs gader. Det gule- og blåfarvede flag mindede os om, at krigen i Ukraine ikke er forbi. Sympatisører hyldede mangfoldigheden og samhørigheden til Copenhagen Pride 2023.  

Copenhagen Pride var sidste år den første pride i verden, der indførte solsikkesnore. Solsikkerne sås flere steder rundt omkring blandt de mange strålende farver. Det samme gjorde klovnen, der var et godt indspark til festlighederne.

Som protest mod hadforbrydelser af transkønnede, homo- og biseksuelle startede verdens første pride i New Yorks gader i sommeren 1970.  

Danmark fulgte trop i 1996, fordi København var Europæisk Kulturby og hjemsted for årets Europride.  

Priden i København gik i 1998 under navnet Mermaid Pride, men skiftede så navn i 2004 til Copenhagen Pride, som vi kalder festivalen den dag i dag. 

Brede smil, store briller og lårkorte skørter. Paradens mange deltagere dansede ned ad gaden. 

Det er en fast tradition, at paraden afvikles om lørdagen, og i ugen op til er der over hundrede andre arrangementer. Selvom den første danske pride først var i 1996, blev der allerede i begyndelsen af 1970’erne afholdt mindre pridearrangementer og demonstrationer i København. 

Vi så en gruppe meget kreativt udklædte mænd og kvinder i grønt. Specielt en person stjal al opmærksomheden med sit bidrag til en festlig dag.  

Sidste år var der cirka 30.000 deltagere i Copenhagen Pride-optoget. Det vides endnu ikke, hvor mange der dansede med i år, men der kom mange festglade mennesker, og gaden var et stort farvespil af forskelligheder, sammenhold og mangfoldighed. 

The post Paraden malede byen regnbuefarvet appeared first on TV Glad.